Søgemaskineoptimering og forventninger
I den senere tid har vi oplevet en del forespørgsler på søgemaskineoptimering og SEO fra virksomheder der akut mangler kunder i deres forretning.
I de tider det strømmede ind med kunder indenfor næsten alle håndværksfag var behovet for at vise flaget på Internettet med en website af fornuftig karakter sat bagerst i køen, og der var bare sat et lille website op på 3 – 5 sider, nogle endda med bare et såkaldt visitkort på 1 side som viser deres virksomhed.
Nu hvor der er mangel på kunder sættes alle sejl ind for at få del i den eksisterende kundemængde, og der er mange virksomhedsejere som tror der findes en akut mirakelkur, der opgående bringer deres website fra side 100.000 tusinde på søgemaskinernes resultatsider, og på alle de søgeord de lige vil findes på, og op på side 1, selvfølgelig blandt de to første placeringer ved at bestille organisk søgemaskineoptimering til sit website.
Der er her tale om virksomheder indenfor byggebranchen, elektrikere, vvs forretninger, tømrer virksomheder, murer firmaer. mv.
Fælles for mange af disse virksomheder er, at de har nogenlunde den samme opfattelse af søgemaskineoptimering og hvordan det virker i praksis.
Elektrikerne vil gerne ligge på side et med søgeord som el, elinstallatør, el-installatør, el installatør, elektriker, kontakter, stikdåse etc.
Blikkenslageren vil gerne være på side et med søgeord som VVS, vvs installatør, blikkenslager, blikkenslager arbejde, tagrender, håndvaske, toiletter, køkkenarmaturer, oliefyr og oliefyrs service mv.
Tømrer virksomheden vil gerne ligge på side et med søgeord som tømrer, tømrerarbejde, byggeplads, spær, tag, nyt tag etc.
Murer firmaerne vil typisk ligge på søgeord som murer, murer firma, tagarbejder, tegltag, pudsning, mur, murerarbejde, mursten etc.
Fællesnævneren for mange af disse virksomheder er en total urealistisk tilgang til Internettet og dets muligheder for at skabe relevant organisk søgemaskinetrafik, den tidshorisont og det arbejde der vil være forbundet med, at opsætte og vedligeholde placeringer på mange søgetermer, der i nogle tilfælde forventes at kunne give placeringer på 10 – 20 søgeord pr. side ( 100 søgeord på 5 sider ), hvilket er total urealistisk. ( vores udgangspunkt er altid et søgeord pr. side ).
Vi vil ikke være redningskrans for virksomheder og vejlede dem ud på det dybe vand med opsætning af strategier, der kræver en total gennemgang af deres website og i mange tilfælde udskiftning til et nyt og tidssvarende system, med tekstforfattere koblet på, søgemaskineoptimering og opbygning af links til websitet, hvilket kræver en vis tidsperiode og arbejde både i virksomheden med vedligeholdelse af informationer på websitet, og søgemaskineoptimeringen samt en større økonomisk udskrivning for arbejdet, for at komme i mål.
Dette samlede projekt kan ikke gøres overnight, hvilket tit er kravet til en sådan opgave.
Derfor foreslår vi typisk en her og nu løsning, som kan komme i luften omgående, opsætning af landings pages på kundens websted og opsætning af en Google adwords kampagne, målrettet deres kundesegment, her vil den type virksomheder, der ikke har været med i tide, og har er fornuftig website være bedst stillet i denne situation, en anden mulighed er opsætning af trafikkampagner, der kan levere trafik indenfor forskellige brancher, og ligeledes kan skabe trafik og kunder på websitet.
Men det overordnede problem er hvis virksomheden ikke har kunder i dag og forventer det i morgen via organisk søgemaskineoptimering, vil vi ikke indgå samarbejde med kunden på disse betingelser, men anbefale de bruger deres penge på Google adwords eller annoncerer på anden vis, i stedet for at kaste sig ud i en langsigtet strategi, hvis økonomien er svag, og der ikke kommer penge i kassen, er disse løsninger dyre og kan være med til at vælte læsset, i stedet for at øge omsætningen. Hvilket ikke er optimalt for kunden.
Søgemaskineoptimering og markedsføring er en løbende proces som skal være en del af virksomhedens samlede profilering, og bør altid indgå som et element i enhver virksomheds Internetstrategi, uanset om der er tale om opgang- eller nedgangstider.
Ved rettidig at have denne proces integreret i virksomhedens markedsføringsplaner vil der kunne opnås kæmpegevinster på organisk søgemaskineoptimering, men ikke fem minutter i fire, når man opdager der mangler kunder i morgen. Her handler det om, at opnå resultater her og nu, og når kundemængden er stabiliseret tænke over, hvordan den fremtidige strategi skal være i takt med økonomien tillader det igen.
Læs mere om Google adwords og søgemaskineoptimering