Linkbuilding uden købte links – hvad skal vi så gøre i stedet?

Gennem de foregående kapitler har jeg været kritisk over for en stor del af den linkbuilding, der i dag sælges til danske virksomheder.

Vi har set på udviklingen fra linkkataloger til industrielle linkmarkeder, på PBN, linknetværk og illusionen om diversitet, på hvad der sker, når et købt link lever sit eget liv, og senest på AI, linkgrafen og linklossepladsen.

PBN-netværk med forskellige IP-adresser er ikke nødvendigvis så forskellige, som de giver sig ud for at være. Masseproducerede websites bliver heller ikke gode, bare fordi teksterne er unikke. Det samme gælder advertorials på store medier. Et link er ikke nødvendigvis værdifuldt, hvis artiklen ligger gemt langt nede på websitet, aldrig kommer på forsiden og stort set aldrig bliver set af et menneske.

Med AI er det samtidig blevet lettere end nogensinde at producere endnu mere af det samme.

20 nye websites. 50 nye websites. Eller flere.

Unikke tekster, forskellige billeder, forskellige designs og forskellige IP-adresser.

Det kan alt sammen produceres.

Men hvad skal vi så gøre i stedet?

Skal vi helt holde op med at arbejde med links?

Nej.

Som jeg også har skrevet tidligere, er linkbuilding ikke død.

Links er stadig en vigtig del af nettet. Det interessante spørgsmål er ikke, om vi skal have links eller ej.

Spørgsmålet er:

Hvorfor eksisterer linket?

Linket skal ikke være det eneste produkt

En stor del af traditionel linkbuilding begynder med linket.

Man beslutter, at et website skal have 10, 20 eller 50 nye links. Derefter finder man steder, hvor disse links kan placeres.

Jeg mener, man bør vende processen om.

Start med spørgsmålet:

Hvad kan virksomheden skabe, vide, dokumentere eller bidrage med, som andre rent faktisk kan have en grund til at omtale?

Når det lykkes, kan resultatet være et backlink.

Men det kan også være en omtale uden link. Måske bruger en journalist virksomheden som kilde. Måske opstår der en diskussion på LinkedIn, kommer besøgende fra et branchemedie eller bliver henvist til virksomheden i et fagligt forum. Nogle vil måske senere søge direkte efter virksomheden.

Det ene udelukker ikke det andet.

Vi skal stadig have links.

Vi skal bare holde op med at betragte antallet af links som det eneste mål for, om arbejdet har været en succes.

Det er også udgangspunktet for den mere permanente gennemgang af linkbuilding på Online Marketing: Det handler ikke om flest mulige links, men om de forbindelser, der faktisk giver mening.

Skab noget, der er værd at linke til

Det lyder måske banalt.

Men hvis man vil have gode links, er det oplagte sted at begynde at skabe noget, der faktisk er værd at linke til.

Mange virksomheder har gennem årene brugt betydelige ressourcer på artikler, som primært eksisterer, fordi der skulle placeres et link tilbage til virksomhedens website.

Hvorfor ikke vende modellen om?

Brug flere kræfter på det website, virksomheden selv ejer.

Det kan være egne undersøgelser, data, brancheanalyser eller dokumenterede cases. Det kan også være værktøjer, beregnere, statistik, tests og vejledninger. Det afgørende er, at materialet besvarer spørgsmål, som kunder og andre i branchen faktisk har.

Det behøver ikke være en stor videnskabelig undersøgelse.

En håndværker kan dokumentere de fejl, han oftest møder ude hos kunderne.

En webshop kan bruge sine egne data til at vise, hvordan efterspørgslen efter bestemte produkter udvikler sig.

En advokat kan beskrive nogle af de problemstillinger, der igen og igen opstår hos klienterne.

Et SEO-firma kan udvikle et værktøj eller analysere en større gruppe websites og offentliggøre resultaterne. Jeg har eksempelvis selv udviklet Den øde ø – Linktjekker, fordi jeg havde brug for en mere strukturel måde at undersøge den side og det miljø, et købt link befinder sig i.

Så opstår der en grund til at referere til virksomheden.

Det er noget helt andet end først at beslutte, at man skal have et link og derefter producere den artikel, der skal bære det.

Digital PR – historien skal komme før linket

Digital PR bliver ofte gjort til endnu en disciplin inden for linkbuilding.

Det synes jeg er for snævert.

Hvis en virksomhed har egne data, en interessant undersøgelse, en usædvanlig case eller reel ekspertviden, har man måske også en historie.

Her bør spørgsmålet ikke være:

Kan vi få et link fra dette medie?

Det bør være:

Har vi noget, som mediets læsere rent faktisk kan være interesserede i?

En pressemeddelelse kan selvfølgelig være en del af arbejdet, hvis virksomheden rent faktisk har en historie.

Men man skal passe på med ordet pressetjeneste.

Der findes mange websites, der kalder sig presseportaler eller pressetjenester, men som i praksis fungerer som publiceringsplatforme, hvor næsten enhver kan få lagt en tekst og et link ud.

En tekst bliver ikke automatisk journalistisk interessant, fordi den ligger på en side, der kalder sig en pressetjeneste. Det betyder hverken, at journalister læser den, at et redaktionelt medie har vurderet historien, eller at almindelige mennesker ser den.

En pressemeddelelse bliver først rigtig interessant, når der faktisk er en historie bag, som journalister, fagmedier eller andre har en grund til at samle op, bruge eller videreformidle.

Hvis svaret er ja, kan der komme et link.

Men selv hvis journalisten ikke leverer det perfekte dofollow-link med den ankertekst, man havde drømt om, kan omtalen stadig have værdi.

Virksomheden bliver nævnt.

En medarbejder bliver citeret som ekspert.

Nye mennesker ser virksomhedens navn.

Andre medier kan tage historien op.

Folk kan søge efter virksomheden bagefter.

Og ja – nogle gange kommer der også et rigtig godt link ud af det.

Nogle gange skal man tale med rigtige mennesker

Der er også noget næsten gammeldags over denne form for linkbuilding:

Man skal tale med mennesker.

Leverandører, samarbejdspartnere, brancheorganisationer, journalister, kunder og andre mennesker inden for det område, virksomheden arbejder med.

Det kan ikke altid automatiseres.

Og resultatet kan ikke bestilles i pakker med 25 links om måneden.

Til gengæld kan en reel relation føre til noget, som den skjulte advertorial sjældent gør: nye relationer, omtale, besøgende, anbefalinger, nye samarbejder – og nogle gange også et rigtig godt link.

Et link kan derfor være resultatet af en relation.

Relationen behøver ikke være resultatet af jagten på et link.

Vær til stede, hvor dit fag bliver diskuteret

Der findes faglige diskussioner i stort set alle brancher.

Det kan være brancheorganisationer, specialiserede fora, konferencer, Facebook-grupper, Reddit, GrowthHackers eller helt andre steder.

Den klassiske SEO-tilgang vil hurtigt spørge:

Kan vi få et link derfra?

Jeg ville starte et andet sted:

Har vi noget at bidrage med?

Svar på spørgsmål.

Del erfaringer.

Vis data.

Forklar, hvorfor noget gik galt.

Vær uenig, hvis du har en faglig grund til at være det.

Og henvis til dit eget materiale, når det rent faktisk giver mening i diskussionen.

Hvis du gør det gennem længere tid, efterlader både virksomheden og personerne bag den et fagligt spor på nettet.

Det er betydeligt vanskeligere at masseproducere troværdigt end 100 artikler på 100 tilfældige websites.

LinkedIn er andet end “jeg har skrevet en ny artikel”

LinkedIn er interessant i den sammenhæng.

Mange bruger stadig LinkedIn efter modellen:

Jeg har skrevet en artikel → her er linket → læs den.

Det gør jeg også selv.

Og der er ikke noget galt med det.

Men LinkedIn kan bruges til mere.

En god artikel eller undersøgelse på virksomhedens eget website kan give stof til flere forskellige diskussioner.

Tag én observation ud og diskuter den.

Vis et konkret eksempel.

Vis en graf.

Stil spørgsmål ved en almindelig antagelse i branchen.

Følg op senere, hvis der kommer interessante kommentarer.

Så bliver LinkedIn-opslaget ikke bare en reklame for noget, der ligger på dit website. Det bliver selv et stykke fagligt indhold.

Det er interessant i en tid, hvor både mennesker, Google og forskellige AI-systemer kan møde virksomheden og personerne bag den mange andre steder end på virksomhedens eget website.

Det betyder ikke, at LinkedIn er blevet den nye SEO-genvej.

Der findes ikke nogen ny magisk knap.

Det betyder, at virksomheden kan efterlade et langt bredere fagligt spor omkring de emner, den rent faktisk arbejder med.

De gode links skal vi selvfølgelig stadig have

Jeg tror ikke på, at links pludselig er blevet ligegyldige.

Selvfølgelig skal vi stadig have de gode links.

Et relevant redaktionelt link fra et website med rigtige læsere kan være interessant.

Det samme kan et link fra en brancheorganisation, en leverandør, en samarbejdspartner eller et fagmedie.

En journalist kan linke til den undersøgelse, historien bygger på.

En kunde kan referere til en case.

En producent kan linke til sine forhandlere.

Det afgørende er igen:

Hvorfor eksisterer linket?

Et spørgsmål, jeg synes er interessant at stille, er:

Ville vi stadig være interesserede i denne omtale, hvis Google fjernede selve linket i morgen?

Hvis svaret er ja, fordi de rigtige mennesker ser omtalen, virksomheden bliver placeret i den rigtige sammenhæng, eller der kommer relevante besøgende ud af det, har omtalen allerede en værdi.

Linket kommer oveni.

En ny hjemmeside starter ikke på lige fod med de etablerede

Her er vi også nødt til at være realistiske.

Hvis du starter en ny virksomhed med et nyt navn og en helt ny hjemmeside, skal du ikke forvente, at du efter nogle få dage overtager placeringerne fra de webshops, der har solgt børnetøj i fem, ti eller femten år.

De andre har måske tusindvis af produkter, kunder, omtaler, links, anmeldelser og mange års historik på nettet.

Det indhenter du ikke på en uge ved at købe 50 links.

Selvfølgelig kan der ske noget ekstraordinært.

Hvis du skaber noget helt usædvanligt, kan det naturligvis gå stærkt. Forestil dig, at DR, TV 2, Ekstra Bladet og andre medier omtaler historien og linker til den fra synlige sider. Hvis historien derefter bliver delt som agner for vinden på sociale medier, kan udviklingen tage fart.

Men hvor tit sker det?

Det er undtagelsen.

Det er ikke en forretningsmodel for en almindelig webshop, der starter på nul.

De første kunder skal komme et sted fra

Hvis du åbner en ny webshop med børnetøj i morgen, skal din forretningsplan derfor heller ikke være:

Om tre uger ligger vi nummer 1 på Google.

Kunderne skal komme et sted fra, mens den organiske synlighed bliver bygget op.

Afhængigt af produkterne og kundegruppen kan det være Google Ads, Shopping, Facebook, Instagram eller andre former for annoncering og markedsføring.

Det afgørende er, hvor kunderne befinder sig, og hvor det giver mening at nå dem.

SEO skal samtidig være med fra starten.

Ikke fordi SEO nødvendigvis skaffer alle kunderne den første måned, men fordi det fundament, der skal bruges senere, skal bygges rigtigt.

Hjemmesiden skal spille fra begyndelsen

Det nytter ikke noget at tale om links, hvis hjemmesiden ikke selv fungerer.

Google skal kunne crawle og forstå den.

Kategorier og produkter skal være bygget logisk op.

Teksterne skal fortælle kunderne det, de har brug for at vide, og samtidig gøre det tydeligt for søgemaskinerne, hvad siderne handler om.

Den interne linkstruktur skal hænge sammen.

Produkter, kategorier, brands, vejledninger og andet indhold skal forbindes, hvor det giver mening.

Canonical, indeksering, strukturerede data, hastighed og de øvrige tekniske elementer skal naturligvis også være på plads.

Men vi skal passe på med endnu en misforståelse:

Et teknisk perfekt website er ikke automatisk et website, Google placerer nummer 1.

Teknisk SEO sørger for, at fundamentet er i orden.

Så skal resten bygges ovenpå.

Begynd med de forbindelser, der allerede giver mening

Hvis vores nye webshop sælger børnetøj fra kendte producenter, er et af de første oplagte steder at kigge leverandørerne.

Har producenten en liste over danske forhandlere?

Så bør webshoppen selvfølgelig være på den.

Ikke fordi vi har slået producentens website op i et SEO-værktøj og konstateret, at det har en høj DR.

Men fordi vi rent faktisk sælger producentens produkter.

Det er en forbindelse, der giver mening uden Google.

Derefter kan der komme andre.

Måske bliver webshoppen omtalt af en relevant forældregruppe.

Måske bliver et produkt anmeldt.

Måske samarbejder virksomheden med en organisation eller et arrangement.

Måske laver virksomheden en god størrelsesguide, som andre begynder at henvise til.

Måske laver den en undersøgelse.

Måske bliver en medarbejder brugt som kilde i en artikel.

Nogle af disse ting giver links.

Andre giver omtale.

Nogle sender kunder direkte.

Andre betyder måske bare, at en person har set virksomhedens navn tre gange og næste gang søger direkte efter det på Google.

Men forbindelserne har en forklaring.

Leverandøren linker, fordi virksomheden er forhandler.

Interessegruppen omtaler den, fordi den er relevant for medlemmerne.

Journalisten citerer den, fordi den har viden eller data.

Kunden deler noget, fordi det er interessant eller nyttigt.

Det er en helt anden verden end 50 artikler, der eksisterer, fordi nogen har betalt for at få placeret 50 links.

De naturlige forbindelser kan også findes andre steder. Det kan være i brancheforeningers medlemslister, offentlige lister over certificerede virksomheder, lokale medier, faglige arrangementer, konferencer eller andre sammenhænge, hvor virksomheden faktisk deltager eller har en dokumenterbar tilknytning.

Pointen er ikke at få virksomheden optaget alle de steder, hvor det teknisk er muligt at få et link. Pointen er at gøre de forbindelser synlige, som allerede giver mening i den virkelige verden.

Glem ikke de forbindelser, der allerede findes

Når man leder efter relevante forbindelser, behøver man ikke altid begynde med at skabe nye.

En virksomhed, der har eksisteret i mange år, kan allerede være omtalt og linket til fra steder, ingen længere kan huske.

Det kan være gamle artikler, interviews, leverandørsider, medlemslister, produktomtaler, samarbejder, lokale medier eller andre websites, der gennem tiden har refereret til virksomheden.

Nogle af disse links fungerer stadig.

Andre peger måske på sider, der for længst er flyttet eller slettet.

Her kan backlinkdata, trafikdata og serverens weblog være interessante. De kan afsløre henvisninger og forespørgsler til gamle URL’er og indhold, som ellers var blevet glemt.

Jeg bruger blandt andet Webstedslog og SEO Intelligence i OM Visibility Suite til at registrere 404-fejl, redirects, besøgte URL’er og andre tekniske spor, som kan være værd at undersøge nærmere.

Finder man eksempelvis et relevant gammelt link til en side, der i dag giver en 404-fejl, er løsningen ikke nødvendigvis at gå ud og skabe et nyt link.

Måske skal man bare sørge for, at den gamle forbindelse igen fører det rigtige sted hen.

Det samme gælder gamle omtaler, hvor virksomheden stadig nævnes, men hvor URL’en eller oplysningerne ikke længere er korrekte.

Det er ikke et nyt link.

Det er vedligeholdelse af den synlighed og de forbindelser, virksomheden allerede har opbygget.

SEO bliver bygget samtidig med virksomheden

Det er måske her, forventningerne til SEO skal ændres mest.

SEO er ikke noget, man nødvendigvis tænder for den 1. januar og forventer fuld effekt af den 1. februar.

I begyndelsen kan annoncering og andre kanaler stå for en stor del af kundetilgangen.

Imens udvikler hjemmesiden sig.

Der kommer mere og bedre indhold.

Den interne linkstruktur bliver stærkere.

Leverandører begynder at linke.

Kunder omtaler virksomheden.

Der kommer anmeldelser.

Branche- og interesseorganisationer opdager den.

Der kommer diskussioner, omtaler, artikler og forhåbentlig også gode links.

Og gradvist kan den organiske synlighed begynde at fylde mere.

Det er ikke nær så spændende som løftet om 50 nye links om måneden.

Men det ligner langt mere den måde, en rigtig virksomhed faktisk bliver bygget op på.

Brandet skal også eksistere uden for hjemmesiden

Der er en anden side af det, som bliver stadig mere interessant.

En virksomhed bør være genkendelig.

Når virksomheden bruger samme navn og fremstår med de samme personer og faglige kompetencer på tværs af nettet, bliver den lettere at genkende. Det gælder både på eget website, hos leverandører, i branchemedier, på LinkedIn og i faglige diskussioner. Tilsammen efterlader det et tydeligere digitalt spor.

Det betyder ikke, at vi kan opstille en formel og sige, at fem omtaler uden links giver tre ekstra placeringer på Google.

Sådan fungerer det ikke.

Og jeg ville være meget forsigtig med at opfinde endnu en SEO-måleenhed for det.

Men der er stor forskel på to situationer. Den ene virksomhed er kun synlig på sit eget website og gennem 200 købte backlinks. Den anden møder mennesker i relevante sammenhænge og bliver faktisk omtalt andre steder på nettet.

Det er en del af det, jeg på hovedsitet beskriver som virksomhedens digitale identitet.

Det gælder også virksomhedens navn.

Hvis nogen møder virksomheden i en artikel, på LinkedIn, hos en leverandør eller i en faglig diskussion og bagefter går på Google og søger direkte efter virksomhedens navn, har markedsføringen allerede gjort noget interessant:

Den har skabt en efterspørgsel efter virksomheden.

Det er værd at huske i en branche, hvor vi nogle gange har været så optagede af søgeord, at vi har glemt værdien af, at mennesker faktisk søger efter navnet på den virksomhed, de vil finde.

Vi skal ikke nødvendigvis skabe færre forbindelser

Alternativet til massiv linkbuilding er derfor heller ikke nødvendigvis færre forbindelser.

Måske skal vi skabe flere.

De behøver bare ikke alle sammen at være <a href>.

En virksomhed kan være forbundet med sit fagområde på mange måder. Det kan være gennem redaktionelle links, omtaler, citater og egne undersøgelser. Men også faglige diskussioner, ekspertkommentarer, brancheprofiler, LinkedIn-opslag, værktøjer, cases, podcasts, interviews og konferencer kan spille en rolle.

Tilsammen fortæller de noget om virksomheden.

Hvem er den?

Hvem står bag den?

Hvad arbejder den med?

Hvad ved personerne bag den noget om?

Hvem bruger deres viden?

Hvem refererer til dem?

Det er svært at købe som en standardpakke.

Og måske er det netop pointen.

Fra linkgraf til vidensgraf

I det foregående kapitel om AI, linkgrafen og linklossepladsen så vi på relationerne mellem websites.

Hvem linker til hvem?

Hvilke websites hænger sammen?

Hvor kommer linkene fra?

Og hvilke mønstre efterlader masseproduceret linkbuilding?

En traditionel linkprofilanalyse er stadig vigtig, fordi den fortæller noget om de backlinks og forbindelser, der allerede findes omkring et website.

Men vi bør måske begynde at stille nogle flere spørgsmål.

Ikke kun:

Hvem linker til virksomheden?

Men også:

Hvor findes virksomheden?
Hvem omtaler den?
Hvilke personer forbindes med den?
Hvilke emner forbindes de personer med?
Hvilken original viden har virksomheden bidraget med?
Hvor bliver den viden diskuteret og brugt?

Man kunne kalde det en vidensgraf omkring virksomheden.

Ikke som erstatning for linkgrafen.

Som et lag ovenpå.

Og så er der AI-søgningerne

Der er efterhånden kommet endnu en grund til ikke kun at tænke i backlinks.

Google AI Overviews, AI Mode, ChatGPT og andre AI-baserede tjenester giver i stigende grad brugeren et svar, før vedkommende nødvendigvis besøger et website.

Det skaber naturligvis et nyt spørgsmål:

Hvordan bliver vores virksomhed en af de kilder, der er værd at bruge og referere til?

Det er en del af det område, der i dag betegnes GEO – Generative Engine Optimization.

Jeg tror ikke, svaret er at opfinde endnu en forkortelse og derefter masseproducere 500 sider til GEO.

Det ville være imponerende, hvis vi allerede nu gentog præcis den samme fejl, som vi har brugt årtier på at lave med SEO.

Udgangspunktet bør være langt mere jordnært.

Svar ordentligt på de spørgsmål, kunderne rent faktisk stiller.

Brug virksomhedens egen erfaring.

Offentliggør data, når du har dem.

Dokumenter det, du påstår.

Lav undersøgelser, værktøjer og vejledninger med reel nytteværdi. De skal tilføre noget, der ikke allerede står på 500 andre websites.

Gør det tydeligt, hvem virksomheden er, og hvem der står bag indholdet. Forklar også, hvorfor de ved noget om emnet.

Og sørg selvfølgelig for, at både søgemaskiner og andre systemer teknisk kan finde og forstå indholdet.

Ingen af delene garanterer, at ChatGPT, Gemini, Google AI Mode eller andre AI-systemer vælger netop din virksomhed som kilde.

Men hvis vi ønsker at blive brugt som kilde, virker det som et betydeligt bedre udgangspunkt end at producere endnu en ligegyldig artikel, hvis eneste eksistensberettigelse er et link i tredje afsnit.

Og så skal vi selvfølgelig ikke masseproducere det hele igen

Her kommer SEO-branchen hurtigt til at bide sig selv i halen.

Hvis omtaler bliver interessante, finder nogen ud af at sælge 5.000 omtaler.

Hvis Reddit bliver interessant, automatiserer vi Reddit.

Hvis LinkedIn bliver interessant, kan AI skrive 20 opslag om dagen.

Hvis GEO bliver interessant, producerer vi 5.000 sider til AI.

Hvis ekspertprofiler bliver interessante, kan vi oprette profiler i stor stil.

Så er vi tilbage præcis dér, hvor vi begyndte.

Det interessante er ikke LinkedIn, Reddit, PR, GEO eller den næste platform eller forkortelse, der dukker op.

Det interessante er, om der er noget reelt bag forbindelsen.

En rigtig virksomhed.

Rigtige mennesker.

Reel erfaring.

Et rigtigt produkt.

Et værktøj.

Data.

Viden.

Og en holdning, personen rent faktisk kan argumentere for.

Det er betydeligt vanskeligere at masseproducere troværdigt.

Når historien bliver glemt

Jeg ser i øjeblikket flere annoncer og videoer for linkbuilding, hvor budskabet stort set er det samme:

Køb en pakke, så klarer systemet resten.

AI skriver artiklerne, links bliver placeret, og processen automatiseres. Kunden behøver stort set ikke selv foretage sig noget. Det hele kan skaleres hurtigt og effektivt. Og eksemplerne viser naturligvis placeringer og grafer, der bevæger sig den rigtige vej.

Det ser fantastisk nemt ud.

Og måske virker det også.

Lige nu.

Det interessante er ikke alderen på dem, der står foran kameraet. Der findes masser af dygtige unge mennesker inden for SEO. Omvendt er mange års erfaring heller ingen garanti for, at man gør tingene rigtigt.

Men nogle af dem, der i dag markedsfører automatiseret linkbuilding, var børn, da Google begyndte sine store opgør med datidens linkbuilding.

De har måske læst om Google Penguin.

Nogle af os andre arbejdede med SEO, da det skete.

Det er to forskellige former for erfaring.

Jeg har arbejdet professionelt med SEO siden 1999, og perioden med Penguin og oprydningen efter tidligere tiders linkbuilding er også en del af min egen SEO-historie siden 1999.

Vi oplevede en periode, hvor bestemte former for linkbuilding kunne være fantastisk effektive. Der blev bygget links i stor stil, ankertekster blev optimeret, og metoderne blev skaleret. For de virkede jo.

Lige indtil de ikke gjorde længere.

Google Penguin er et af de tydeligste historiske eksempler på, hvorfor det er farligt at forveksle “det virker i dag” med “det vil være en holdbar strategi i morgen”.

Det er den del af historien, jeg synes mangler, når linkbuilding i dag igen bliver præsenteret som noget, der næsten kan sættes på autopilot.

Det er nemt at automatisere – risikoen bliver ikke automatiseret væk

AI har gjort det muligt at producere indhold og opsætte systemer i et tempo, vi kun kunne drømme om tidligere.

Men AI har ikke ophævet Googles spamregler.

Og AI har heller ikke flyttet risikoen væk fra kunden.

Hvis et system automatisk kan producere 100 artikler og 100 links, er det ikke i sig selv et kvalitetsstempel.

Det betyder først og fremmest, at vi nu kan gøre det hurtigere.

Det bør måske få os til at stille det modsatte spørgsmål:

Hvis en metode kan masseproduceres næsten uden menneskelig indsats, hvor stor en fordel giver den så på længere sigt? Især når alle andre kan gøre præcis det samme?

Og endnu vigtigere:

Hvad sker der, hvis Google på et tidspunkt beslutter, at denne type mønster ikke længere skal have den samme effekt?

Det spørgsmål er ikke teoretisk.

SEO-historien er fuld af metoder, som virkede glimrende, indtil Google ændrede måden, de blev vurderet på.

Det er kunden, der sidder tilbage med problemet

Det er her, jeg synes ansvaret bliver interessant.

Hvis jeg arbejder med en kundes website, er det ikke mit website, jeg eksperimenterer med.

Det er kundens.

Hvis strategien virker, kan jeg vise en flot graf.

Hvis den ikke længere virker efter en Google-opdatering, er det forholdsvis nemt bagefter at sige:

“Der kom en Google-opdatering. Det kunne vi ikke vide.”

Så kan leverandøren i princippet trække på skuldrene, ønske kunden held og lykke og gå videre til den næste.

Men kunden kan ikke bare gå videre til den næste virksomhed.

Det er kundens virksomhed.

Det er kundens organiske trafik.

Det er kundens omsætning.

Og måske er det mange års arbejde, der står på spil.

Det betyder selvfølgelig ikke, at enhver virksomhed, der arbejder med linkbuilding, ender med at miste sin trafik.

Pointen er en anden:

Risikoen ligger hos kunden.

Og den risiko bør være en del af diskussionen, når man vælger en strategi.

“Det virker” er ikke det samme som “det er en god langsigtet strategi”

Det er måske en af de vigtigste ting, SEO-historien har lært os.

Noget kan virke.

Det kan virke rigtig godt.

Det kan virke i flere år.

Og det kan stadig vise sig at være en dårlig langsigtet strategi.

Når nogen viser en graf, hvor placeringerne er steget efter nogle måneder med massiv linkbuilding, dokumenterer grafen først og fremmest, hvad der skete i den periode.

Den fortæller ikke, hvordan websitet ser ud om tre eller fem år.

Hvis 10 links virker, er det nærliggende at prøve med 100.

Hvis 100 virker, hvorfor så ikke 1.000?

Og når AI kan hjælpe med at producere dem, kan vi gøre det hurtigere end nogensinde.

Det er præcis dér, historien er værd at huske.

For spørgsmålet er ikke kun:

Virker det i dag?

Det er også:

Hvad efterlader vi kunden med, hvis Google ændrer spillereglerne igen?

Hvis virksomheden gennem årene har opbygget egne data, godt indhold og nyttige værktøjer, eksisterer de stadig. Det samme gælder kunder, leverandørrelationer, faglig synlighed, omtale og reelle forbindelser til markedet.

Et godt website er stadig et godt website.

Et nyttigt værktøj er stadig et nyttigt værktøj.

En leverandørrelation eksisterer stadig.

Journalisten har stadig brugt virksomheden som kilde.

Kunderne kender stadig navnet.

Det gør ikke virksomheden immun over for ændringer i Google.

Men der er forskel på at blive ramt af en ændring i søgeresultaterne og på at have bygget sin synlighed på noget, der primært skulle påvirke dem.

Hvad skal vi så måle?

Hvis vi ændrer strategien, bliver vi også nødt til at se på, hvad vi måler.

“Vi har skaffet 37 nye backlinks denne måned” fortæller ikke nødvendigvis ret meget.

Jeg vil også vide:

Blev virksomheden omtalt af relevante medier?

Blev virksomhedens data brugt af andre?

Kom der relevante besøgende fra omtalen?

Begyndte andre at referere til virksomhedens undersøgelser?

Deltager virksomhedens eksperter i relevante faglige diskussioner?

Bliver virksomheden og personerne bag den forbundet med de områder, de ønsker at være kendt for?

Møder mennesker virksomheden flere relevante steder på nettet?

Og begynder nogle af dem efterfølgende at søge direkte efter virksomhedens navn?

Og selvfølgelig:

Kom der gode links ud af det?

Links forsvinder ikke fra regnestykket.

De holder bare op med at være hele regnestykket.

Linkbuilding er ikke død

Jeg synes derfor heller ikke, at konklusionen på denne artikelserie skal være:

Stop med linkbuilding.

Tværtimod.

Vi skal stadig have links.

Men vi skal holde op med at betragte linket som det eneste produkt.

Skab noget på dit eget website, som er værd at finde.

Sørg for, at hjemmesiden spiller teknisk og indholdsmæssigt.

Byg en ordentlig intern linkstruktur.

Start med de naturlige forbindelser til leverandører, samarbejdspartnere, organisationer og det marked, virksomheden rent faktisk er en del af.

Bidrag med viden andre steder.

Deltag i dit fagområde.

Tal med mennesker.

Giv journalister og fagmedier noget at arbejde med.

Brug den ekspertise, der findes i virksomheden.

Skab data, værktøjer og undersøgelser, som andre kan bruge og referere til.

Gør virksomheden og personerne bag den synlige og genkendelige inden for de områder, de rent faktisk ved noget om.

Og tag imod de gode links, der kommer ud af det.

Det tager tid.

Det er vanskeligere at sætte ind i et Excel-ark.

Og det kan ikke nødvendigvis leveres som en standardpakke den sidste dag i hver måned.

Til gengæld står virksomheden tilbage med noget, den selv ejer: et bedre website, indhold, data, relationer, synlighed og ekspertise. Den har også et brand og et digitalt fodaftryk, der ikke alene eksisterer for søgemaskinernes skyld.

Vi skal ikke stoppe med at bygge links.
Vi skal begynde med at bygge noget, der er værd at linke til.

Ofte stillede spørgsmål om linkbuilding og alternativer til købte links

Denne artikel afslutter serien Linkbuilding – fra PageRank til AI og linklossepladsen

✔ Del 1: Links er ikke døde – men ikke alle links fortjener at leve

✔ Del 2: Den øde ø – hvor meget er dit link egentlig værd?

✔ Del 3: Fra linkkataloger til industrielle linkmarkeder

✔ Del 4: Tier linkbuilding – da vi byggede links til vores links

✔ Del 5: PBN, forskellige IP-adresser og “diversitet”

✔ Del 6: AI, linkgrafen og linklossepladsen

✔ Indskudt kapitel: Parasite SEO – når man låner eller overtager andres autoritet

➜ Del 7: Hvis vi ikke skal købe links, hvad skal vi så gøre? (du læser den nu)
Dette er seriens afsluttende artikel.