Menu Luk

 Google opdatering Caffeine, Ny opdatering af Googles søgemaskine

Google kommer med en ny versionsopdatering som ifølge Matt Cutts rulles ud over de kommende uger og måneder, her er der tale om en ny arkitektur som skulle sikre en hurtigere afvikling af søgningerne, brugerne vil generelt ikke opleve den store forskel på de resultater de i dag kender fra Google i den opdaterede version, ændringerne skulle ifølge Matt Cutts ligge i de bagvedliggende systemer og den måde søgemaskinens arkitektur er sammensat på.

Vi har prøvet at teste nogle søgninger i den sandbox version Google har lagt ud www2.sandbox.google.com/  og som man kan teste sine sider på og sammenligne med i forhold til den nuværende Google.

Ved søgning på navnet Online Marketing i de forskellige index kommer følgende resultater.

I den almindelige Google ligger vi på plads 1 ud af 151.000.000 sider som er indekseret i søgemaskinen på termen online marketing.
Ved søgning på dansk alene ligger vi nr. 1 ud af  205.000 sider.

I Google  Caffeine ligger vi på plads 2 ud af  98.000.000 sider.
Ved søgning på dansk alene i Google  Caffeine ligger vi nr. 1 ud af  149.000 sider.

Vi har testet på flere søgeord, nogle søgetermer genererer flere resultatsider i Google Caffeine, og andre væsentlig færre resultatsider på samme søgeterm.

Vi vil prøve at arbejde mere med opdateringen som man kan teste på hos Google, og prøve at køre nogle mere dybdegående test, de test vi har udført er kun sporadiske og for lige at se om der ligger noget større bag denne opdatering, eller om der kun er tale om mindre rettelser set ud fra bruger synsvinklen.

Google har i forbindelse med denne opdatering åbnet for feedback i forbindelse med lanceringen af denne ændring.

Posted in Google