Økonomiske bobler og markedskræfterne
Udtrykket økonomiske bobler svirrer tit i medierne i finanskrise tiden som alle jo har stiftet bekendtskab med i større eller mindre grad?
Bobler og dette begreb er også brugt i andre sammenhænge, vi kender udtrykket fra IT / .com boblen, hvor kæmpe værdier over natten blev mere eller mindre værdiløse, virksomheder væltede på stribe, det der kunne sælges i går for svimlende millionbeløb ville ingen eje, om de så fik det foræret.
Økonomiske bobler opstår og springer
Hvad er disse bobler for størrelser? Kan vi kontrollere dem eller i det mindste forudsige, hvornår de opstår, for derigennem at kunne sikre de store fald der opstår når boblen springer?
Prisdannelser inden for f.eks. ejendomsmarkedet, hvor vi i perioden op til finanskrisen så ejendomsværdierne stige dagligt, hvor unge mennesker som førstegangs købere havde svært ved at komme ind på ejendomsmarkedet, medmindre der var tale om en lille lejligheden eller en andelsbolig, der tilsvarende steg og steg i værdi, hvor kom den vækst i disse priser fra?
Markedet var optimistisk, og forventede de ejendomme man købte den ene dag ville tilgå en værdistigning, som relativt kort tid efter ville kunne kapitaliseres ved et salg til nye ejere.
Denne stigningstakt var næsten eksplosiv, banker, finansieringsformidlere havde ikke problemer med at levere den fornødne kapital til markedet, de kunne ved at få pant i den fremtidige værditilvækst der ville være i det hastigt stigende ejendomsmarked, hvor køberne stod i kø for at byde højere priser end der stod på salgsskiltene, bare for at få ejendommen, der opfattede långiverne ikke der var den store risiko for at tabe noget, og i den mellemliggende periode tjente de jo på renter og gebyrer.
Ejendomsmæglere kunne sælge alt hvad de fik ind og på rekordtid, dem der ikke var med var yt, i forhold til den etablerede garde.
Den økonomiske boble begynder af briste i USA
I USA var der tilsvarende værdistigninger og her begyndte festen så stille og roligt at løje af, i takt med at finansieringerne med sublimelån viste sine svagheder, og folk ikke kunne få genforhandlet disse lån i takt med de løb ud, tidligere fornyede man bare lånene, for markedet forventede at ejendomsbesiddelserne ville være mere værd inden lånet forfaldt til betaling.
Forventninger i befolkningen til stigning på ejendomsmarkedet, kombineret med at folk ikke kunne indfri deres lån, og måtte gå fra hus og hjem startede bristen på den boble der var opstået i takt med forventninger var positive til markedet og den fortsatte vækst.
Nu stod, og står man i den anden grøft, der er ingen der gider købe en ejendom for en pris, som de ved er billigere om en måned, priserne har raslet ned og ingen kender bunden, selv om markedet prøver at tale salget op med udtalelser som, det bliver aldrig billigere, slå til nu, men de kreditstramninger der allerede ligger hos finansieringsinstitutter, kreditforeninger og banker peger ikke konsekvent på at markedet er nået til bundniveauet endnu.
Det får folk til at være afventende.
IT Boblen der sprang
Det samme fænomen skete i de gode gamle dage hvor IT boblen kørte for fuld skrue og virksomheder med IT blev handlet for astronomiske summer uden at de havde genereret så meget som for 50 øre overskud i den tid de havde eksisteret, her var der også tale om, at markedet regnede med prisen i morgen for disse virksomheder ville være større end prisen i dag, og da det viste sig det ikke var tilfældet sprang boblen og sendte rystelser igennem børser og finanssystemer over hele verden.
Forventningerne til markedet svinder, og alle hytter sine egne interesser og skruer ned for blusset, enten som en tvunget konsekvens eller på grund af arbejdsløshed og derved dalende indkomst.
Derfor er det nok vigtigt som virksomhed i dag at prøve at se frem til efter krisen har lagt sig, og ikke regne med samme volumen som der var for år tilbage, vi taler dagligt med mange virksomheder indenfor mange grene af erhvervslivet, og der tales næsten samstemmende om at de kan mærke der er længere imellem ordrende end tidligere, og det er uanset om de skruer op eller ned for deres marketingsbudget.
Vores anbefaling er ikke pr. automatik at brænde hele sin formue af i yderligere annoncering til et reduceret marked, men at fastholde og kombinere med f.eks. service udvidelser og lign. som sikrer virksomhederne på langt sigt, frem for her og nu løsninger i et marked hvor mængden af kunder ikke er på niveau som for år tilbage.
Kør f.eks. ud til det lokale byggemarked og se hvor mange biler der holder en tirsdag formiddag, ikke mange, for et lille års tid siden kunne man ikke komme ind på pladsen, men måtte holde i kø for at kunne købe en pose cement, i dag kan man gå lige ind i en næste tom butik.
Se f.eks. på en ny bolig, kør til et åbent hus arrangement, måske som den eneste og ejendomsmægleren siger ret hurtigt, hvis du er interesseret kan vi godt forhandle prisen ned, for ejendommen har ligget i 450 dage og sælgerne vil gerne af med den nu!
Hvilket illustrerer situationen godt også inden for onlinesalg i de forskellige onlineshops, hvor der også er mange der er ramt af krisen.
Der er heldigvis nogle e handlene der ikke er så berørt, grundet deres sortiment ikke er påvirket af den aktuelle markedssituation.
Men som tidligere i historien vil også denne krise ende og mere normale tilstande vil igen.