Google fravælger WIFI scanning
Google har valgt at fravælge det omstridte program med indsamling af data fra datanetværk.
Ifølge en artikel hos Comon i dag, har Google valgt helt at stoppe med indsamling af information om datanetværk, som har været praktiseret i forbindelse med Google street view bilerne fotoopgaver i hele Verden.
De Spanske myndigheder har i indeværende uge indledt en sag mod Google for at få klarhed over hvilke data Google bilerne har indsamlet, i forbindelse med Google Street view opgaver. Det danske datatilsyn bedt Google om at slette de data der er indsamlet ulovligt, der er ikke indledt nogen sag eller lign. fra dansk side. I Canada har myndighederne sat en undersøgelse i gang mod Google, for at skabe klarhed over hvad der er indsamlet af data fra private netværk af Google Street view bilerne.
Fra Canadisk side fortælles det at Google har opgivet dataindsamling fra trådløse Wifi net, og at det fremover ikke vil blive genoptaget.
Men der vil tilsyneladende blive indsamlet data fra Android-telefoner og bærbare computere med bestemte applikationer, hvor data skal anvendes til positionsbestemmelse, og hvor Google vil anvende disse data.
Apple registrerer på lignende måde sine brugeres færden, ved indsamling af data fra Iphone og Mac computere med specielle programmer.