[{"@context":"https:\/\/schema.org\/","@type":"BlogPosting","@id":"https:\/\/blog.onlinemarketing.dk\/pbn-diversitet.html#BlogPosting","mainEntityOfPage":"https:\/\/blog.onlinemarketing.dk\/pbn-diversitet.html","headline":"PBN, linknetv\u00e6rk og illusionen om diversitet","name":"PBN, linknetv\u00e6rk og illusionen om diversitet","description":"Et af de argumenter, man ofte m\u00f8der i forbindelse med linkbuilding, er diversitet. Links skal komme fra forskellige dom\u00e6ner. De skal gerne ligge hos forskellige…","datePublished":"2026-09-24","dateModified":"2026-09-24","author":{"@type":"Person","@id":"https:\/\/blog.onlinemarketing.dk\/author\/admin#Person","name":"Ren\u00e9 Madsen","url":"https:\/\/blog.onlinemarketing.dk\/author\/admin","identifier":1,"description":"Jeg hedder Ren\u00e9 Madsen og grundlagde Online Marketing i 1995. Siden 1999 har jeg arbejdet professionelt med SEO og har fulgt udviklingen fra de f\u00f8rste s\u00f8gemaskiner til nutidens AI-baserede s\u00f8gning.\r\n\r\nJeg arbejder med teknisk SEO, GEO (Generative Engine Optimization), AI Discovery og digital synlighed. Gennem \u00e5rene har jeg r\u00e5dgivet b\u00e5de sm\u00e5 og store virksomheder i Danmark og internationalt med fokus p\u00e5 langsigtede l\u00f8sninger, teknisk kvalitet og dokumenterede resultater.\r\n\r\nP\u00e5 denne blog deler jeg analyser, erfaringer og historiske perspektiver fra mere end 25 \u00e5r i branchen. Mit m\u00e5l er at forklare, hvordan s\u00f8gemaskiner, AI og internettet udvikler sig \u2013 baseret p\u00e5 praktisk erfaring, dokumentation og egne erfaringer gennem branchens udvikling.\r\n\r\nVed siden af mit arbejde har jeg dyrket Kyokushin karate siden 1973 og er i dag Shihan, 5. dan. Karate har l\u00e6rt mig v\u00e6rdien af disciplin, vedholdenhed og konstant udvikling \u2013 principper, som ogs\u00e5 pr\u00e6ger mit arbejde med SEO og digital strategi.","image":{"@type":"ImageObject","@id":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/ce65f41ecd392d9b2ef547aba58da9858a8cfb78bd54ce7a6acbffad581f31b2?s=96&d=mm&r=g","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/ce65f41ecd392d9b2ef547aba58da9858a8cfb78bd54ce7a6acbffad581f31b2?s=96&d=mm&r=g","height":96,"width":96}},"publisher":{"@type":"Organization","name":"Online Marketing","logo":{"@type":"ImageObject","@id":"https:\/\/blog.onlinemarketing.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/05\/onlinemarketing_logo_mini.gif","url":"https:\/\/blog.onlinemarketing.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/05\/onlinemarketing_logo_mini.gif","width":600,"height":60}},"image":{"@type":"ImageObject","@id":"https:\/\/blog.onlinemarketing.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/pbn-netvaerk.png","url":"https:\/\/blog.onlinemarketing.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/pbn-netvaerk.png","height":941,"width":1672},"url":"https:\/\/blog.onlinemarketing.dk\/pbn-diversitet.html","about":["Google"],"wordCount":5455,"articleBody":"Et af de argumenter, man ofte m\u00f8der i forbindelse med linkbuilding, er diversitet.Links skal komme fra forskellige dom\u00e6ner. De skal gerne ligge hos forskellige hostingudbydere. Ankerteksterne skal varieres, og links skal komme fra websites med forskellige emner, styrker og profiler.Tidligere blev der ogs\u00e5 lagt stor v\u00e6gt p\u00e5 forskellige IP-adresser.P\u00e5 et regneark kan resultatet se overbevisende ud.Ti forskellige dom\u00e6ner er trods alt ti forskellige dom\u00e6ner.Men sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om dom\u00e6nediversitet ogs\u00e5 er det samme som reel diversitet.For hvis forskellige websites anvender den samme model til at publicere og distribuere eksterne links, kan der opst\u00e5 et m\u00f8nster p\u00e5 tv\u00e6rs af dom\u00e6nerne \u2013 ogs\u00e5 selv om dom\u00e6nenavne, IP-adresser, design og indhold er forskellige.Og m\u00e5ske er det netop d\u00e9t, der er mere interessant end IP-adressen.PBN, linknetv\u00e6rk og tekniske footprints.Linkkataloget er ikke nogen ny opfindelseN\u00e5r vi taler om linkkataloger, link-hubs og netv\u00e6rk i dag, er det v\u00e6rd at huske, at linkkataloget oprindeligt havde en helt anden funktion.I internettets tidligere \u00e5r var kataloger en reel del af den m\u00e5de, vi fandt information og websites p\u00e5.Websites blev organiseret efter emner og kategorier. Brugeren kunne bev\u00e6ge sig gennem et hierarki og finde websites om eksempelvis biler, rejser, virksomheder, computere eller sport.Yahoo! Directory, DMOZ og i Danmark blandt andet Jubii er eksempler fra denne periode.Links var alts\u00e5 ikke n\u00f8dvendigvis placeret i kataloget, fordi en virksomhed havde k\u00f8bt et SEO-link.Linket var selve katalogets funktion.Brugerne benyttede kataloget til at finde videre til andre dele af internettet.Det er en v\u00e6sentlig forskel i forhold til meget af det, vi i dag kalder linkkataloger.S\u00e5 kom artikeldatabaserneSenere blev artikeldatabaser popul\u00e6re.Her kunne virksomheder, skribenter og SEO-folk indsende artikler, som typisk indeholdt et eller flere links tilbage til afsenderens website.P\u00e5 overfladen var modellen indholdsbaseret: Man leverede en artikel og fik mulighed for at henvise til relevante ressourcer.Men efterh\u00e5nden som links fik stadig st\u00f8rre betydning for placeringerne i s\u00f8gemaskinerne, blev artikeldatabaser en meget anvendt metode til linkbuilding.Artikler kunne produceres i stort antal og distribueres p\u00e5 tv\u00e6rs af forskellige databaser \u2013 ikke n\u00f8dvendigvis fordi databaserne havde en stor l\u00e6serskare, men fordi artiklen gav mulighed for at placere et link.Dermed \u00e6ndrede form\u00e5let sig i nogle tilf\u00e6lde.Fra:\u201cHer er indhold, som en bruger kan finde og l\u00e6se.\u201dtil snarere:\u201cHer er et sted, hvor vi kan f\u00e5 placeret et link.\u201dDet minder p\u00e5 mange m\u00e5der om noget af det, vi ser igen i dag.Teknologien er blevet bedre. Websites ser bedre ud. Artiklerne kan produceres langt hurtigere.Men det grundl\u00e6ggende sp\u00f8rgsm\u00e5l er stadig det samme:Er artiklen skrevet for at f\u00e5 et link \u2013 eller opst\u00e5r linket, fordi der var en artikel, som havde en grund til at eksistere?Hvad er et PBN?PBN st\u00e5r for Private Blog Network.Den klassiske model best\u00e5r af en gruppe websites, der kontrolleres af samme ejer eller gruppe, og hvor et v\u00e6sentligt form\u00e5l er at skabe links til andre websites for at p\u00e5virke deres placeringer i s\u00f8gemaskinerne.En kendt metode har v\u00e6ret at anvende udl\u00f8bne dom\u00e6ner, som allerede havde en eksisterende backlinkprofil.Et dom\u00e6ne kunne tidligere have tilh\u00f8rt en virksomhed, forening, organisation eller et informationssite. N\u00e5r registreringen udl\u00f8b, kunne dom\u00e6net overtages, nyt indhold publiceres, og den historiske linkprofil fors\u00f8ges anvendt til et nyt form\u00e5l.Men et moderne linknetv\u00e6rk beh\u00f8ver ikke ligne den klassiske PBN-model.Websites kan ligge hos forskellige hostingfirmaer. De kan anvende forskellige registratorer, DNS-udbydere, designs og CMS-systemer.Emnerne kan ogs\u00e5 v\u00e6re forskellige.\u00c9t website handler m\u00e5ske om bolig, et andet om erhverv, et tredje om livsstil og et fjerde om biler.P\u00e5 overfladen kan resultatet derfor ligne en bred gruppe af uafh\u00e6ngige websites.Men teknisk forskellighed er ikke n\u00f8dvendigvis det samme som redaktionel eller ejerm\u00e6ssig uafh\u00e6ngighed.Fra PBN til link-hubsDer findes ogs\u00e5 konstruktioner, som ikke n\u00f8dvendigvis passer ind i den traditionelle definition af et PBN.En model kan v\u00e6re forskellige former for link-hubs.Her beh\u00f8ver \u00e9n akt\u00f8r ikke n\u00f8dvendigvis eje samtlige websites.En central akt\u00f8r, platform eller markedsplads kan i stedet fungere som forbindelsesled mellem dem, der \u00f8nsker links, og en st\u00f8rre gruppe websites, hvor artikler og links kan publiceres.P\u00e5 papiret kan det give en betydelig dom\u00e6nediversitet.Men igen b\u00f8r man skelne mellem antallet af dom\u00e6ner og den reelle uafh\u00e6ngighed mellem dem.Hvis de samme kunder, brancher eller kommercielle destinationer igen og igen distribueres gennem den samme gruppe websites, kan der opst\u00e5 et genkendeligt strukturelt m\u00f8nster \u2013 selv om dom\u00e6nerne teknisk set har forskellige ejere.Det giver mening at skelne mellem flere former for diversitet:Teknisk diversitet: Websites anvender forskellig teknisk infrastruktur.Hosting-diversitet: Websites anvender forskellige hostingudbydere.Dom\u00e6nediversitet: Links kommer fra forskellige dom\u00e6ner.Design-diversitet: Websites ser forskellige ud.Ejerm\u00e6ssig diversitet: Websites kontrolleres faktisk af forskellige og uafh\u00e6ngige akt\u00f8rer.Redaktionel diversitet: Indhold og links opst\u00e5r gennem selvst\u00e6ndige redaktionelle beslutninger.De f\u00f8rste former kan relativt let konstrueres.De sidste er langt mere interessante.Forskellige IP-adresser fort\u00e6ller mindre end tidligereTidligere blev IP-adresser ofte tillagt stor betydning, n\u00e5r SEO-folk fors\u00f8gte at identificere eller skjule et linknetv\u00e6rk.Hvis en st\u00f8rre gruppe websites l\u00e5 p\u00e5 samme IP-adresse eller inden for samme IP-omr\u00e5de, kunne det v\u00e6re et oplagt teknisk f\u00e6llestr\u00e6k. Derfor opstod der ogs\u00e5 en hel disciplin omkring at sprede websites p\u00e5 forskellige IP-adresser og hostingudbydere.Men internettets infrastruktur har \u00e6ndret sig markant.I dag ligger enorme m\u00e6ngder websites p\u00e5 cloudplatforme, CDN’er, reverse proxies og store hostingmilj\u00f8er. Helt uafh\u00e6ngige virksomheder, webshops, blogs og medier kan derfor dele teknisk infrastruktur uden overhovedet at have noget med hinanden at g\u00f8re.En f\u00e6lles IP-adresse er derfor ikke dokumentation for et netv\u00e6rk.Men det modsatte g\u00e6lder ogs\u00e5:Forskellige IP-adresser dokumenterer heller ikke, at websites er uafh\u00e6ngige.Man kan sagtens sprede 30 websites p\u00e5 30 forskellige IP-adresser.Men hvis de samme websites optr\u00e6der i det samme salgsregneark, publicerer samme type SEO-artikler, linker til de samme typer kommercielle destinationer og f\u00f8lger genkendelige publicerings- og linkm\u00f8nstre, er IP-adresserne m\u00e5ske ikke det mest interessante signal.Det er relationerne og m\u00f8nstrene mellem websites, der bliver interessante.Ingen af disse signaler beh\u00f8ver isoleret set at betyde ret meget. Men n\u00e5r flere optr\u00e6der samtidig, kan de tilsammen beskrive en struktur.Sp\u00f8rgsm\u00e5let er derfor i dag mindre:\u201cLigger disse websites p\u00e5 samme IP-adresse?\u201dog mere:\u201cHvilke relationer kan observeres mellem disse websites?\u201dFra offentligt linkkatalog til linkudbyderens salgskatalogI dag findes der stadig en form for \u201ckatalog\u201d over websites, men det b\u00f8r ikke forveksles med internettets gamle offentlige linkkataloger.Det moderne katalog er ofte slet ikke et website, som almindelige internetbrugere bes\u00f8ger.Det kan v\u00e6re et regneark, som linkudbyderen sender til kunden.Det kan v\u00e6re en Excel- eller Google Sheets-liste med hundredvis eller tusindvis af dom\u00e6ner.Det kan v\u00e6re en database bag et kundelogin eller en online platform, hvor kunden kan s\u00f8ge blandt websites, som udbyderen har adgang til at publicere p\u00e5.Typisk kan man se oplysninger som dom\u00e6ne, emne, SEO-metrics, estimeret trafik og pris. Nogle steder fremg\u00e5r ogs\u00e5 betingelser for antal links, artikell\u00e6ngde og publicering.Det er alts\u00e5 ikke et linkkatalog i den oprindelige betydning.Det gamle linkkatalog var lavet til internetbrugeren, som skulle finde relevante websites.Det nye salgskatalog er lavet til linkk\u00f8beren, som skal finde et website at placere sit link p\u00e5.Den forskel er v\u00e6sentlig.500 dom\u00e6ner i et regneark kan se ud som stor diversitetForestil dig, at en linkudbyder sender et regneark med 500 websites.Kunden kan v\u00e6lge mellem bolig, erhverv, livsstil, biler, \u00f8konomi, familie og en lang r\u00e6kke andre emner.Websites har forskellige designs, hostingudbydere, IP-adresser og SEO-metrics.Kunden v\u00e6lger 20 websites.I den efterf\u00f8lgende backlinkrapport ser resultatet umiddelbart imponerende ud:20 links fra 20 forskellige dom\u00e6ner.Teknisk set er der dom\u00e6nediversitet.Men alle 20 websites er fundet i det samme salgskatalog og valgt med samme form\u00e5l: at f\u00e5 placeret et SEO-link.Det betyder naturligvis ikke, at de har samme ejer eller automatisk udg\u00f8r et PBN. Nogle kan v\u00e6re helt almindelige uafh\u00e6ngige websites, der accepterer betalt indhold.Men 20 forskellige dom\u00e6ner dokumenterer ikke i sig selv 20 uafh\u00e6ngige redaktionelle anbefalinger.Og hvor hemmeligt er kataloget egentlig?Her kommer vi til noget, jeg personligt l\u00e6gger betydelig v\u00e6gt p\u00e5.Jeg ville aldrig anvende links i min linkbuilding fra websites, der optr\u00e6der p\u00e5 lange, mere eller mindre bredt distribuerede salgslister \u2013 komplette med dom\u00e6nenavne, SEO-metrics og priser p\u00e5 publicering.Jeg beh\u00f8ver ikke engang selv ops\u00f8ge dem.Jeg modtager uopfordrede e-mails med tilbud om links og lister over websites, hvor artikler kan publiceres.Derfor har jeg sv\u00e6rt ved at se logikken i, at man p\u00e5 den ene side g\u00f8r meget ud af forskellige IP-adresser og hostingfirmaer for at skabe \u201cdiversitet\u201d, mens man p\u00e5 den anden side samler dom\u00e6nerne i et regneark med en prisliste og distribuerer det til potentielle kunder.Det rejser et enkelt sp\u00f8rgsm\u00e5l:Hvis jeg kan f\u00e5 listen tilsendt uden overhovedet at have bedt om den, hvor hemmeligt er netv\u00e6rket s\u00e5 egentlig?Det betyder ikke, at Google n\u00f8dvendigvis har modtaget pr\u00e6cis det samme regneark. Det ved vi ikke.Men det forekommer efter min mening naivt at basere en langsigtet linkstrategi p\u00e5 en antagelse om, at Googles spamteams og systemer arbejder i en isoleret osteklokke uden kendskab til et marked, som bliver markedsf\u00f8rt forholdsvis \u00e5bent.M\u00e5ske b\u00f8r man i stedet sp\u00f8rge:Hvorfor st\u00e5r dette website overhovedet p\u00e5 en prisliste over steder, hvor jeg kan k\u00f8be et link?AI har gjort det muligt at skrue voldsomt op for produktionenGenerativ AI har samtidig \u00e6ndret \u00f8konomien i produktionen af indhold.Hvor det tidligere kostede tid eller penge at fremstille 50 eller 100 nogenlunde sammenh\u00e6ngende artikler, kan store m\u00e6ngder tekst nu produceres meget hurtigt.Det g\u00f8r det muligt at tilbyde 10, 50 eller 100 nye artikler om m\u00e5neden.Teksterne kan v\u00e6re grammatisk korrekte og se ganske fornuftige ud. Der kan tilf\u00f8jes stockfoto, overskrifter, interne links og m\u00e5ske et til tre kommercielle links.Og s\u00e5 kan der l\u00e6gges et link til Wikipedia, en offentlig myndighed, et universitet eller en anden autoritativ kilde ind i artiklen.P\u00e5 overfladen begynder det at ligne en rigtig redaktionel artikel.Men sp\u00f8rgsm\u00e5let er stadig:Hvorfor eksisterer artiklen?Er den skrevet, fordi et website har noget relevant at fort\u00e6lle sine brugere?Eller er artiklen produceret, fordi der skulle oprettes en side omkring et bestemt link?Det er vigtigt at understrege, at AI i sig selv ikke er problemet.Googles politik om scaled content abuse handler om produktion af mange sider prim\u00e6rt med det form\u00e5l at manipulere s\u00f8geresultater frem for at hj\u00e6lpe brugerne \u2013 uanset om indholdet er produceret af mennesker, AI eller en kombination.Wikipedia-linket, der skal f\u00e5 det hele til at se naturligt udNogle af de teknikker, der nu anvendes sammen med AI-produceret indhold, er slet ikke nye.Jeg kan huske tilsvarende tankegange fra omkring 2008 og \u00e5rene derefter.En artikel med et kommercielt link skulle helst ogs\u00e5 indeholde et link til en autoritativ kilde. Wikipedia var oplagt. Det kunne ogs\u00e5 v\u00e6re en myndighed, organisation eller et universitet.Tanken var blandt andet, at artiklen dermed fik et mere naturligt linkm\u00f8nster og m\u00e5ske fremstod mere trov\u00e6rdig.I dag ser jeg igen konstruktionen:AI-tekst + stockfoto + 1-3 \u00f8nskede links + et autoritativt link.Men et link til Wikipedia g\u00f8r ikke automatisk en artikel autoritativ, og et link til en offentlig myndighed skaber ikke i sig selv en redaktionel sammenh\u00e6ng.Hvis jeg skriver om dansk selskabsret og henviser til Erhvervsstyrelsen, kan det naturligvis v\u00e6re relevant og nyttigt.Hvis et autoritativt link derimod hovedsageligt bliver tilf\u00f8jet efter en fast SEO-opskrift for at f\u00e5 artiklen til at se mere naturlig ud, er situationen en anden.Det er relevansen og sammenh\u00e6ngen, der er interessant \u2013 ikke at der tilf\u00e6ldigvis findes et link til Wikipedia.Google beh\u00f8ver ikke n\u00f8dvendigvis vurdere \u00e9n artikel isoleretForestil dig ikke \u00e9n artikel, men tusindvis.De har forskellige tekster, stockfotos, emner, dom\u00e6ner, IP-adresser og ankertekster.Men hvis den grundl\u00e6ggende konstruktion igen og igen er:Artikel \u2192 kommercielt link \u2192 kommercielt link \u2192 autoritativt links\u00e5 er sp\u00f8rgsm\u00e5let, om variationen p\u00e5 overfladen ogs\u00e5 er reel variation i den underliggende struktur.Det interessante er m\u00f8nstret p\u00e5 tv\u00e6rs af dem.En lille teknisk stikpr\u00f8veI forbindelse med udviklingen af min egen Linktjekker besluttede jeg derfor at unders\u00f8ge en gruppe danske websites med eksterne linkprofiler.Dom\u00e6ner og akt\u00f8rer er anonymiseret her.Form\u00e5let er ikke at udpege bestemte virksomheder eller websites, men at unders\u00f8ge, om der kan observeres en genkendelig struktur alene ud fra den m\u00e5de, eksterne links bliver publiceret p\u00e5.Jeg var is\u00e6r interesseret i noget meget lavpraktisk:Gentager den samme destinationsstruktur sig p\u00e5 flere sider og p\u00e5 tv\u00e6rs af forskellige eksterne dom\u00e6ner?Et eksempel kan v\u00e6re, at en ekstern destination f\u00f8rst linkes via sit navn eller dom\u00e6ne og derefter igen gennem et handlingslink som eksempelvis \u201cBes\u00f8g\u201d.En enkelt forekomst er naturligvis ikke interessant. Mange helt almindelige websites kan have den slags konstruktioner.Det bliver f\u00f8rst interessant, hvis samme model gentager sig p\u00e5 flere sider og samtidig anvendes over for flere forskellige destinationer.FAKTA: Hvad kan Linktjekkeren bruges til?Online Marketings Den \u00f8de \u00f8 \u2013 Linktjekker er udviklet til at unders\u00f8ge mere end blot, om et eksternt link findes p\u00e5 en side.V\u00e6rkt\u00f8jet foretager en begr\u00e6nset teknisk stikpr\u00f8ve af den side, hvor linket er placeret, og af den interne struktur omkring siden.Linktjekkeren kan blandt andet anvendes til at unders\u00f8ge:\u2022 sponsorerede artikler og advertorials\u2022 k\u00f8bte eller tilbudte SEO-links\u2022 PBN-sider og mulige linkmilj\u00f8er\u2022 kataloger og link-hubs\u2022 om den konkrete side indg\u00e5r naturligt i websitets interne struktur\u2022 om der findes en intern vej fra forside eller sektion frem til siden\u2022 sitemap, canonical, HTTP-status og indekseringssignaler\u2022 det konkrete udg\u00e5ende link og dets rel-attributter\u2022 hvilke typer sider og eksterne destinationer der findes omkring den unders\u00f8gte placeringForm\u00e5let er ikke at stemple et website som PBN, linkfarm eller spam. Linktjekkeren viser tekniske observationer og m\u00f8nstre, som efterf\u00f8lgende kan vurderes.Testen er en stikpr\u00f8ve og ikke en fuld crawl. Et manglende fund er derfor heller ikke dokumentation for, at en forbindelse ikke eksisterer andre steder p\u00e5 websitet.Pr\u00f8v Linktjekkeren: www.onlinemarketing.dk\/linktjekker.htmlHvorfor er dom\u00e6nerne anonyme?Man kan argumentere for, at det er en svaghed ikke at l\u00e6gge de konkrete dom\u00e6nenavne frem. Men m\u00e5let med stikpr\u00f8ven er ikke at optr\u00e6vle specifikke netv\u00e6rk. Det interessante er det tekniske m\u00f8nster, som analysen afsl\u00f8rer.At f\u00e6lde dom over enkelte linkbyggere eller netv\u00e6rk er Googles bord \u2013 hvis de vel at m\u00e6rke v\u00e6lger ikke at give kredit til links, der benytter bestemte metoder. Her fokuserer vi udelukkende p\u00e5 det fodaftryk, metoden efterlader.Hvad viste stikpr\u00f8ven?P\u00e5 tre anonymiserede websites kunne Linktjekkeren observere et gentaget m\u00f8nster.P\u00e5 Website A blev den gentagne destinationsstruktur fundet p\u00e5 3 af 8 unders\u00f8gte sider \u2013 svarende til 37,5 %. M\u00f8nstret omfattede 6 forskellige destinationsdom\u00e6ner.P\u00e5 Website B blev strukturen fundet p\u00e5 3 af 6 unders\u00f8gte sider, alts\u00e5 50 %, og omfattede ligeledes 6 forskellige destinationsdom\u00e6ner.P\u00e5 Website C var m\u00f8nstret endnu tydeligere. Her blev det observeret p\u00e5 5 af 8 unders\u00f8gte sider, svarende til 62,5 %, og omfattede 10 forskellige destinationsdom\u00e6ner.Gentaget linkstruktur og destinationsspredning \u2013 Website A, B og C sammenholdt med kontrolsites.Figuren viser to ting p\u00e5 samme tid.Der er spredning: Links peger mod forskellige eksterne dom\u00e6ner.Men der er samtidig gentagelse: M\u00e5den, hvorp\u00e5 destinationerne bliver pr\u00e6senteret og linket, g\u00e5r igen p\u00e5 tv\u00e6rs af siderne.Det er netop kombinationen, der er interessant.Men reagerer testen bare p\u00e5 websites med mange links?Det var selvf\u00f8lgelig det n\u00e6ste sp\u00f8rgsm\u00e5l.Et website kan have hundredvis eller hundredtusindvis af sider og linke til et stort antal forskellige virksomheder uden at v\u00e6re del af noget konstrueret linkmilj\u00f8.Virksomhedsdatabaser, brancheportaler og andre store informationssites g\u00f8r netop dette helt naturligt.Derfor blev samme analyse k\u00f8rt p\u00e5 tre uafh\u00e6ngige kontrolsites.Kontrolsites havde ogs\u00e5 strukturerede undersider, forskellige emneomr\u00e5der og almindelige eksterne links. \u00c9t af dem havde mere end 800.000 registrerede URL’er.Alligevel s\u00e5 resultatet anderledes ud.P\u00e5 Kontrolsite A blev den gentagne struktur ikke observeret p\u00e5 den unders\u00f8gte side.P\u00e5 Kontrolsite B blev den fundet p\u00e5 1 af 6 sider, og p\u00e5 Kontrolsite C ligeledes p\u00e5 1 af 6 sider \u2013 svarende til 16,7 % i begge tilf\u00e6lde.Det er vigtigt, for enkelte forekomster skal netop kunne eksistere p\u00e5 helt almindelige websites uden at blive gjort til noget mist\u00e6nkeligt.Det interessante er ikke en bestemt HTML-konstruktion eller et enkelt link.Det er gentagelsen af strukturen p\u00e5 tv\u00e6rs af sider og forskellige destinationer.Hvad dokumenterer det s\u00e5?Ikke at et bestemt link er k\u00f8bt.Ikke at de unders\u00f8gte websites er et PBN.Ikke at Google har identificeret eller devalueret de p\u00e5g\u00e6ldende links.Og heller ikke, at websites med en bestemt linkstruktur automatisk er problematiske.Det ville v\u00e6re at g\u00e5 l\u00e6ngere, end data kan b\u00e6re.Det, stikpr\u00f8ven viser, er noget mere enkelt:En ensartet m\u00e5de at distribuere eksterne links p\u00e5 kan efterlade et teknisk observerbart m\u00f8nster.Og det er v\u00e6rd at have med, n\u00e5r man taler om diversitet i linkbuilding.Men hvem st\u00e5r egentlig bag websitet?Der er samtidig en helt anden faktor, som let bliver overset, n\u00e5r v\u00e6rdien af et link vurderes:Hvem st\u00e5r egentlig bag det website, linket kommer fra?I linkbuilding bliver der ofte fokuseret p\u00e5 metrics, dom\u00e6nealder, trafikestimater og antallet af referring domains.Men pr\u00f8v ogs\u00e5 at bes\u00f8ge websitet som en almindelig bruger.Hvem ejer det?Hvem skriver indholdet?Er der en virksomhed, organisation eller redaktion bag?Kan man identificere den ansvarlige?Findes der en fysisk adresse eller virksomhedsoplysninger?Eller best\u00e5r kontaktmuligheden alene af en formular eller en generisk e-mailadresse?Manglende fysisk adresse eller ejeroplysninger er naturligvis ikke i sig selv dokumentation for, at et website er et PBN, s\u00e6lger links eller har lav kvalitet.Der findes mange helt legitime websites og mindre projekter, hvor ejeren ikke offentligg\u00f8r en fysisk adresse.Men sammenh\u00e6ngen bliver interessant.P\u00e5 flere websites og hos linkudbydere m\u00f8der man formuleringer som \u201cudvalgte kvalitetssider\u201d, \u201ckvalitetslinks\u201d og \u201cst\u00e6rke links\u201d.Det lyder betryggende.Men hvad betyder \u201ckvalitet\u201d egentlig?Hvem har vurderet kvaliteten \u2013 og efter hvilke kriterier?Er det kvaliteten og den faglige relevans af indholdet?En reel redaktion og m\u00e5lgruppe?Reelle bes\u00f8gende?SEO-metrics som dom\u00e6nealder, backlinks og estimeret trafik?Eller betyder \u201cudvalgt kvalitetsside\u201d i praksis blot, at websitet er godkendt til at indg\u00e5 i udbyderens katalog over steder, hvor der kan k\u00f8bes en publicering?Hvis man samtidig ikke kan identificere, hvem der ejer eller redaktionelt st\u00e5r bag websitet, bliver kvalitetsbetegnelsen endnu vanskeligere at vurdere.Et gammelt dom\u00e6ne er ikke n\u00f8dvendigvis et kvalitetswebsite.En h\u00f8j tredjepartsmetric er ikke n\u00f8dvendigvis redaktionel kvalitet.Mange backlinks er ikke n\u00f8dvendigvis faglig autoritet.Derfor synes jeg, at man som k\u00f8ber b\u00f8r stille et enkelt sp\u00f8rgsm\u00e5l, n\u00e5r man pr\u00e6senteres for \u201cudvalgte kvalitetssider\u201d:Udvalgt af hvem \u2013 og p\u00e5 baggrund af hvad?Hvis et website samtidig markedsf\u00f8res gennem begreber som \u201ckvalitetslinks\u201d og \u201cSEO-v\u00e6rdi\u201d, mens det er vanskeligt at finde ud af, hvem der faktisk driver websitet, opst\u00e5r et andet sp\u00f8rgsm\u00e5l:Hvem er websitet egentlig lavet til?Er det lavet til en m\u00e5lgruppe, der forventes at l\u00e6se indholdet?Eller er den vigtigste funktion at publicere sider, som kan indeholde eksterne links?Ville websitet eksistere uden linkbuilding?Det er m\u00e5ske et af de mest interessante sp\u00f8rgsm\u00e5l, man kan stille:Ville dette website stadig give mening, hvis muligheden for at s\u00e6lge eller placere links forsvandt i morgen?Et fagmedie, en brancheportal, en virksomhedsblog eller et nichewebsite har normalt et selvst\u00e6ndigt form\u00e5l.Brugeren kommer for at finde information, f\u00f8lge et emne, unders\u00f8ge virksomheder, k\u00f8be et produkt eller benytte en tjeneste.Et website, der hovedsageligt eksisterer som distributionskanal for SEO-artikler og eksterne links, kan have et andet udgangspunkt.Det kan have tusindvis af indekserede sider, professionelt design, et gammelt dom\u00e6ne og flotte tal i SEO-v\u00e6rkt\u00f8jerne.Men hvor mange mennesker kommer faktisk ind p\u00e5 websitet for at bruge websitet?Og hvis en rigtig bruger lander p\u00e5 en artikel, hvem giver s\u00e5 r\u00e5dene? Hvem st\u00e5r bag? Hvorfor skal brugeren have tillid til indholdet?Det er sp\u00f8rgsm\u00e5l, der sj\u00e6ldent fremg\u00e5r af en backlinkrapport.Et gammelt dom\u00e6ne er ikke n\u00f8dvendigvis et gammelt websiteDom\u00e6nealder og historiske backlinks bliver ofte fremh\u00e6vet som kvalitetsparametre.Men et dom\u00e6ne kan v\u00e6re gammelt uden, at det nuv\u00e6rende website er gammelt.Dom\u00e6net kan tidligere have tilh\u00f8rt en virksomhed, forening eller et projekt og senere v\u00e6re registreret af en ny ejer.Den historiske backlinkprofil kan stadig eksistere.Men dom\u00e6nets historiske identitet og det nuv\u00e6rende websites identitet er ikke n\u00f8dvendigvis den samme.Google har en s\u00e6rskilt spamkategori kaldet Expired Domain Abuse.Det betyder ikke, at det er problematisk at k\u00f8be eller genanvende et gammelt dom\u00e6ne. Googles definition handler om udl\u00f8bne dom\u00e6ner, der k\u00f8bes og genanvendes prim\u00e6rt med det form\u00e5l at manipulere s\u00f8geresultaterne gennem indhold med ringe eller ingen v\u00e6rdi for brugerne.Derfor kan historiske data v\u00e6re interessante.Hvad indeholdt dom\u00e6net tidligere?Hvorn\u00e5r \u00e6ndrede indholdet karakter?Hvorn\u00e5r begyndte den nuv\u00e6rende type artikler at blive publiceret?Og er de websites, som historisk linkede til dom\u00e6net, overhovedet relevante for det website, der findes p\u00e5 dom\u00e6net i dag?Et netv\u00e6rk beh\u00f8ver ikke ligne et netv\u00e6rkDiskussionen om PBN’er, hubs og linknetv\u00e6rk bliver derfor for sn\u00e6ver, hvis den alene handler om f\u00e6lles IP-adresser.Det moderne footprint kan v\u00e6re gentagne destinationsm\u00f8nstre, bestemte kommercielle brancher, publiceringsm\u00f8nstre, dom\u00e6nehistorik, tekniske identifikatorer eller dom\u00e6ner, der igen og igen optr\u00e6der p\u00e5 lister over websites, hvor links kan k\u00f8bes.Det kan ogs\u00e5 v\u00e6re noget s\u00e5 grundl\u00e6ggende som, at en gruppe tilsyneladende uafh\u00e6ngige websites alle har det samme problem:Det er sv\u00e6rt at finde ud af, hvem der egentlig st\u00e5r bag dem, hvem der bruger dem, og hvorfor de eksisterer.Det enkelte signal beviser ikke ret meget.Men kombinationen af mange signaler kan tegne et m\u00f8nster.Det er ikke et angreb p\u00e5 branchen, der s\u00e6lger linksDet er vigtigt for mig at understrege, at denne artikel ikke er et generelt angreb p\u00e5 den branche, der arbejder med eller s\u00e6lger links.Jeg har selv tidligere erfaring med denne del af linkbuilding.Det, jeg forholder mig kritisk til, er de problemfelter, jeg gennem snart 30 \u00e5r i branchen har set opst\u00e5 omkring forskellige former for linkbuilding \u2013 og is\u00e6r den m\u00e5de, mange af metoderne i dag bliver skaleret og markedsf\u00f8rt p\u00e5.Noget af det interessante er faktisk, hvor lidt der grundl\u00e6ggende er nyt.En del af de teknikker, vi ser i dag, minder om metoder, der blev anvendt i 00’erne: linkkataloger, artikeldatabaser, netv\u00e6rk af websites, udl\u00f8bne dom\u00e6ner, varierende ankertekster og fors\u00f8g p\u00e5 at f\u00e5 konstruerede links til at ligne naturlige redaktionelle anbefalinger.I dag har teknikkerne f\u00e5et en ny indpakning med cloud-hosting, avancerede SEO-metrics, dashboards, automatiseret publicering og AI-genererede tekster.Men det grundl\u00e6ggende form\u00e5l kan i nogle tilf\u00e6lde v\u00e6re det samme:At skabe et link, som over for en s\u00f8gemaskine helst skal ligne noget, der er opst\u00e5et naturligt.Det er her, jeg mener, man b\u00f8r t\u00e6nke langsigtet.Mit fokus ville ikke v\u00e6re at opbygge s\u00e5 mange links som muligt fra en liste over tilg\u00e6ngelige dom\u00e6ner.Det ville v\u00e6re at opbygge en linkstruktur til websitet, hvor forbindelserne ikke ligger og flyder i regneark og dashboards, som stort set enhver interesseret kan f\u00e5 adgang til p\u00e5 f\u00e5 minutter.Et link bliver ikke automatisk d\u00e5rligt, fordi dom\u00e6net st\u00e5r i et regneark. Men regnearket kan g\u00f8re det betydeligt lettere at kortl\u00e6gge det milj\u00f8, linket kommer fra.Marts 2024 viste, at oprydningen kan v\u00e6re voldsomHistorien er v\u00e6rd at huske, fordi Google flere gange har \u00e6ndret sin h\u00e5ndtering af metoder, der i en periode har fungeret.I marts 2024 kom et tydeligt eksempel.Google lancerede en omfattende Core Update og nye spamregler, hvor blandt andet Expired Domain Abuse og Scaled Content Abuse blev defineret eksplicit.Expired Domain Abuse handler ikke om, at det i sig selv er forkert at k\u00f8be et gammelt dom\u00e6ne. Problemet opst\u00e5r if\u00f8lge Google, n\u00e5r et udl\u00f8bet dom\u00e6ne k\u00f8bes og genanvendes prim\u00e6rt med det form\u00e5l at manipulere s\u00f8geresultaterne gennem indhold med ringe eller ingen v\u00e6rdi for brugerne.Scaled Content Abuse handler tilsvarende om produktion af store m\u00e6ngder sider prim\u00e6rt med det form\u00e5l at manipulere s\u00f8geresultaterne frem for at hj\u00e6lpe brugerne.Det afg\u00f8rende er ikke alene, om indholdet er produceret af AI, mennesker eller en kombination. Det er form\u00e5let med den skalerede produktion, der er centralt.Det er interessant i forhold til nutidens linkmilj\u00f8er, fordi AI g\u00f8r det muligt billigt at fremstille 10, 50 eller 100 artikler om m\u00e5neden til websites, hvis v\u00e6sentligste kommercielle v\u00e6rdi m\u00e5ske netop er muligheden for at publicere eksterne links.837 websites blev registreret som fjernet fra GoogleDer kom samtidig meget synlige konsekvenser i forbindelse med marts 2024-opdateringen.SEO-specialisten Ian Nuttall fulgte if\u00f8lge Search Engine Journal 49.345 websites og registrerede i de f\u00f8rste dage 837 websites, som var fjernet helt fra Googles indeks.De p\u00e5g\u00e6ldende websites havde f\u00f8r indgrebet tilsammen estimeret mere end 20,7 millioner m\u00e5nedlige organiske bes\u00f8g.Det er vigtigt at v\u00e6re pr\u00e6cis:De 837 websites er ikke et officielt Google-tal.Det er resultatet af en ekstern unders\u00f8gelse, og nogle af de registrerede websites begyndte efterf\u00f8lgende at dukke op i indekset igen.Tallet dokumenterer derfor ikke, at Google permanent slettede pr\u00e6cis 837 PBN’er eller linksites.Men unders\u00f8gelsen illustrerer, hvor voldsomt konsekvenserne kan blive, n\u00e5r et website ikke blot mister nogle placeringer, men forsvinder fra Googles indeks.Et link, der bliver devalueret, holder m\u00e5ske blot op med at overf\u00f8re den v\u00e6rdi, man havde h\u00e5bet p\u00e5.Hvis selve websitet, som linket ligger p\u00e5, mister sin tilstedev\u00e6relse i Google, er situationen en anden.SpamBrain og kunstig intelligens \u00e6ndrer spilletAllerede i december 2022 beskrev Google SpamBrain som sit AI-baserede spamforebyggelsessystem og oplyste i forbindelse med en linkspam-opdatering, at systemet kunne anvendes til at identificere b\u00e5de websites, der k\u00f8ber links, og websites, der anvendes med det form\u00e5l at sende udg\u00e5ende links.Det betyder ikke, at SpamBrain finder alle k\u00f8bte links.Og vi kan udefra ikke afg\u00f8re pr\u00e6cis, hvilke signaler Google anvender.Men vi ved, at Google anvender kunstig intelligens i arbejdet med linkspam, og at relationen mellem websites, der k\u00f8ber links, og websites, der anvendes til at distribuere dem, indg\u00e5r i Googles egen beskrivelse af systemet.Det er netop derfor, footprints bliver interessante.Hvis mit lille program kan finde m\u00f8nstret \u2026Det er ogs\u00e5 her, mine egne eksperimenter med Linktjekkeren bliver interessante.Linktjekkeren er naturligvis ikke Google.Den har ikke adgang til Googles indeks, Googles linkgraf, Googles historiske crawldata eller Googles ressourcer.Den foretager forholdsvis sm\u00e5 tekniske stikpr\u00f8ver.Alligevel kan et relativt lille lokalt udviklet program finde gentagne destinationsstrukturer og andre m\u00f8nstre p\u00e5 tv\u00e6rs af websites.Som gennemgangen tidligere i artiklen viste, fandt Linktjekkeren eksempelvis den gentagne struktur p\u00e5 37,5 %, 50 % og 62,5 % af de unders\u00f8gte sider p\u00e5 de tre anonymiserede websites.Det beviser ikke, at Google anvender de samme metoder.Det beviser heller ikke, at Google har identificeret de websites, jeg har unders\u00f8gt.Men det giver anledning til en naturlig overvejelse:Hvis jeg med begr\u00e6nsede ressourcer, nogle f\u00e5 stikpr\u00f8ver og et lille program kan finde gentagne strukturer, hvad kan en s\u00f8gemaskine med en enorm linkgraf, historiske crawldata, avancerede systemer og kunstig intelligens s\u00e5 potentielt sammenholde?Man beh\u00f8ver ikke kende Googles algoritme for at stille det sp\u00f8rgsm\u00e5l.Hvis man arbejder med linkbuilding for en virksomhed, der ogs\u00e5 skal eksistere og rangere om fem eller ti \u00e5r, er der efter min mening et endnu vigtigere sp\u00f8rgsm\u00e5l:Er dette en linkstruktur, jeg ogs\u00e5 vil v\u00e6re tryg ved, at Google kan kortl\u00e6gge om fem \u00e5r?Historien har flere gange vist, at en metode godt kan fungere, indtil den dag den ikke g\u00f8r.Fra katalog til regnearkUdviklingen kan meget forenklet beskrives s\u00e5dan:Det oprindelige linkkatalog: Brugeren finder et relevant website.Artikeldatabasen: Afsenderen publicerer en artikel og f\u00e5r mulighed for at placere et link.Linkudbyderens salgskatalog: Kunden f\u00e5r et regneark, et login eller adgang til en online database og v\u00e6lger det website, hvor linket skal placeres.AI-skala: Artiklerne kan nu produceres i langt st\u00f8rre m\u00e6ngder og distribueres p\u00e5 tv\u00e6rs af de websites, der er tilg\u00e6ngelige gennem systemet.Vi er derfor ikke vendt tilbage til det gamle linkkatalog.Vi har f\u00e5et noget andet.Det gamle katalog organiserede internettet for brugeren.Det nye katalog organiserer publiceringsmulighederne for linkk\u00f8beren.Dom\u00e6nediversitet er ikke n\u00f8dvendigvis reel diversitetDet er derfor v\u00e6rd at v\u00e6re forsigtig med udsagn som:\u201cDu f\u00e5r links fra 20 forskellige dom\u00e6ner.\u201d\u201cAlle websites ligger p\u00e5 forskellige IP-adresser.\u201d\u201cVi bruger kun st\u00e6rke dom\u00e6ner.\u201dDet kan alt sammen v\u00e6re faktuelt korrekt.Men det besvarer ikke n\u00f8dvendigvis det vigtigste sp\u00f8rgsm\u00e5l:Hvor uafh\u00e6ngige er de 20 websites egentlig?For diversitet kan m\u00e5les p\u00e5 mange m\u00e5der.Der er teknisk diversitet.Der er dom\u00e6nediversitet.Der er ejerm\u00e6ssig diversitet.Der er redaktionel diversitet.Og s\u00e5 er der den m\u00e5ske vigtigste form:Reel diversitet i form\u00e5l, brugere og identitet.Forskellige IP-adresser kan v\u00e6re forskellige IP-adresser.Ti dom\u00e6ner kan v\u00e6re ti dom\u00e6ner.Hundrede forskellige AI-genererede artikler kan v\u00e6re hundrede forskellige tekster.Men ingen af delene dokumenterer i sig selv, at vi har at g\u00f8re med hundrede uafh\u00e6ngige redaktionelle anbefalinger af de websites, der linkes til.Og hvis relativt enkle tekniske stikpr\u00f8ver kan finde gentagne strukturer p\u00e5 tv\u00e6rs af websites, er det naturlige n\u00e6ste sp\u00f8rgsm\u00e5l:Hvad kan der s\u00e5 observeres, n\u00e5r man har adgang til en langt st\u00f8rre linkgraf og kan sammenholde m\u00f8nstre p\u00e5 tv\u00e6rs af millioner eller milliarder af sider?S\u00e5 m\u00e5ske er sp\u00f8rgsm\u00e5let ikke l\u00e6ngere kun:\u201cKan Google finde mit link?\u201dDet mere interessante sp\u00f8rgsm\u00e5l kan v\u00e6re:\u201cHvor meget kan Google se omkring det?\u201dDet vender jeg tilbage til i Del 6: AI, linkgrafen og linklossepladsen.Fakta om forfatter og virksomhedFaglig baggrundRen\u00e9 Madsen har arbejdet professionelt med s\u00f8gemaskiner og SEO siden 1999. Han har fulgt udviklingen fra de tidlige s\u00f8gemaskiner og PageRank til Googles nuv\u00e6rende s\u00f8gesystemer og har gennem \u00e5rene arbejdet praktisk med blandt andet linkbuilding, linkprofiler og analyse af links. I forbindelse med denne artikel er der desuden anvendt data fra egenudviklede v\u00e6rkt\u00f8jer til analyse af linkstrukturer og tekniske footprints.Kort om Online MarketingVirksomhedsnavn: Online MarketingCVR: 18930099Etableret: 1995Professionel SEO siden: 1999Officiel virksomhedsregistrering:DatacvrDenne artikel er femte del i serien Linkbuilding \u2013 fra PageRank til AI og linklossepladsen\u2714 Del 1: Links er ikke d\u00f8de \u2013 men ikke alle links fortjener at leve\u2714 Del 2: Den \u00f8de \u00f8 \u2013 hvor meget er dit link egentlig v\u00e6rd?\u2714 Del 3: Fra linkkataloger til industrielle linkmarkeder\u2714 Del 4: Tier linkbuilding \u2013 da vi byggede links til vores links\u2714 Del 5: PBN, forskellige IP-adresser og \u201cdiversitet\u201d (du l\u00e6ser den nu)\u2714 Del 6: AI, linkgrafen og linklossepladsen\u2714 Del 7: Hvis vi ikke skal k\u00f8be links, hvad skal vi s\u00e5 g\u00f8re?De kommende dele offentligg\u00f8res l\u00f8bende.Relaterede emner:Afvisningsprocent find den med Google AnalyticsGoogle TranslateHtml fejl igen, igenAMP sites – Accelereret Mobile PagesPanda opdatering 3,5 fra Google"},{"@context":"https:\/\/schema.org\/","@type":"BreadcrumbList","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"PBN, linknetv\u00e6rk og illusionen om diversitet","item":"https:\/\/blog.onlinemarketing.dk\/pbn-diversitet.html#breadcrumbitem"}]}]