[{"@context":"https:\/\/schema.org\/","@type":"BlogPosting","@id":"https:\/\/blog.onlinemarketing.dk\/fremtiden-efter-krisen.html#BlogPosting","mainEntityOfPage":"https:\/\/blog.onlinemarketing.dk\/fremtiden-efter-krisen.html","headline":"Fremtiden efter krisen","name":"Fremtiden efter krisen","description":"Danmark er i den dybeste krisen siden 1930erne, men om nogle \u00e5r vil vi se tilbage p\u00e5 den som en forholdsvis let overgang. Hvorfor? Fordi dybden af krisen er medieskabt, fordi vi tr\u00e6nger til en krise, fordi indsatsen med krisen m\u00e5 blive omfattende og fordi de unge, der jo skaber fremtiden, vil reagere anderledes p\u00e5 krisen ens resten af befolkningen.","datePublished":"2009-11-10","dateModified":"2009-11-10","author":{"@type":"Person","@id":"https:\/\/blog.onlinemarketing.dk\/author\/admin#Person","name":"Ren\u00e9 Madsen","url":"https:\/\/blog.onlinemarketing.dk\/author\/admin","identifier":1,"image":{"@type":"ImageObject","@id":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/ce65f41ecd392d9b2ef547aba58da9858a8cfb78bd54ce7a6acbffad581f31b2?s=96&d=mm&r=g","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/ce65f41ecd392d9b2ef547aba58da9858a8cfb78bd54ce7a6acbffad581f31b2?s=96&d=mm&r=g","height":96,"width":96}},"publisher":{"@type":"Organization","name":"Online Marketing","logo":{"@type":"ImageObject","@id":"https:\/\/blog.onlinemarketing.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/05\/onlinemarketing_logo_mini.gif","url":"https:\/\/blog.onlinemarketing.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/05\/onlinemarketing_logo_mini.gif","width":600,"height":60}},"image":{"@type":"ImageObject","@id":"https:\/\/blog.onlinemarketing.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/05\/onlinemarketing_medium.gif","url":"https:\/\/blog.onlinemarketing.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/05\/onlinemarketing_medium.gif","width":100,"height":100},"url":"https:\/\/blog.onlinemarketing.dk\/fremtiden-efter-krisen.html","about":["Trend"],"wordCount":3082,"articleBody":"Fremtiden efter krisenMarianne Levinsen, cand.scient.pol, fremtidsforsker og Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforskerDanmark er i den dybeste krisen siden 1930erne, men om nogle \u00e5r vil vi se tilbage p\u00e5 den som en forholdsvis let overgang. Hvorfor? Fordi dybden af krisen er medieskabt, fordi vi tr\u00e6nger til en krise, fordi indsatsen med krisen m\u00e5 blive omfattende og fordi de unge, der jo skaber fremtiden, vil reagere anderledes p\u00e5 krisen ens resten af befolkningen.Det er let at v\u00e6re optimist, n\u00e5r det g\u00e5r godt. Det er straks sv\u00e6rere, n\u00e5r alle siger, det g\u00e5r skidt. Men der er faktisk god grund til optimisme selv under den krise, der har v\u00e6ret en kendsgerning siden det tidlige efter\u00e5r 2008. Det er blot sv\u00e6rt at tr\u00e6nge igennem med budskabet.Det er et faktum, at v\u00e6ksten er forsvundet fra dansk \u00f8konomi, og at mange virksomheder har kraftig ordrenedgang og foretager afskedigelser. Bruttonationalproduktet faldt i 3 kvartal 2008 og den samlede \u00f8konomi har v\u00e6ret n\u00e6sten uden v\u00e6kst i 1\u00bd \u00e5r. Arbejdsl\u00f8sheden er stigende.Men det er ikke nogen afgrundsdyb krise. Danmark har stadig Europas laveste arbejdsl\u00f8shed. Der er stadig mangel p\u00e5 arbejdskraft mange steder. Tvangsauktioner p\u00e5 det kriseramte boligmarked var p\u00e5 341 i december m\u00e5ned 2008 \u2013 n\u00e6sten ikke over tallet i oktober. Da der virkeligt var krise p\u00e5 bolig-markedet fra 1987 til 92, var der op til 3000 tvangsauktioner p\u00e5 en m\u00e5ned og 300.000 arbejdsl\u00f8se. Det var en virkelig krise.1970ernes krise var dyb og langvarig med strukturelle problemer i dansk \u00f8konomi – h\u00f8j inflation, stort underskud p\u00e5 betalingsbalancen og et k\u00e6mpestort offentligt underskud. 1930ernes krise foregik slet ikke det samme samfund \u2013 velf\u00e6rdsstaten eksisterede ikke, internationalt var frihandelsaftaler skr\u00f8belige og f\u00e5, og det internationale samfund var ude af stand til at samarbejde.Men krisen i USA er dyb, andre lande har ogs\u00e5 store problemer, og det kommer selvf\u00f8lgelig til at p\u00e5virke os. Men da dansk \u00f8konomi er i topform p\u00e5 alle de klassiske punkter som inflation, arbejdsl\u00f8shed, betalingsbalance og offentligt budgetoverskud, kommer vi langt lettere gennem krisen end store dele af verden. Om nogle \u00e5r vil vi derfor se tilbage p\u00e5 krisen med et overb\u00e6rende smil \u2013 n\u00e5, ja det gik da let over hos os.Krisens mediem\u00e6ssige anatomiDet er bare ikke en god historie i en medieverden, hvor der er flere medier til at fort\u00e6lle de samme nyheder. Der skal katastrofer til. Store dimensioner og live billeder fortr\u00e6kkes. Derfor beskriver medierne krisen som verdens undergang. Jo mere dystert eksperter ser p\u00e5 udviklingen, jo mere spal-teplads og sendetid f\u00e5r de. Der er g\u00e5et inflation i krisen \u2013 jo mere, jo bedre.Den modsatte historie om den milde krise er ikke interessant. Historierne skal formidles og sk\u00e6res til, s\u00e5 alle kan forst\u00e5 dem. Den kvalificerede analyse har det is\u00e6r sv\u00e6rt i de elektroniske medier. Kan man ikke finde en ekspert, der passer til historiens dramaturgi, kan man altid s\u00e6tte to journali-ster til at interviewe hinanden om krisen og konsekvenserne. De ved, hvordan historien skal sk\u00e6res.Hvis andre historier som eksempelvis krigen i Gaza bliver st\u00f8rre, er der et kort \u00e5ndehul i krisen. Men den vender frygteligt tilbage, n\u00e5r der ikke er andre, store nyheder.Derfor er dybden af krisen medieskabt. Det er simpelthen en alt for god nyhed til at lade den miste betydning. Det betyder ogs\u00e5, at krisen kan blive selvforst\u00e6rkende. Hvis vi handler som om alt g\u00e5r skidt, bliver situationen v\u00e6rre. N\u00e5r detailhandlen g\u00e5r i st\u00e5, bliver der h\u00f8jere arbejdsl\u00f8shed, Danskerne f\u00e5r faktisk flere penge mellem h\u00e6nderne til n\u00e6ste \u00e5r p\u00e5 grund af skattelettelser, men hvis pengene bliver i borgernes lommer, bliver oms\u00e6tningen lavere. Derfor er det positive budskab vig-tigt. Krisen er relativt mild i Danmark og g\u00e5r over i l\u00f8bet af et til to \u00e5r uden at efterlade alt for store ar.Fornuftig politisk styring i krisetiderDen f\u00f8rste reaktion p\u00e5 krise i samfundsudviklingen var ben\u00e6gtelsen – hos os m\u00e6rker vi intet. Derefter erstattes ben\u00e6gtelsen af katastrofeteorier. Det sagte om dybden af krisen er ofte sv\u00e6rt at relatere til fakta. Et ugebrev lancerede hele 7 gensidigt forst\u00e6rkende kriser. I virkeligheden er de fleste af disse tendenser modsatrettede.N\u00e5r sortsynet har dannet skole, er der mulighed for at se lyset for enden af tunnelen. Hvis realia i \u00f8konomien er p\u00e5 plads, oplever vi igen fremgang og v\u00e6kst. Nye ideer erstatter stilstand. Lige indtil n\u00e6ste krise.Men bev\u00e6gelsen over krisen kr\u00e6ver en indsats fra Regeringen og Nationalbanken. Nationalbanken har forel\u00f8bigt bidraget til krisen ved at h\u00e6ve renten og derefter holde et historisk h\u00f8jt rentesp\u00e6nd til Euro-zonen. Det har v\u00e6ret n\u00f8dvendigt p\u00e5 grund af krisen i bankverdenen, men det kan t\u00f8rt konsta-teres, at det ikke hj\u00e6lper os over den \u00f8konomiske krise.Regeringen har planer om en skattereformen. Denne reform ser ud til at bygge p\u00e5, at vi f\u00e5r arbejdskraftmangel i fremtiden. Det f\u00e5r vi ogs\u00e5. Det vi har oplevet de seneste 3-4 \u00e5r er vand mod de kommende \u00e5rs udvikling, n\u00e5r vi er p\u00e5 den anden side af krisen. Reformen vil give borgerne flere penge til forbrug \u2013 i det mindste i en overgangsperiode. De gr\u00f8nne afgifter risikere dog at l\u00e6gge gift ud for boligmarkedet, hvis de belaster husejerne kraftigtN\u00e5r Nationalbanken er n\u00f8dt til at holde renten h\u00f8jere end eurorenten, kan vi ikke fremme \u00f8konomien nok via pengepolitikken. Det har ellers v\u00e6ret god latin siden begyndelse af 1980erne at regulere \u00f8konomien via rente og kreditekspansion. Tilbage er finanspolitikken. Gamle Keynes bliver genopdaget rundt om i Verden i disse m\u00e5neder. Der skal f\u00f8res en ekspansiv finanspolitik i nedgangstider for at stimulere eftersp\u00f8rgslen.USA med Pr\u00e6sident Obama g\u00e5r forrest b\u00e5de med pengepolitik og finanspolitik. Renten ned til n\u00e6sten nul og en massiv indspr\u00f8jtning af penge fra det offentlige til \u00f8konomien. I Danmark sker der ikke noget. Regeringen har lanceret en trafikplan, der i bedste fald vil anvende lige s\u00e5 mange penge p\u00e5 trafikomr\u00e5det de kommende ti \u00e5r, som der er anvendt de foreg\u00e5ende 10 \u00e5r. Der er kun nye penge i forhold til statens normale investeringer i Femern-forbindelsen, og det var allerede besluttet inden krisen.Kriser giver mulighed for investeringer i fremtiden. Der bliver i en periode mindre pres p\u00e5 arbejdsmarkedet. Der er brug for investeringer i infrastruktur i Danmark. Vi k\u00f8rer i tog, der ligger langt under europ\u00e6isk standard i hastighed og der er ingen planer om TGV tog i Danmark. En Kattegatbro ville afg\u00f8rende \u00e6ndre landets geografi. En tredje limfjordsforbindelse er der stort behov for. Dertil kommer de planlagte udvidelser af motorvejsnettet, metro og letbaner \u2013 alle n\u00f8dvendige, men ikke tilstr\u00e6kkelige investeringer. Endelig er der et stort behov for renovering af offentlige bygninger. Investeringer i krisetider er vigtige \u2013 det er ofte det bedste vej ud af krisen.Ellers beg\u00e5r den nuv\u00e6rende regering fejl i kriseh\u00e5ndteringen som Anker J\u00f8rgensens regering gjorde i 1970erne. Dengang stimulerede man \u00f8konomien, da man forventede en hurtigt overst\u00e5et krise. Det gav inflation, betalingsbalanceunderskud og en meget h\u00f8j rente. En indsats mod inflationen havde v\u00e6ret bedre. Man brugte Keynes i stedet for monetarisme. I dag er det omvendt. Det er pengepolitikken, der er i h\u00f8js\u00e6det, men vi risikere at arbejde den forkerte vej.Forbrug og detailhandelForbrugsforventninger er i bund. Krisen p\u00e5virker forbrugerne og detailhandlen, og lige nu er usik-kerheden enorm. Kan vi forvente et fornuftig forbrug i 2009 eller er forbruget p\u00e5 vej i h\u00e6lene p\u00e5 aktiekurserne?Kriser kommer med passende mellemrum. Det skete ogs\u00e5 i 2001, i 1987, i 1980 og 1973 for blot at runde nogle af de seneste krisers begyndelse.Der sker f\u00f8lgende i detailhandlen: F\u00f8rst sk\u00e6rer vi ned p\u00e5 det hele. Salamimetoden betyder f\u00e6rre restaurantbes\u00f8g, f\u00e6rre shoppingturer, f\u00e6rre eller kortere ferier i udlandet og billigere mad. Vi sk\u00e6rer lidt over det hele.Discountbutikker har allerede haft stor fremgang det seneste 1\u00bd \u00e5r efter en lille pause under de kraftige friv\u00e6rdistigninger 2004-7. Nu f\u00f8lger udviklingen i udvalgs-varehandlen. Vi vil se fald i oms\u00e6tningen og f\u00e6rre og billigere varer i forbrugernes h\u00e6nder.Efter 1 eller 2 \u00e5r foretager vi en omprioritering. Vi holder helt op med noget af forbruget og lader andre omr\u00e5der vokse igen. Kan man ikke undv\u00e6re skiferien kommer den igen op p\u00e5 normalt om-fang og standard, men m\u00e5ske tilbringes sommeren i hjemmet i Danmark.Det er her, detailhandlen skal v\u00e6re klar. N\u00e5r forbruget \u00e6ndrer sammens\u00e6tning, vil vi finde vindere og tabere \u2013 ikke blot generel nedgang. Hvem vinder?Tids\u00e5nden bestemmer i h\u00f8j grad vores valg af forbrug, som ellers er underlagt store tilf\u00e6ldigheder. Vi ved egentligt ikke, hvad vi har behov for, men k\u00f8ber alligevel noget vi ikke kan undv\u00e6re. Det f\u00e6nomen er p\u00e5vist i adskillige forbrugsunders\u00f8gelser.Opsvinget og det demonstrative forbrug har st\u00e5et p\u00e5 s\u00e5 l\u00e6nge, at et skifte er godt for folkesj\u00e6len. Derfor er krisen ogs\u00e5 velkommen blandt mange. Under en krise \u00e6ndrer tids\u00e5nden sig nemlig.Under denne krise \u00e6ndrer tids\u00e5nden sig fra kravet om det optimale, om indhold, mening og sub-stans til eskapisme. Forbrugerne \u00f8nsker at flygte, hvad gang det g\u00e5r ned. Kriser er som november m\u00e5ned hele \u00e5ret. Vi g\u00e5r ogs\u00e5 fra det demonstrative og udadvendte til det indadvendte. Vi samles om hyggen derhjemme og vender ryggen til omverdenen. Produkters udformning og virkem\u00e5de bliver vigtigere end deres CO2 aftryk og samvittighedscentificeringFlugt er svaret p\u00e5 krisens gr\u00e5 hverdag. Vi vil t\u00e6nke p\u00e5 noget andet. Verdens problemer kommer alt for t\u00e6t p\u00e5, s\u00e5 vi s\u00f8ger en lille pause eller en anden verden. Den lille pause er den lille luksus. Et stykke chokolade frem for en ny frakke. M\u00f8det med venner p\u00e5 intime steder erstatter gourmet-middagene, og i stedet for et k\u00f8kken til 200.000 kroner, k\u00f8ber vi en god kaffe, nye l\u00e5ger og tapet eller en luksus br\u00f8dristerTids\u00e5nden kan ogs\u00e5 ses i farverne. Moden er p\u00e5 vej v\u00e6k fra sort, hvidt og gr\u00e5t. I opgangsstider er farverne afd\u00e6mpede, under kriser er det modsat. Det er vor tids erstatning for kjolel\u00e6ngderne, der f\u00f8r i tiden var konjunktur\u00acindikatoren fra modebranchen. Kriser giver nu kraftige farver i moden \u2013 bare vent til for\u00e5ret \u2013 det bliver en fryd at se de nye farver i gadebilledet.Firhjulstr\u00e6kkeren skal p\u00e5 museum sammen med designerk\u00f8kkenet. I stedet kommer det introverte p\u00e5 mode. At sidde i skumringen og hygge sig sammen, er erstatning for forbrugsfesten. B\u00e5l i haven i stedet for udek\u00f8kkenet og den ekstrastore Weber-grill.St\u00f8rst bliver overgangen fra det etiske til det \u00e6stetiske. Alle de overvejelser, vi gjorde os, da der ikke var andre udfordringer at tage stilling til, st\u00e5r for skud. Den forandring kommer is\u00e6r fra de unge.Detailhandlens udfordring er at v\u00e6re parat med det nye, n\u00e5r vi er f\u00e6rdige med at blot at sk\u00e6re. Det er ogs\u00e5 at stj\u00e6le oms\u00e6tning fra konkurrenterne. Men konkurrenter er i dag ikke s\u00e5 meget butikker i samme branche, som alle i detailhandlen samt restaurations- og underholdningsbranchen. Kampen bliver om det l\u00f8se forbrug.Konkurrencen bliver ogs\u00e5 mellem byer og bydele. Det er nemt at drive detailhandlen under en optur. Sandhedens time kommer under en nedtur. Hvilke shoppingomr\u00e5der overlever og udbygges, og hvilke f\u00e5r de afg\u00f8rende banes\u00e5r? Attraktiviteten i de enkelte byer, bydele, g\u00e5gader og shopping-centre vil afg\u00f8re det. Her er stemning, teknologi, bym\u00e6ssigt attraktivitet og butiksudvalg af vital betydning. De kommuner og handelsstandsforeninger, der har handlet i tide, st\u00e5r bedst rystet.Arbejdsmarked, ledighed og ledelsesteorier.Arbejdsmarkedet har v\u00e6ret hot og attraktivt set fra l\u00f8nmodtagersiden de sidste 10 \u00e5r. Var man utilfreds med l\u00f8n, chefens ledelsesstil og andre forhold fandt man bare en ny arbejdsplads – hurtigt et nyt sted at sl\u00e5 sine folder. Danskerne er verdensmestre i jobskifte og i sidste \u00e5rs gode tider har givet turbo p\u00e5 jobskifte i mange brancher. Arbejdsgiverne har tilbudt mere l\u00f8n, mere fryns og helhedsorienteret anerkendende ledelse i kampen om de velkvalificerede p\u00e5 arbejdsmarkedet.St\u00f8rre ledighed giver arbejdsgiverne flere kort p\u00e5 h\u00e5nden, og generelt vil det betyde mindre fokus p\u00e5 h\u00f8jere l\u00f8n og fryns. Ledighed vil stige, men slet ikke til niveauet fra 1993, hvor vi havde 358.000 ledige personer svarende til 12,8 procent af arbejdsstyrken. De mest pessimistiske taler om 140.000 arbejdsl\u00f8se.H\u00e5ndtering af ledighed er ogs\u00e5 \u00e6ndret. Virksomheder p\u00e5tager sig i dag i langt h\u00f8jere grad end tidli-gere ansvaret for at hj\u00e6lpe de medarbejdere, de ikke l\u00e6ngere kan tilbyde en ans\u00e6ttelse, videre til et nyt job.Virksomheder indenfor vidensservice har v\u00e6ret i v\u00e6kst og ogs\u00e5 vil skabe flere jobs de n\u00e6ste 10 \u00e5r. Der vil ikke p\u00e5 lang sigt v\u00e6re eftersp\u00f8rgsel efter ufagl\u00e6rt arbejdskraft. Derimod vil der stadigv\u00e6k v\u00e6re stort behov for veluddannede medarbejdere b\u00e5de fagl\u00e6rte og folk med en l\u00e6ngere uddannelse. Det er nu og ikke i morgen regering, uddannelsesinstitutioner og virksomheder skal satse massivt p\u00e5 uddannelsesomr\u00e5det og s\u00f8rge for at den danske arbejdsstyrke kan klare sig i fremtiden.De seneste \u00e5rs ledelsesteorier har v\u00e6ret pr\u00e6get af bl\u00f8de v\u00e6rdier som anerkendelse, ansvar for l\u00f8n-modtagere og coaching. Vi ved, at ledelsesteorier ligesom moden f\u00f8lger den \u00f8konomiske udvikling og \u00f8konomiske nedtur betyder, at hardcore ledelsesteori med fokus p\u00e5 effektivitet og produktivitet f\u00e5r mere vind i sejlene de n\u00e6ste par \u00e5r. Men manglen p\u00e5 unge vil v\u00e6re en kraftig modv\u00e6gt til denne udvikling.En stor udfordring er fremtidens organisation. St\u00f8rstedelen af private og offentlige virksomheder organiseres og ledes efter ledelsesprincipper og teorier, som er 100 \u00e5r gamle. De h\u00f8rer til en helt anden samfundsformation. Taylor er stadig grundlaget for konstruktionen af organisationer og idealet p\u00e5 produktionsomr\u00e5det. Max Weber er stadig grundlaget for forst\u00e5elsen af organisationer og hans idealmodel for et bureaukrati anvendes stadig i det daglige. Hvorfor er intet \u00e6ndrer p\u00e5 100 \u00e5r, n\u00e5r vi ved, at disse organisationer, ledelses og motivationsteorier ikke fremmer og fris\u00e6tter menne-sker fulde potentiale til gavn for virksomheden og dem selv. Det er tid til at opfinde nye organisationsformer!De unge og krisen.Ungdomsgenerationerne er store i de kommende \u00e5r. Is\u00e6r aldersgruppen mellem 20 og 30 \u00e5r vil vokse. Disse unge vil for f\u00f8rste gang i livet m\u00e6rke nedgang, hvor det ikke er frit valg p\u00e5 alle hylder. De unge har indtil nu kun oplevet fremgang og forbrugsraketten har kun haft en retning, nemlig opad.De kommer til at opleve fyring og nedgang for f\u00f8rste gang i deres liv. De skal etablere familie og husk\u00f8b efter, at der kan ske nedgang i indt\u00e6gterne. De vil f\u00e5 det praksis-chok, andre generationer oplevede i perioden 1987 til 1993. Men de skal nok klare det. De unge bor i dag fortrinsvis til leje og er ikke underlagt prioritetsl\u00e5n og h\u00f8je faste udgifterDe unge er mestre i at indg\u00e5 i mange nye kombinationer af personer, aktiviteter og v\u00e6rdier, og er i h\u00f8j grad socialiseret til at tilpasse sig forskellige sammenh\u00e6nge. Den evne vil komme dem til gode, n\u00e5r det pludselig bliver sv\u00e6rere at f\u00e5 dr\u00f8mmejobbet og v\u00e6lge og vrage.De er digitale indf\u00f8dte og vant til at finde informationer, nyheder, spil og musik p\u00e5 internettet og ikke mindst v\u00e6re med og agere i sociale netv\u00e6rk. de lever fysisk og digitalt p\u00e5 samme tid og oplevelserne fra skituren, fyringen og arbejdspladsen skal deles med andre unge p\u00e5 nettet, f\u00f8r det f\u00f8les helt rigtigt. Inden l\u00e6nge ser vi s\u00e6rlige facebookgrupper med kriser\u00e5d til andre unge p\u00e5 www.facebook.com.De unge forbrugere tager til byen og storcenteret for at h\u00e6nge ud, is\u00e6r for at v\u00e6re sammen med andre unge og k\u00f8be t\u00f8j, parfume, g\u00e5 i biffen eller i fitnesscenteret. Forskellige forbrugsarenaer med musik, shopping og unge menneskestr\u00f8mme er nutidens og fremtidens ungdomsklubber \u2013 hvor de unge m\u00f8des, shopper, f\u00e5r k\u00e6rester og nye kontakter.Dette forbrugsm\u00f8nster vil ikke \u00e6ndre sig under krisen. De vil stadig forbruge spontant efter pengepungens st\u00f8rrelse, stemningen og selskab med andre unge \u2013 blot i lidt billigere butikker. Discount i l\u00e6kker indpakning som H & M vil f\u00e5 gyldne \u00e5r under krisen. Trenden blandt de unge er, at m\u00e6rkevarer er yt. Det er ikke s\u00e5 sejt, n\u00e5r lilles\u00f8ster p\u00e5 9 \u00e5r har en Burberry bikini. S\u00e5 De store m\u00e6rker f\u00e5r sv\u00e6rt ved at fastholde de unge forbrugere. Iscenes\u00e6ttelsen og skabelsen af en personlig stil og eget brand vil fortsat v\u00e6re en dominerende trend blandt de unge.Flere unge vil overveje uddannelse i krisetider, s\u00e5 det er nu skoler og uddannelsessystemer skal g\u00f8re det yderste for at uddanne fremtidens arbejdskraft til gavn for virksomheder og samfund. Unge forventer en individuel behandling og en vifte af muligheder, n\u00e5r de v\u00e6lger uddannelse og arbejde.Deres v\u00e6rdier er, at skabe sin egen succes og gribe de rigtige muligheder. Tilbyder vi ikke det, er de hurtigt videre til andet arbejde eller anden uddannelse. De s\u00f8ger hurtigt nye muligheder, hvis en branche er ramt af krise.Kriser skaber iv\u00e6rks\u00e6ttere. De unge vil v\u00e6re fremtidens iv\u00e6rks\u00e6ttere og forst\u00e5 at lave nye fysiske og digitale produkter af en bedre kvalitet til en billigere pris. Forvent mange unge succesfulde iv\u00e6rks\u00e6ttere de n\u00e6ste 2-4 \u00e5r.Lev med krisen og forbered fremtidenS\u00e5 skulle den krise vist v\u00e6re barberet! Vi skal se p\u00e5 de nye udfordringer og forst\u00e5 dem, samtidig med, at vi forbereder os p\u00e5 tiden efter krisen. Der er rigtigt meget, der skal \u00e6ndres, men der er heldigvis lydh\u00f8rhed og forst\u00e5else for gennemgribende \u00e6ndringer, mens krisen raser. S\u00e5 lad os benytte lejligheden til at f\u00e5 det gjort, mens chancen er her.Kilde.:\u00a0 Fremforsk, Center for fremtidsforskning – www.fremforsk.dk – Email: jbj@fremforsk.dkRelaterede emner:Google lukker i Europa efter nyt EU direktivKommunalvalg\u00d8konomiske bobler og markedskr\u00e6fterneNordisk fokus p\u00e5 sociale medier og markedsf\u00f8ringSAS og markedsf\u00f8ring"},{"@context":"https:\/\/schema.org\/","@type":"BreadcrumbList","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Fremtiden efter krisen","item":"https:\/\/blog.onlinemarketing.dk\/fremtiden-efter-krisen.html#breadcrumbitem"}]}]