Konkurrentanalyse
Konkurrentanalyse er det første skridt når virksomheder ønsker online markedsføring og søgemaskineoptimering.
Når virksomheder begynder at tænke på hvorledes de skal arbejde med online markedsføring og synlighed på søgemaskinerne, så skal der sammensættes en markedsføringsstrategi, der dels bygger på virksomhedens produktpallette og dernæst de konkurrenter, der er indenfor samme markedssegment.
En konkurrentanalyse giver et overblik over hvorledes de konkurrerende virksomheder er etableret på nettet, og de forskellige online medier.
I første omgang er det vigtigt at afdække den markedsføringsflade, de er etableret på og hvor hårdt de har sat sig i de forskellige medier og segmenter.
Følgende elementer bør undersøges:
Søgemaskineoptimering
Er virksomhedernes hjemmesider søgemaskineoptimeret? Hvis ja, så skal dybden af optimeringen gennemgås, herunder en større webanalyse af onsite- optimeringen og eksterne linkplaceringer hos konkurrenterne.
På baggrund heraf kan der sammensættes en plan for søgemaskineoptimering af virksomhedens hjemmeside og etablering af linkopbygning fra tilsvarende kvalitative link.
Der kan samtidig sammensættes et estimat på søgemaskineoptimeringen ved at udarbejde en potentialeberegning på de søgeord, som virksomheden ønsker placeret højt i søgemaskinernes organiske resultater. En potentialeberegning giver en oversigt over hvor mange ressourcer (penge og tid), der skal afsættes i forbindelse med de forskellige søgetermer, der ønskes topplacering på.
Ressourcemæssigt er der stor forskel på, om der er tale om søgeord med mindre konkurrence end søgeord, der er indenfor områder med ekstremt meget konkurrence.
Google Adwords
Her bør konkurrentanalysen fokuseres på en gennemgang af de virksomheder, der sælger samme type produkter, som man ønsker af komme på markedet med.
Gennemgå konkurrenterne og se på deres Google adwords – og de søgeord de arbejder med i deres annoncering. Med en gennemgang af disse annoncer, og en opsætning af kampagner kan der ud fra aktuelle budpriser og aktuelt budget sammensættes Google adwords kampagner, der rammer de søgeord, der matcher bedst ud fra budget og den ønskede markedsføring med Google adwords.
Har konkurrenterne en Facebook profil? Og anvender de den? Hvis det er tilfældet, er det måske noget som du bør overveje i din markedsføring. At anvende sociale medier kan være med til at give din virksomhed en større bredde i online markedsføringen.
Google+
Google+ det er ligeledes et socialt medie med samme formål som Facebook, her kan det ligeledes være formålstjenesteligt at være placeret.
Twitter er et socialt netværk og mikro-blogging.
På Twitter kan man sende sine opdateringer (tweets) på op til 140 tegn, det er ligeledes muligt at læse andre brugeres opdateringer. Twitter er i dag det hurtigste medie til formidling af budskaber, det er set ved flere lejligheder at Twitter er først med nyheden. Der rapporteres af personer, der er tæt på begivenheden, derved spreder nyheden ud til brugerne samtidig med den finder sted.
Opdateringer sendes via hjemmesiden, RSS feed eller som SMS. Så her bør ligeledes ses på hvorledes ens konkurrenter arbejder i dette netværk og om de anvender denne markedsføringskanal i deres markedsføring.
Generel online markedsføring
Konkurrentanalysen kan endvidere gennemgå områder såsom bannerannoncering, markedsføring via affiliate marketing etc.
Når disse områder er gennemgået kan der sammensættes en markedsføringsstrategi for virksomhedens online markedsføring og søgemaskineoptimering.