Menu Luk

Duplikeret indhold på tværs af domæner (Duplicate Content)

Der er meget forskellige opfattelser og ammestuesnak af hvornår en webtekst, der anvendes på flere domæner samtidig skaber problemer for den oprindelige tekst og forfatter.

Det ligger dog fast at Google ikke er specielt vild med at den samme artikel går igen på forskellige domæner i helt samme ordlyd. Derfor er der flere forskellige teknikker som bla. Google anbefaler til at sikre at original teksten beskyttes mod af blive filtreret fra i søgeresultaterne på udgiver domænet.

Når en webside udgives kan den samtidig syndikeres til andre websider, hvis der ønskes et boost af artiklen eller bringe den ud i større fora, pressetjenester, aviser eller lignende.

Hvis man uhæmmet syndikerer uden af sikre den oprindelige artikel, så kan man miste placeringer i søgeresultaterne på denne webside, men det kan undgås ved brug af følgende metoder beskrevet i denne artikel.

Man kan i princippet komme ud for at et mere autoritativt site kommer til at vinde kampen om placeringen i Googles søgeresultater på den pågældende tekst, hvis man ikke sikrer sig.

Ved et mere autoritært site menes et website med større domain trust end ens eget f.eks. (DR – TV2 – Ekstrabladet – BT og lignende – og hvor der typisk er tale om presse, aviser etc.

Ved et website af nogenlunde samme domain trust (Styrke), skaber det yderst sjældent problemer.

Et website bliver ligeledes tit scrapet fra websites, der grønthøster tekst til spamsider etc. Det giver erfaringsmæssigt ikke problemer i forhold til originaltekster, da disse sider ikke har så stor autoritet.

 

Metoder til at undgå duplikeret indhold Cross Domain

  • rel=canonical tag

Brug canonical links i artiklen, hvor teksten syndikeres, her linkes i det kanoniske link tilbage til den oprindelige artikel.

Virker ved at Google kan se at artiklen hører til på et andet domæne og derved tildeler værdien til siden på dette website.

  • meta noindex tag

Hvis det er muligt at placere et noindex på sider, der publiceres på andre websites, er det en god metode.

Dette tags fungerer ved at Google og andre robotter instrueres i ikke at indeksere den pågældende side, hvis der tilføjes Noindex, Follow, så vil den følge links på siden, men ikke indeksere selve siden.

Ovennævnte metoder kræver lidt ud over en almindelig syndikering, her skal der typisk en webmaster ind over og placere de forskellige tags, hvilket tit er mere eller mindre umuligt, da de tjenester, der typisk anvender dette indhold ikke gider bruge en programmør til denne opgave.

Derfor kan denne simple metode anvendes uden problemer.

  • Rent link til original artikel

Indsæt et link i artiklen til originalartiklen.

Det er en god metode at bruge når man ikke har adgang til HTML på websitet.

Google finder linket til originalartiklen når den syndikerede side crawles og indekseres – derved kan Google forstå sammenhængen med den originale side, og se der er tale om en kopi af originalartiklen og ranker de respektive sider herefter.

Posted in Duplicate content