Menu Luk

DIFO og DK Hostmaster – nye typosquattingregler i høring

DIFO og DK Hostmaster – nye typosquattingregler i høring

Dk hostmaster kommer med forslag til bekæmpelse af typosquatting, baggrunden er at der registreres flere og flere af disse typosquatting domæner.

Et typosquatting domæne, er et domæne købt med et formål, at lukrere på andre virksomheder eller produkters brand, der ses en klar stigning i registreringen af denne form for domæner, hvor der f.eks. er koblet flertalsendelser eller med simple stavefejl i domænenavnet, for herigennem at generere trafik, fra dels fejlopslag af et domæne og i grovere tilfælde oprettes domæner med f.eks. cloaking websites, disse websites viderestiller så trafikken til kunder der betaler for søgemaskinetrafik.

Risikoen for dem der udfører typosquatting er relativ lille, der er købt et domæne til småpenge, der skal i realiteten ikke ret mange klik til før både domæne og opsætning er finansieret, derfor vil denne form fortsætte indtil der kommer mere effektive regler på området.

Man skal huske på en domæneklagesag, med klage, replik og duplik samt sagsbehandling, nemt tager op imod seks måneder at få behandlet i domæneklagenævnet.

Selvom der er navne og situationer der giver adgang til hurtigere suspension, er der mange der får lov at køre i hele perioden fra domæneklagen oprettes til domæneklagenævnet kommer med sin vurdering, herefter er der typisk yderligere 30 dage inden navnet overgives eller slettes.

Dette betyder at der er et stort indtjeningspotentiale i denne form for udnyttelse af andres brand, hvis der bevist i en seks måneders periode f.eks. kan genereres 2.000 – 5.000 besøgende pr. måned, som videresendes til andre websites mod betaling, kan man med simpel hovedregning se at 30.000 besøgende af ca. 2–5 kr. pr. klik, nemt giver indtjening et sted imellem kr. 60.000,- – kr. 150.000,- på et domæne til kr. 45,- + lidt arbejdstid med at sætte domænet op.

Derfor mener vi at forlaget fra DK hostmaster er godt.

Uddrag fra DIFO og DK Hostmasters pressemeddelelse dags dato.:

DIFO og DK Hostmaster tog første skridt for at komme dette problem til livs 2007. Siden da er tusindvis af domænenavne blevet suspenderet. Alligevel er fænomenet vokset. Det er baggrunden for det forslag til regelændringer for .dk-domænet, der sendes i høring i dag.

Foruden nogle tekniske ændringer indebærer forslaget to nyskabelser.

For det første skal det nu være muligt at anmelde et .dk-domænenavn for typosquatting, selv om anmelderen ikke er direkte ramt i kraft af et eksisterende domænenavn. Dermed skal man også kunne suspendere et domænenavn, hvis blot anmelderens kendetegn bruges som en del af et andet domænenavn. Betingelsen er, at den indklagede ved tre eller flere tilfælde er dømt ved Klagenævnet for Domænenavne for at have overtrådt reglerne om god domænenavnsskik.

For det andet foreslås indført en mulighed for at ”blokere” domænenavne som en sanktion i forbindelse med suspension af et domænenavn, bl.a. på grund af typosquatting. Derved undgås, at domænenavnet automatisk bliver frigivet til ny typosquatting, som det i dag kan ske, når et domænenavn slettes.

Med muligheden for blokering behøver man ikke foretage efterfølgende defensive registreringer af domænenavne.

Formanden for DIFO, professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen, udtaler:

”De danske typosquatting-regler er unikke set på verdensplan. Ingen andre administratorer har regler, som tilbyder en så hurtig og gratis sagsbehandling. Sidste år behandlede vi ca. 1000 sager. Dette tal håber vi bliver nedbragt med de nye regler – til gavn for hele internetsamfundet.”

Læs mere.: http://www.dk-hostmaster.dk

Posted in Internettet