Google Panda Update
I sidste måned rullede Google en stor opdatering af søgemaskinen ud i USA under betegnelsen Panda update, de annoncerede samtidig, at opdateringen ville udbredes til andre markedet efterfølgende.
Denne opdatering som Danny Sullivan også betegner som Farmer update, har påvirket mange websites efterfølgende, flere website ejere har oplevet nedgang på op til 50% af organiske besøgende, efter Panda Update har fundet sted.
Google er gået på jagt i indholdsfarme, artikeldatabaser og lignende lav kvalitetswebsites, hvor usammenhængende artikler og alle mulige emner fra børnesutter til rumraketter beskrives af SEO tekstforfattere uden de helt store forkundskaber til det enkelte emne, hvilket bredden i artikelkonstruktionerne klart viser.
Google vil opprioritere sider med god kvalitet?
Hvad er så god kvalitet og korrekt indhold ifølge Google? Google er begyndt offentligt at erkende de ser på sociale netværk og bruger indhold herfra til vurdere et website på, hvilket betyder jo bedre et site omtales i sociale medier, jo større er chancen for at figurere som et site med god kvalitet.
Hvad gør et website sårbar overfor Google Panda update?
Google har proklameret, at de ønsker at forbedre søgemaskinens kvalitet af søgeresultater. Der er efterhånden kommet flere og flere websites op i søgeresultaterne, som må betegnes som fejlplacerede ud fra indhold og trust. Google ønsker at fjerne eller deranke sider med minimalt indhold eller med indhold, som de betegner som sider med lav kvalitet. I dag kan sider med højt kvalitetsindhold fra forskning, webtrends og andre sider med unikt indhold have svært ved overhovedet at komme op i søgemaskinens resultatliste, dette skyldes at mange af disse websites ikke er søgemaskineoptimeret, hvilket giver dem dårligere placeringsmuligheder frem for ringere sider, der er top søgemaskineoptimeret på gloser, ordstillinger og indhold sammensat af nøgleord og tilfældig tekst.
Matt Cutts som er software ingeniør hos Google har beskrevet lidt om hvad der ligger bag Google´s Panda update.
- Google gennemfører kvalitativ forskning.
- Google anvender en algoritme, som udarbejdes fra resultaterne fra den kvalitative forskning til at identificere sider med lav kvalitet.
- Identifikation af stort indhold af kopieret tekst på det pågældende website.
- Uhensigtsmæssigt forhold imellem søgeresultatet og sidens reelle indhold, det kan være et website spækket med reklameblokke.
- Lille mængde reelt indhold på webstedet.
- Sidernes sammensætning i forhold til title, indhold og sidernes opsætning.
- Stor afvisningsprocent.
- Websites hvor det er sjældent at brugerne vender tilbage.
- Websites med få, og specielt ikke kvalitative indgående links.
Google anmoder website ejere, der mener deres website er uheldigt ramt af Panda Update om en tilbagemelding til Google, hvis der så er tale om sider med højt kvalitets indhold, så vil Google justere på det i forhold til det pågældende site.
Man skal se Google Panda update som en ændring der kan påvirke et websites placering på Google, hvis nogle af førnævnte faktorer ligger i en uheldig sammensætning, derved kan sitet miste eller få bedre placeringer i søgeresultaterne.
Hvilke sider er ramt af Google Panda Update?
Prøv først at finde ud af hvilke sider der reelt er ramt af opdateringen, her kan webanalyse programmer som Google Analytics eller tilsvarende programmer hjælpe.
Prøv at finde sider der ranker på mere end et ord i søgeresultatlisten, hvis sitet ranker på flere ord, er det begge termer, der er blevet ramt? Husk det skal være den samme side, der testes på!
Løsning på problemerne ved for meget kopieret tekst
Få skabt et overblik over de sider der er ramt af opdateringen, prøv at erstatte de berørte websider med kvalitativt indhold og titler, der modsvarer det reelle indhold på siderne, dette frem for at anvende skrabet tekst fra andres websites.
- Undgå overoptimering af websider.
- Opbyg et brand omkring det enkelte website.
- Skaf relevante links, som modsvarer dit websites indhold fra kvalitetswebsteder.
- Opbyg en social profil og brug netværk til promovering på sociale medier.
Man skal huske, at indhold der er beskrivendende og indholdsmæssigt hænger sammen, vil give gode placeringer på søgemaskinen, dette uanset hvor meget der ændres i algoritmer etc.
Vi er begyndt at analyse på websites fra USA ved logfilsanalyser og analytics, men det kræver et forholdsvis stort datagrundlag, for at kunne sammensætte en egentlig vurdering af de enkelte algoritmer og deres indbyrdes forhold til vægtning. De websites vi arbejder med har forskellige udfald af opdateringen – Vi gennemgår alt logfilsmateriale på tværs af forskellige websites, her identificeres IP adresser og søgemønstre, for at se om der er statistisk sammenhæng imellem handlinger på de berørte websites.