Menu Luk

Google løbet ind i sag om ophavsret

Ifølge en pressemeddelelse fra American Society of Media Photographers d. 7 april, er Google løbet ind i en sag om ophavsret, der er tale om en gruppe af fotografer der har indledt et kollektivt søgsmål mod Google for overtrædelse af ophavsretten.

Sagen er startet onsdag i New York, den drejer sig om Google´s indscanning af bøger og andre publikationer, der indeholder ophavsretligt materiale og beskyttede billeder, for efterfølgende at vise dem frem for offentligheden, uden hensynstagen til de ophavsretlige skabere af billeder mv.

Google udtaler, at de holder sig inden for lovens rammer i forbindelse med billeder i Google Books, og fremhæver de ikke overtræder nogle copyright regler.

Google Books projektet handler om at få alle bøger i verden scannet ind, således der er mulighed for elektronisk at kunne foretage opslag og søge informationer online i disse værker.

Google har tidligere indgået forlig med Authors Guild, the Association of American Publishers og en række forfattere, her blev der aftalt at samarbejde med branchens partnere, således der kunne blive endnu flere bøger tilgængelige elektronisk.

Posted in Google