Jetsetdronning og navneforbud

Jetsetdronning og navneforbud

Samt lærde personer fra højere læreanstalter og politikeres uvidenhed om Internettet.

I forbindelse med offentliggørelsen af navnet på den kokain sigtede erhvervskvinde i Ekstrabladets netudgave umiddelbart før sagen startede i Københavns byret, har skabt røre i alle politiske og lovgivningsmæssige kredse.

Navneforbud kan det praktiseres?

Der blev i forbindelse med sagen udstedt et navneforbud på offentliggørelse på personens navn, straks efter sagen var startet. De berørte medier fjernede umiddelbart artiklerne efterfølgende. Men op imod 100.000 personer havde allerede læst artiklen inden sagen gik i gang, og navneforbuddet var udstedt.

Hvordan stopper man en nyhed som 100.000 mennesker allerede har læst?

Når en nyhedstjeneste på nettet publicerer en nyhed på Internettet vil den i løbet af et splitsekund være ude i alle mulige afkroge på nettet, og kunne læses igen og igen, også når avisen fjerner artiklen fra sit website.

Her er ikke kun tale om danske søgetjenester der indekserer nyheden, nyheden vil fremgå på mange blogs, og hentes ind af søgemaskiner der crawler nettet, her vil der kunne findes kopier af artiklerne mere eller mindre evigt, og fremstå her og i cachede versioner på søgetjenesterne fra hovedudbydernes hjemmesider.

Derfor lyder det underligt når fremtrædende såkaldte lærde personer fra højere læreanstalter etc. og politikere kommer med udmeldinger om at dette skal stoppes, evt. ved at uddele bøder til dem der overtræder navneforbuddet.

Det viser at disse personer trænger til en kraftig opdatering i hvordan Internettet fungerer, for med sådanne udtalelser må kendskabet til nettes struktur og måden information distribueres, være tæt på nulpunktet eller totalt fraværende.

Internettets måde at fungere på er jo netop, at hente links og indeksere materiale på tværs af websites, tjenester, søgemaskiner, blogs og andre medier der suger nyhedsfeed og lign. og her er der ikke vandtætte skodder imellem den danske del af nettet, og den internationale del, der indekseres på kryds og tværs af landegrænser, Ja sådan fungerer Internettet nu engang.

Der er måske afvigelser i enkelte lande som f.eks. Kina, hvor nettet censureres.

Det er måske den model de lærde, professorer og politikere ønsker nettet skal fungere på i danmark, indførsel af censur på nettet, således af informationsstrømme kan stoppes, hvis indholdet ikke stemmer overens med den censurerende myndigheds retningslinjer. Sådan lidt som i de gode gamle DDR tider.

Toget er kørt for jetsetdronningen i forbindelse med flyverskjul, ånden er lukket ud af flasken og vil være meget svær af få lukket ind i flasken igen, uanset om man lukkede alle danske hjemmesider, ville nyheden være online et eller andet sted – på et eller andet domænenavn og på servere placeret flere steder rundt omkring i hele verden.

Selvom vi udfører reputation management for flere kunder, ville det være så stor en opgave at få det flyttet ned i rækkerne, at vi skulle være flere SEO virksomheder om opgaven med modsatrettet information, og alligevel skal der relativt lidt til at blæse sider med navnet på erhvervskvinden frem på søgemaskinernes resultatsider igen.

Det ville være dejligt hvis fremtrædende personer fra læreanstalter og det politiske område brugte lidt af deres vågne tid til at se hvordan Internettet egentligt fungerer, inden man farer ud med gode råd om anvendelse af dette medie.
Dette ville skabe lidt mere respekt om dem som meningsdannere og politikere, det andet virker mere som om det handler om at komme i avisen med et synspunkt, uden reel viden om hvad man taler om.

Hvis uvidenheden også gælder andre ting de ytrer meninger og politiske udmeldinger om, har vi vist et meget stort problem!

Tilmelding nyheder