Markedsføring og forståelse af markedsføringsloven
Spam udløser bøde på kr. 19.600 for udsendelse af 196 spam e-mail.
Så er den gal igen, forbrugerombudsmanden har igen været ude med blokken og givet en virksomhed en bøde for overtrædelse af markedsføringslovens § 6, der omhandler udsendelse af e-mail uden brugernes accept.
I maj 2010 udsendte virksomheden, der bl.a. produktudvikler personlige pleje- og hygiejneartikler med salg til sundhedssektoren, behandlere, klinikker samt virksomheder, 196 e-mails til forskellige erhvervsdrivende i Trekantsområdet. Modtagerne af disse e-mails havde imidlertid ikke givet samtykke hertil, og der forelå derfor en overtrædelse af markedsføringslovens § 6.
Forbrugerombudsmanden anmeldte i september 2010 selskabet til politiet.
Som nævn flere gange tidligere er bødestørrelsen efterhånden fast i sådanne sager, de førse 100 spam e-mail koster kr. 10.000,- i bøde, uanset om der er en eller 100, efterfølgende spam e-mail koster kr. 100,- pr. stk.
Virksomheder burde efterhånden kende til markedsføringslovgivningen når de udsender markedsføringsmateriale til kunder etc.
Pressemeddelelse fra forbrugerombudsmanden