Nets sagen.

I forbindelse med sagen om domænets Nets.dk, er der brugt store ressourcer fra Sten Axelsen og virksomheder og personer som føler at hans rettigheder er tilsidesat på det groveste, han er sat i en situation, hvor han skal finansiere en topadvokat, for at have en chance for efterfølgende at kunne beholde sit retsmæssige domænenavn.

Er dette rimeligt? NEJ! Domæneloven må have et serviceeftersyn, således sådanne forsøg på fjendtlig overtagelse af et domæne forhindres.

PBS, som nu hedder NETS har efter al den tumult der har fundet sted på nettet, i sociale fora, blog og lign. valg at trække følehornene tilbage, begrundelsen er at de syntes det er synd for Sten, og de kan ikke lide den dårlige omtale virksomheden har fået i medierne på baggrund af dette amatøragtige sagsforløb.

Der foreligger nu et stort arbejde med reputation management for PBS, dette for at forsøge at få oprettet et bedre ry på internettet, der vil nok fremadrettet komme mange nyheder, som vil blive publiceret for at få de ”grimme omtaler” længere væk fra søgemaskinernes resultatlister.

Sagen set fra Sten Axelsens side.

Han har fået en stor advokatregning for at beskytte sine interesser bedst mulig, modparten har i princippet uanede midler mod den lille virksomhed, og agerer herefter i sin optræden, Sten sidder i dag en erfaring rigere, og med en økonomisk byrde, som skal betales for andres fejlslagne projekter med fjendtlig overtagelse af hans virksomhedsnavn.

Som Sten udtaler i dag, at nu er domænesagen stoppet, men den kan genoptages igen om et halvt år, et år. eller ligeså tit modparten har lyst til at presse ham til at udlevere sit domæne. Advokatregningerne vil på et tidspunkt kunne knække den lille virksomhed, og tvinge ham til at overgive sit domæne til modparten.

Derfor bør Sten tage handsken i den anden hånd allerede nu.

Vi kan anbefale Sten at gøre indsigelse mod varemærkebeskyttelsen som PBS har fået, nu da han fået kendskab til de har søgt en sådan, og fået den på visse betingelser. I forbindelse med tilkendelsen af varemærket, er der udtrykkeligt gjort opmærksom på at der ligger hindringer i vejen for registrering af dette varemærke, dette jvnf. korrespondance imellem varemærkestyrelsen og det advokatfirma der har stået for varemærkeansøgningen. Sten´s virksomhedsnavn er specifikt nævnt som en hindring for registreringen af varemærket i 2007, hvor der ansøges om varemærke på navnet Nets.

I skrivelsen fra varemærkestyrelsen foreslås flere løsningsmodeller i forbindelse med registreringen:

De henviser bla. til varemærkelovens § 15, som indeholder regler om forvekslelige varemærker.

Hvis De ønsker at gå videre med Deres ansøgning, kan De vælge:

• at lade mærket registrere
• at begrænse Deres ansøgning
• at få skriftlig tilladelse

Advokatfirmaet vælger at registre varemærket i brev d. 28. september 2007, heri fremgår at varemærket ønskes registreret så hurtigt som muligt, uanset om den fremsendte søgningsrapport gjorde opmærksom på visse hindringer for registrering af et varemærke.

Dette betyder i praksis at de ikke har sikret sig rettigheden til varemærket, men registrerer det, og håber på der ikke gøres indsigelser imod denne registrering.

Sten bør nu bede varemærkestyrelsen, med loven i hånden om at slette varemærket på navnet Nets, han har nu via denne sag fået oplyst, at der er udstedt en varemærkebeskyttelse til en virksomhed, som krænger hans varemærke, hvorpå det må betragtes som værende i strid med markedsføringslovens §18, hvor det ikke er tilladt at anvende andres forretningskendetegn i sin forretning, der kan samtidig henvises til varemærkelovens § 2, § 3.

Markedsføringsloven – almindelige bestemmelser

§ 1. Personer og virksomheder kan efter bestemmelserne i denne lov erhverve eneret til varemærker (varemærkeret). Ved varemærker forstås særlige kendetegn for varer eller tjenesteydelser, som benyttes eller agtes benyttet i en erhvervsvirksomhed.

Varemærkers form

§ 2. Et varemærke kan bestå af alle arter tegn, der er egnet til at adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders, og som kan gengives grafisk, navnlig

1) ord og ordforbindelser, herunder slogans, personnavne, firmanavne eller navne på faste ejendomme,

2) bogstaver og tal,

3) figurer og afbildninger, eller

4) varens form, udstyr eller emballage.

Stk. 2. Der kan ikke erhverves varemærkeret til tegn, som udelukkende består af enten en udformning, som følger af varens egen karakter, en udformning af varen, som er nødvendig for at opnå et teknisk resultat, eller en udformning, hvorved varen får en væsentlig værdi.

Stiftelse af varemærkeret

§ 3. Varemærkeret kan stiftes enten

1) ved registrering af et varemærke i overensstemmelse med reglerne i denne lov for de varer eller tjenesteydelser, som registreringen omfatter, eller

2) ved ibrugtagning af et varemærke her i landet for de varer eller tjenesteydelser, for hvilke varemærket er taget i brug, og for hvilke det vedvarende anvendes.

Stk. 2. Der kan ikke ved brug stiftes rettigheder til et varemærke, der efter sin beskaffenhed er udelukket fra registrering.

Stk. 3. Har mærket ikke fornødent særpræg ved ibrugtagningen, stiftes retten først, når og for så vidt der skabes særpræg gennem mærkets anvendelse.

Varemærkerettens indhold

§ 4. Indehaveren af en varemærkeret kan forbyde andre, der ikke har dennes samtykke, at gøre erhvervsmæssig brug af tegn, hvis

1) tegnet er identisk med varemærket, og de varer eller tjenesteydelser, for hvilke tegnet er taget i brug, er af samme art som de varer eller tjenesteydelser, for hvilke varemærket er beskyttet, eller

2) tegnet er identisk med eller ligner varemærket, og varerne eller tjenesteydelserne er af samme eller lignende art, såfremt der er risiko for forveksling, herunder at det antages, at der er en forbindelse med varemærket.

Stk. 2. Uanset begrænsningen i stk. 1 til varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art kan varemærkeindehaveren dog forbyde brugen også for varer eller tjenesteydelser af anden art, hvis varemærket er velkendt her i landet, og brugen ville medføre en utilbørlig udnyttelse af varemærkets særpræg eller renommé eller skade særpræget eller renommeet.

Stk. 3. Som erhvervsmæssig brug skal navnlig anses

1) at anbringe tegnet på varerne eller på deres emballage,

2) at udbyde varerne til salg, at markedsføre dem eller oplagre dem med dette formål eller at tilbyde eller præstere tjenesteydelser under det pågældende tegn,

3) at importere eller eksportere varerne under det pågældende tegn, eller

4) at anvende tegnet på forretningspapirer og i reklameøjemed.

Undgå problemer fremover – stop for brug af varemærket.

Ved at stoppe legen en gang for alle, vil Sten herved kunne sikre sig imod de risici og farer han forventer kan opstå i PBS fremadrettede strategi for at overtage navnet Nets.dk