Google Nyheder
Domæneblokeringer og andre nye tiltag fra Google.
Brugerne får fremover mere kontrol over søgninger på Google, der bliver mulighed i Google Chrome 9, Internet Explorer 8 og Firefox 3,5 at blokere for domæner, der ikke ønskes vist i søgeresultatlisten på den pågældende maskine.
Det betyder at når du har blokeret et domæne, vil du ikke se det i fremtidige søgeresultater, men det vil indgå i en liste over blokerede websites.
Domæneblokeringen vil være bundet til din Google konto, hvilket betyder at du skal være logget ind for at anvende blokeringssystemet, her vil du kunne se hvilke websites du har blokeret og evt. fjerne blokeringen, hvis dette ønskes på et senere tidspunkt.
Google ønsker at forbedre kvaliteten i søgningerne
Det sker i den evige jagt på at forbedre søgemaskinens kvalitet, men fra et markedsføringssynspunkt giver det nye synsvinkler på søgeresultaterne, her tænkes på industrier, der kan være med til at påvirke placeringer af forskellige websites, dette ved at udføre blokeringer fra mange websteder over det meste af Verden, hvis Google begynder at anvende teknologien til fravalg af visse websites.
Google meddeler, at de i starten ikke anvender de indsamlede data til algoritme justeringer, men de vil se på de indsamlede data løbende, og på baggrund heraf overveje om det vil være nyttigt i en fremtidig algoritmeændring på Google, at bruge disse data til kvalitets afstemning.
På den korte bane vil det nok fjerne nogle uhensigtsmæssige websites, men erfaringerne med tidligere forsøg med at stoppe disse kreative sjæle lykkedes ikke altid i den udstrækning, som det er tiltænkt.
Problemet med Spam på mange websites, skyldes vigtigheden af at have links som en del af sin søgemaskineoptimering, jo flere links, og gerne relevante link i forhold til det som søgemaskinens algoritmer vægter ranking på, det giver kredit i forhold til ranking i resultatlisten. Derfor oprettes sider med dette ene formål, her er tale om sider fra hele verden, som sælges på livet løs af tvivlsomme linkpakker til linkhungrende virksomheder, der gerne vil have topplaceringer i søgemaskinerne.