Registrering af persondata på Internettet

Dine persondata på nettet

I almindelige retslige forhold er der strenge krav til indsamling og opbevaring og anvendelse af folks persondata, hvis private virksomheder registrerer folk ud fra forskellige segmenter til brug for virksomhedens egen salgsafdeling, eller som data til at kunne planlægge salgsforløb.
Her vil de fleste mennesker sætte grænsen og spørge, hvilke informationer, der er registreret og hvad de skal bruges til.

Når der er tale om Internettet og du her offentliggør billeder af dig selv, kan du ikke forhindre andre i at bruge disse i andre sammenhænge, uanset om du ønsker det eller ej.
Hvis der er tale om billeder du har ophavsret til etc. kan det være en kamp op ad bakke, hvis du ønsker at stoppe det – Billeder etc. bevæger sig som agner i vinden på Internettet og flytter rundt på forskellige websites, hvis de findes spændende af brugere mv..

Brugernes holdning til registrering af persondata, brugeradfærd mv. på Internettet.

Det ser anderledes ud på nettet end i andre sammenhænge, her er folk tilsyneladende mere eller mindre ligeglade med at udlevere alverdens data, billeder, privatinformationer og tillader, at de i princippet tilhører trediepart og ikke kan fjernes igen. Der gives egen accept ved tilmelding til diverse sociale sites – folk læser sjældent den alenlange side med forbehold, rettigheder og lign. igennem men vælger at godkende betingelserne.

Hvem ville f.eks. give Ekstrabladet lov til at installere videoovervågning af sit hjem, og et kamera i panden og derved konstant registrere brugerens færden i den ene og anden sammenhæng, til brug for virksomhedens fremtidige markedsføring og nyhedspræsentationer etc. ? 

Her ville den sunde fornuft vel nok sige, at her går der en grænse, men hvis man downloader en toolbar og anvender en sådan, sendes der oplysninger videre til leverandøren af dette smarte værktøj.

Har man som bruger af f.eks. disse tollbar, så tænkt over? Hvad der så rent faktisk sendes videre af informationer til private virksomheder, og hvad de rent faktisk anvendes til?  Tankevækkende!

Har du tænkt over, hvorfor de annoncer du ser når du søger efter produkter på søgemaskinerne, svarer til de emner du lige nu og tidligere har søgt efter, her er der tale om tilpassede annoncer svarende til nuværende og tidligere søgninger fra den maskine du arbejder på.

Husk du afgiver altid data til det website du besøger, herunder kan der finde skjult data indsamling sted, som du reelt ikke er klar over foregår.
Dette kan ske med indsættelse af f.eks. en cookies som placeres på din computer når du klikker ind på det pågældende website. Her kan f.eks. et rejsebureau se at en af deres affiliate har sendt en kunde ind til dem og efterfølgende i en periode på f.eks. 14 dage. afregne provision, hvis den samme maskine bestiller en rejse inden for den periode de selv har defineret.
Det sker udelukkende fordi den maskine der søgte efter en rejse fik lagt en cookie ind på maskinen med informationer om det første besøg og hvorfra det kom.

 

Brug den sunde fornuft når du registrerer dig på forskellige tjenester

Tilmelding nyheder