[{"@context":"https:\/\/schema.org\/","@type":"BlogPosting","@id":"https:\/\/blog.onlinemarketing.dk\/det-internationale-seo-miljo-omkring-ar-2000.html#BlogPosting","mainEntityOfPage":"https:\/\/blog.onlinemarketing.dk\/det-internationale-seo-miljo-omkring-ar-2000.html","headline":"Det internationale SEO-milj\u00f8 omkring \u00e5r 2000 | Del 6","name":"Det internationale SEO-milj\u00f8 omkring \u00e5r 2000 | Del 6","description":"N\u00e5r man arbejder med SEO i dag, er der ikke mangel p\u00e5 information. Der findes kurser, konferencer, SEO-v\u00e6rkt\u00f8jer, blogs, videoer og tusindvis af mennesker, der…","datePublished":"2026-08-10","dateModified":"2026-08-10","author":{"@type":"Person","@id":"https:\/\/blog.onlinemarketing.dk\/author\/admin#Person","name":"Ren\u00e9 Madsen","url":"https:\/\/blog.onlinemarketing.dk\/author\/admin","identifier":1,"description":"Jeg hedder Ren\u00e9 Madsen og grundlagde Online Marketing i 1995. Siden 1999 har jeg arbejdet professionelt med SEO og har fulgt udviklingen fra de f\u00f8rste s\u00f8gemaskiner til nutidens AI-baserede s\u00f8gning.\r\n\r\nJeg arbejder med teknisk SEO, GEO (Generative Engine Optimization), AI Discovery og digital synlighed. Gennem \u00e5rene har jeg r\u00e5dgivet b\u00e5de sm\u00e5 og store virksomheder i Danmark og internationalt med fokus p\u00e5 langsigtede l\u00f8sninger, teknisk kvalitet og dokumenterede resultater.\r\n\r\nP\u00e5 denne blog deler jeg analyser, erfaringer og historiske perspektiver fra mere end 25 \u00e5r i branchen. Mit m\u00e5l er at forklare, hvordan s\u00f8gemaskiner, AI og internettet udvikler sig \u2013 baseret p\u00e5 praktisk erfaring, dokumentation og egne erfaringer gennem branchens udvikling.\r\n\r\nVed siden af mit arbejde har jeg dyrket Kyokushin karate siden 1973 og er i dag Shihan, 5. dan. Karate har l\u00e6rt mig v\u00e6rdien af disciplin, vedholdenhed og konstant udvikling \u2013 principper, som ogs\u00e5 pr\u00e6ger mit arbejde med SEO og digital strategi.","image":{"@type":"ImageObject","@id":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/ce65f41ecd392d9b2ef547aba58da9858a8cfb78bd54ce7a6acbffad581f31b2?s=96&d=mm&r=g","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/ce65f41ecd392d9b2ef547aba58da9858a8cfb78bd54ce7a6acbffad581f31b2?s=96&d=mm&r=g","height":96,"width":96}},"publisher":{"@type":"Organization","name":"Online Marketing","logo":{"@type":"ImageObject","@id":"https:\/\/blog.onlinemarketing.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/05\/onlinemarketing_logo_mini.gif","url":"https:\/\/blog.onlinemarketing.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/05\/onlinemarketing_logo_mini.gif","width":600,"height":60}},"image":{"@type":"ImageObject","@id":"https:\/\/blog.onlinemarketing.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/seo-international-historie.2000.png","url":"https:\/\/blog.onlinemarketing.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/seo-international-historie.2000.png","height":1024,"width":1536},"url":"https:\/\/blog.onlinemarketing.dk\/det-internationale-seo-miljo-omkring-ar-2000.html","about":["Historiske artikler"],"wordCount":3895,"articleBody":"N\u00e5r man arbejder med SEO i dag, er der ikke mangel p\u00e5 information.Der findes kurser, konferencer, SEO-v\u00e6rkt\u00f8jer, blogs, videoer og tusindvis af mennesker, der hver dag fort\u00e6ller, hvordan Google og s\u00f8gemaskinerne fungerer.S\u00e5dan var det ikke, da jeg begyndte.Jeg arbejdede allerede med IT og internet fra 1995, og da jeg fra 1999 for alvor begyndte at arbejde med websites og deres placeringer i s\u00f8gemaskinerne, havde jeg derfor v\u00e6ret en del af internetmilj\u00f8et i nogle \u00e5r.Og internettet s\u00e5 noget anderledes ud dengang.Dengang et modem hylede og skregF\u00f8r internettet blev allemandseje, havde vi blandt andet BBS \u2013 Bulletin Board Systems.Vi koblede os op med modem til forskellige systemer og fora. Nutidens IT-folk ville sikkert smile lidt af det, men dengang var det avanceret.Man kan n\u00e6sten stadig h\u00f8re lyden.Modemmet hylede og skreg, mens det fors\u00f8gte at etablere forbindelsen. N\u00e5r forbindelsen endelig var der, var der ikke tale om streaming, video eller hjemmesider fyldt med billeder.Vi udvekslede tekst, beskeder, programmer og forholdsvis sm\u00e5 m\u00e6ngder data.Men det var begyndelsen.Det m\u00e6rkelige er, at det faktisk kun er omkring 30 \u00e5r siden.Vi var mange pionerer, der brugte en stor del af vores fritid p\u00e5 det. Ikke fordi nogen havde fortalt os, at der l\u00e5 en stor branche og ventede forude. Vi gjorde det, fordi teknikken var sp\u00e6ndende, og fordi vi gerne ville finde ud af, hvad den kunne.Man fandt sammen med andre med den samme interesse.F\u00f8rst lokalt.S\u00e5 p\u00e5 tv\u00e6rs af Danmark.Og da internettet for alvor kom frem, pludselig p\u00e5 tv\u00e6rs af landegr\u00e6nser.Det var p\u00e5 mange m\u00e5der fundamentet for den m\u00e5de, jeg senere kom til at arbejde med websites og s\u00f8gemaskiner p\u00e5.Man pr\u00f8vede noget. Man lavede fejl. Man \u00e6ndrede koden. Og man pr\u00f8vede igen.AltaVista var kongenOmkring \u00e5rtusindeskiftet fandtes der ikke \u00e9n s\u00f8gemaskine, som sad p\u00e5 n\u00e6sten hele markedet.AltaVista var kongen i en periode.Der var Lycos, Yahoo! og en lang r\u00e6kke andre st\u00f8rre og mindre s\u00f8gemaskiner forskellige steder i verden.Og s\u00e5 var der en forholdsvis ung Google.Google var kommet til, men var endnu ikke den altdominerende faktor, som Google senere blev.Det bet\u00f8d ogs\u00e5, at arbejdet med placeringer var anderledes.De forskellige s\u00f8gemaskiner havde forskellige m\u00e5der at crawle, indeksere og rangere hjemmesider p\u00e5, og der fandtes ikke en facitliste, man kunne sl\u00e5 op i.Ville man vide, hvordan noget fungerede, m\u00e5tte man i h\u00f8j grad selv finde ud af det.Jeg kodede, testede og s\u00e5 p\u00e5 resultaterne.Hvis noget virkede, pr\u00f8vede jeg at finde ud af hvorfor.Hvis noget ikke virkede, gjorde jeg det samme.Det lyder m\u00e5ske primitivt i dag, men det var faktisk en ganske effektiv m\u00e5de at l\u00e6re p\u00e5.Man kom helt ned i teknikken.S\u00f8gemaskinerne var langt mere enkleS\u00f8gemaskinerne var samtidig langt mere enkle end dem, vi kender i dag.AltaVista, Lycos, Yahoo! og den helt unge Google arbejdede selvf\u00f8lgelig ikke ens, men meget af arbejdet med placeringer kunne dengang f\u00f8res direkte tilbage til det, der stod i HTML-koden.Titler, metatags, overskrifter, br\u00f8dtekst, links, s\u00f8geord og placeringen af teksten p\u00e5 siden kunne have meget stor betydning.AltaVista var i en periode kongen, og her kunne forholdsvis enkle \u00e6ndringer i kildekoden flytte ganske meget.Yahoo! var lidt anderledes, blandt andet fordi kataloget og den menneskelige redigering spillede en stor rolle i de tidlige \u00e5r.Og Google havde allerede en v\u00e6sentlig forskel.Google kiggede ikke kun p\u00e5 teksten p\u00e5 siden. Med PageRank begyndte links mellem hjemmesiderne at f\u00e5 en helt anden betydning.Det skulle senere v\u00e6re med til at \u00e6ndre hele spillet.Men omkring \u00e5rtusindskiftet var det stadig muligt at komme meget t\u00e6t p\u00e5 s\u00f8gemaskinernes maskinrum ved ganske enkelt at se p\u00e5 HTML-koden, \u00e6ndre den, vente p\u00e5 n\u00e6ste crawl og se resultatet.Det var ogs\u00e5 derfor, at doorway pages, skjult tekst, keyword stuffing og senere mere avancerede former for cloaking kunne have s\u00e5 voldsom en effekt.Algoritmerne var ganske enkelt lettere at p\u00e5virke.Og n\u00e5r man f\u00f8rst havde fundet et m\u00f8nster, var n\u00e6ste sp\u00f8rgsm\u00e5l naturligvis:Hvor langt kunne det presses?Vi kaldte det ikke altid SEOI dag kalder vi stort set det hele SEO \u2013 Search Engine Optimization.S\u00e5 entydigt var sproget ikke omkring \u00e5rtusindskiftet.Man var Webmaster, og arbejdet med s\u00f8gemaskinerne blev beskrevet med betegnelser som Search Engine Placement, Search Engine Position, Submitting to Search Engines, Search Engine Promotion og Link Exchange.Det fort\u00e6ller egentlig meget godt, hvordan arbejdet foregik.Vi arbejdede med at f\u00e5 siderne ind i s\u00f8gemaskinerne, forst\u00e5 hvordan de blev l\u00e6st og derefter f\u00e5 dem s\u00e5 h\u00f8jt placeret som muligt.SEO og Search Engine Optimization blev ogs\u00e5 brugt, men betegnelsen havde endnu ikke f\u00e5et den dominerende betydning, den senere fik.Derfor bliver det ogs\u00e5 lidt historisk forkert, n\u00e5r vi i dag tager hele perioden og beskriver alt med nutidens SEO-sprog.Vi arbejdede med det, der senere blev en hel branche.Men sproget var stadig ved at finde sin form.Verden blev pludselig meget mindreInternettet \u00e6ndrede samtidig den m\u00e5de, vi l\u00e6rte af hinanden p\u00e5.Hvor netv\u00e6rket tidligere hovedsageligt havde v\u00e6ret dansk, kunne jeg pludselig f\u00f8lge mennesker i USA og andre lande, som sad med pr\u00e6cis de samme sp\u00f8rgsm\u00e5l.Hvordan l\u00e6ste s\u00f8gemaskinerne vores kode?Hvorfor blev nogle sider indekseret og andre ikke?Hvorfor rykkede en side pludselig op eller ned?Hvad skete der, hvis man \u00e6ndrede HTML-koden, linkstrukturen eller serverops\u00e6tningen?Og ikke mindst: Hvor gik gr\u00e6nsen for, hvad man kunne f\u00e5 s\u00f8gemaskinerne til?Der var naturligvis ogs\u00e5 dengang masser af mennesker, der havde en mening uden n\u00f8dvendigvis at vide ret meget om teknikken.Dem l\u00e6rte man hurtigt at sortere fra.Jeg fulgte dem, der kom med noget, jeg kunne bruge.Og derefter testede jeg det selv.Jim Wilson og JimWorldEn af de personer, der gjorde stort indtryk p\u00e5 mig i de \u00e5r, var Jim Wilson.Han stod bag JimWorld og var efter min opfattelse en af de store pionerer i det tidlige internet- og s\u00f8gemaskinemilj\u00f8.Jim var en dygtig tekniker.Men det, jeg is\u00e6r husker ham for, var hans villighed til at dele sine erfaringer med andre.Han skrev om sine test og observationer og delte ud af sin viden p\u00e5 et tidspunkt, hvor der ikke fandtes tusindvis af artikler, man bare kunne sl\u00e5 op i.Jeg fulgte hans arbejde og havde selv korrespondance med ham mange gange.Det interessante var ikke at f\u00e5 en f\u00e6rdig opskrift fra Jim Wilson.Det interessante var at kunne f\u00f8lge og diskutere erfaringer med en person, der selv sad med fingrene nede i teknikken.Hvis Jim eller en anden dygtig tekniker skrev, at de havde observeret noget, bet\u00f8d det heller ikke, at jeg bare tog det for gode varer.Jeg testede det selv.Det har jeg egentlig gjort lige siden.Jim d\u00f8de desv\u00e6rre i 2003.Men jeg synes, han fortjener at blive n\u00e6vnt, n\u00e5r historien om det tidlige internationale milj\u00f8 omkring s\u00f8gemaskinerne skal fort\u00e6lles.JimWorld var mere end artiklerJimWorld var ikke bare et sted, hvor man kunne l\u00e6se Jim Wilsons artikler og f\u00f8lge diskussionerne.Der fandtes ogs\u00e5 v\u00e6rkt\u00f8jer og ressourcer for webmastere, der arbejdede med s\u00f8gemaskinerne.I dag har man store SEO-platforme, som crawler et website og afleverer hundredvis af m\u00e5lepunkter i et dashboard.Dengang var v\u00e6rkt\u00f8jerne langt mere enkle.Men de gik ofte direkte efter det, vi havde brug for.Hvor ligger siden p\u00e5 et bestemt s\u00f8geord?Hvor ofte optr\u00e6der et s\u00f8geord i teksten?Hvordan ser title, metatags og den \u00f8vrige kode ud?Og hvad sker der med placeringen, hvis vi \u00e6ndrer noget?Keyword density var eksempelvis noget, vi faktisk m\u00e5lte.Hvor mange gange stod et bestemt ord p\u00e5 siden? Hvor stod det? Var det placeret i <title>, overskrifterne og selve teksten?Det samme gjaldt metatags.I dag ville jeg ikke bruge tid p\u00e5 <meta name=\"keywords\">, men dengang var metatags en naturlig del af arbejdet med flere af s\u00f8gemaskinerne.Man \u00e6ndrede noget, ventede p\u00e5 n\u00e6ste bes\u00f8g fra s\u00f8gemaskinen og s\u00e5, hvad der skete.Det lyder simpelt i dag.Men s\u00f8gemaskinerne var ogs\u00e5 langt mere simple.Man kunne ligefrem bygge sin egen s\u00f8gemaskineEt af de mere specielle omr\u00e5der p\u00e5 JimWorld havde navnet Running Your Own Search Engine or Directory.Det siger n\u00e6sten mere om perioden end en lang teknisk forklaring.I dag t\u00e6nker de fleste automatisk Google, n\u00e5r man siger s\u00f8gemaskine.S\u00e5dan s\u00e5 verden ikke ud dengang.Der var mange s\u00f8gemaskiner, kataloger og specialiserede tjenester, og programm\u00f8rer eksperimenterede ogs\u00e5 med at bygge deres egne.Det interesserede mig.Hvis man ville forst\u00e5, hvordan man fik sine sider ind i en s\u00f8gemaskine, var det naturligvis ogs\u00e5 interessant at forst\u00e5, hvordan systemet i den anden ende fandt, l\u00e6ste og sorterede siderne.Det var netop den slags tekniske diskussioner, der gjorde de internationale milj\u00f8er v\u00e6rdifulde.Jim Wilson og kampen mod ScumwareDer var ogs\u00e5 en anden side af Jim Wilson, som siger noget om milj\u00f8et dengang.I 2001 stod han bag Scumware.com og var en markant modstander af det, der dengang blev kaldt Scumware.Det var blandt andet programmer, som kunne l\u00e6gge sig mellem brugeren og det website, brugeren bes\u00f8gte, og eksempelvis inds\u00e6tte reklamer oven p\u00e5 andre menneskers websites.Et af de kendte navne fra perioden var Gator.For en webmaster var problemet ganske konkret.Man havde bygget sit website, skabt indholdet og skaffet trafikken.S\u00e5 kom software p\u00e5 brugerens computer og lagde noget andet ovenp\u00e5.Jim Wilson gik offentligt imod den udvikling.Det er v\u00e6rd at have med i historien, fordi det fort\u00e6ller noget om ham og om milj\u00f8et.Der blev eksperimenteret voldsomt med teknikken omkring \u00e5rtusindskiftet, men det bet\u00f8d ikke, at alle mente, at alt var i orden.Der blev ogs\u00e5 diskuteret gr\u00e6nser.WebmasterWorld og de internationale foraJimWorld var naturligvis ikke det eneste sted.Et andet af de store internationale milj\u00f8er, jeg fulgte og brugte, var WebmasterWorld.Her kunne man f\u00f8lge diskussionerne mellem webmastere, programm\u00f8rer og nogle af de mennesker, der arbejdede helt t\u00e6t p\u00e5 s\u00f8gemaskinerne.Det var et milj\u00f8, jeg brugte gennem de tidlige \u00e5r, fordi der ofte kom tekniske observationer frem, som var interessante at arbejde videre med.Jeg deltog gennem perioden ogs\u00e5 i mere lukkede og betalte omr\u00e5der og grupper.Det interessante var ikke navnene p\u00e5 grupperne.Det interessante var, hvad der blev diskuteret.N\u00e5r man kom v\u00e6k fra de almindelige diskussioner om metatags, s\u00f8geord og placeringer, kunne det blive meget teknisk.Bag de lukkede d\u00f8reI nogle af de mere lukkede milj\u00f8er handlede diskussionerne ikke kun om titler, s\u00f8geord og links.Her blev der diskuteret crawler-identifikation, IP-adresser, user-agents, redirects, doorway pages, cloaking og forskellige metoder til at afg\u00f8re, hvem der egentlig stod i den anden ende af en request.Der blev udvekslet erfaringer om s\u00f8gemaskinernes crawlere, IP-adresser og servernetv\u00e6rk, og der blev diskuteret scripts og forskellige tekniske l\u00f8sninger.Det var v\u00e6rdifuld information, hvis man arbejdede med IP-baserede systemer.Men det var aldrig noget, jeg bare kopierede og stolede p\u00e5.En IP-adresse kunne \u00e6ndre sig. En liste kunne v\u00e6re gammel. Og en user-agent kunne enhver skrive.Det skulle kontrolleres.At en crawler kaldte sig Googlebot, bet\u00f8d ikke n\u00f8dvendigvis, at den kom fra Google.Derfor blev det interessante ikke alene at identificere en crawler, men at kunne kontrollere, hvem der faktisk stod bag bes\u00f8get.Det er ogs\u00e5 en del af forklaringen p\u00e5, hvorfor mine egne systemer efterh\u00e5nden blev mere avancerede.WebPosition Gold \u2013 et v\u00e6rkt\u00f8j fra en anden tidEt andet navn, jeg husker tydeligt fra perioden, er WebPosition Gold.Det k\u00f8bte og brugte jeg omkring starten af 2000’erne.Det var et af de mere seri\u00f8se kommercielle v\u00e6rkt\u00f8jer fra perioden og samlede flere af de funktioner, en webmaster havde brug for.Der var blandt andet funktioner som Reporter, Page Critic, Submitter og Traffic Analyzer.Bare navnene p\u00e5 funktionerne fort\u00e6ller meget om perioden.Man kontrollerede sin Search Engine Position.Man analyserede siden.Man arbejdede med Submitting to Search Engines.Og bagefter s\u00e5 man p\u00e5 trafikken og placeringerne.Det var heller ikke kun Google.AltaVista, Lycos, Yahoo! og en lang r\u00e6kke andre s\u00f8gemaskiner var en del af billedet.En webmaster skulle derfor forholde sig til flere forskellige s\u00f8gemaskiner og deres forskellige m\u00e5der at behandle en hjemmeside p\u00e5.Jeg k\u00f8bte systemerne for at forst\u00e5 demJeg tror faktisk ikke, der var ret mange v\u00e6rkt\u00f8jer og systemer p\u00e5 markedet dengang, som jeg ikke k\u00f8bte og testede.Nogle kostede efter datidens forhold ganske betragtelige bel\u00f8b, men indtjeningen p\u00e5 arbejdet med placeringer i s\u00f8gemaskinerne var samtidig enorm. Set i det perspektiv var det sm\u00e5penge at k\u00f8be et system, hvis jeg kunne bruge det til at forst\u00e5 teknikken og logikken bag.Jeg k\u00f8bte dem ikke n\u00f8dvendigvis for at tage dem i brug.Jeg k\u00f8bte dem for at skille dem ad.Hvordan var de bygget? Hvordan arbejdede de med s\u00f8gemaskinerne? Hvordan genererede de siderne? Hvor var deres styrker \u2013 og m\u00e5ske endnu mere interessant: Hvor var deres svagheder og footprints?For en stor del af programmerne var konklusionen forholdsvis hurtig.Testet \u2013 og derefter delete.Der blev solgt mange systemer med store l\u00f8fter, men n\u00e5r man kom ned i koden og s\u00e5 p\u00e5, hvad de rent faktisk gjorde, var det langt fra alt, der imponerede.Efter min erfaring var der p\u00e5 det tidspunkt relativt f\u00e5 systemer, som var virkelig holdbare og bygget af folk, der b\u00e5de kunne kode ordentligt og samtidig forstod s\u00f8gemaskinerne.Det var de f\u00e5 gode systemer, der var interessante.Ikke n\u00f8dvendigvis fordi jeg ville bruge hele produktet, men fordi der kunne v\u00e6re en god id\u00e9, en elegant funktion eller et stykke kode, som viste en anden m\u00e5de at l\u00f8se et problem p\u00e5.Den viden kunne jeg tage med videre, teste mod mine egne l\u00f8sninger og bruge, n\u00e5r jeg byggede videre p\u00e5 min egen software.Mange af de dyrere systemer blev leveret med licenser eller s\u00e6rskilte aftaler, som gav mig meget vide muligheder for at anvende dele af koden til eget brug.Jeg ved godt, at det m\u00e5ske lyder lidt vanvittigt i dag, men jeg ville have papir p\u00e5 tingene.Hvis der var en komponent eller et stykke kode, som var godt lavet, ville jeg have en skriftlig aftale om, at jeg m\u00e5tte anvende og bearbejde det i mine egne systemer.Jeg har stadig en del af disse aftaler, hvor det fremg\u00e5r, at jeg p\u00e5 livstid m\u00e5tte anvende komponenterne til eget brug.Gr\u00e6nsen var klar: Jeg m\u00e5tte ikke tage deres produkt og videres\u00e6lge det til tredjemand.Det havde jeg heller ingen interesse i.Jeg ville forst\u00e5 det og bygge mit eget.N\u00e5r v\u00e6rkt\u00f8jet ikke fandtes, kodede jeg det selvProblemet var naturligvis, at der langt fra altid fandtes et system, der kunne det, jeg havde brug for.S\u00e5 var l\u00f8sningen forholdsvis enkel:S\u00e5 kodede jeg det selv.Jeg havde flere servere k\u00f8rende hjemme i huset, og en af dem blev brugt som testserver.Her kunne jeg udvikle, \u00e6ndre og afpr\u00f8ve kode uden at risikere noget p\u00e5 de systemer, der allerede var i produktion.Det var mit eget lille laboratorium.En id\u00e9 kunne blive kodet, lagt p\u00e5 testserveren og k\u00f8rt igennem, indtil jeg kunne se, hvordan den opf\u00f8rte sig.Virkede den ikke, blev den \u00e6ndret.Virkede den, kunne jeg arbejde videre med den.Det var ogs\u00e5 her, mange af de k\u00f8bte v\u00e6rkt\u00f8jer og systemer blev skilt ad og testet.Produktionsserverne var en anden sag.De stod ikke hjemme i huset, men var placeret eksternt og efterh\u00e5nden flere forskellige steder.I takt med at eftersp\u00f8rgslen steg, og m\u00e6ngden af trafik fra Google voksede, voksede infrastrukturen med.Det, der var begyndt som udvikling og eksperimenter p\u00e5 egne maskiner, var efterh\u00e5nden blevet systemer, der skulle kunne h\u00e5ndtere rigtig trafik og mange websites.Derfor var der en klar forskel mellem test og produktion.Hjemme kunne jeg eksperimentere.P\u00e5 produktionsserverne skulle det virke.To belgiere, footprints og en masse kodeGennem det internationale milj\u00f8 fik jeg blandt andet kontakt til to dygtige belgiske udviklere, som stod bag et anerkendt cloaking-system.Vi havde gennem \u00e5rene en del kontakt og udvekslede b\u00e5de erfaringer og software.De havde deres l\u00f8sninger.Jeg havde mine.Og netop forskellene gjorde det interessant.Deres system var efter min mening teknisk godt, men der var \u00e9n ting, jeg ikke br\u00f8d mig om.URL-strukturen.Der optr\u00e5dte bestemte kombinationer af tekst og mange tal i URL’erne. N\u00e5r jeg s\u00e5 tilstr\u00e6kkeligt mange af dem, kunne jeg genkende m\u00f8nstret og se, at et website sandsynligvis anvendte deres system.Min tankegang var ganske enkel:Hvis jeg kunne finde m\u00f8nstret, kunne Google ogs\u00e5.Hvis Googles folk f\u00f8rst kendte m\u00f8nstret, kunne det efter min vurdering bruges som et spor til at finde andre websites, der anvendte samme system.Det havde jeg ogs\u00e5 en snak med belgierne om.Jeg gik derfor den modsatte vej i mine egne systemer.Der skulle helst ikke v\u00e6re noget ensartet m\u00f8nster, som kunne bruges til at forbinde siderne med hinanden.Mine sider kunne eksempelvis ende p\u00e5 .htm, .html, .php eller .asp.Det bet\u00f8d ikke n\u00f8dvendigvis, at de underliggende systemer anvendte alle disse teknologier.Det var ganske enkelt endnu en m\u00e5de at mudre billedet p\u00e5.Hvis nogen unders\u00f8gte flere af siderne, skulle det v\u00e6re sv\u00e6rt at konkludere, at de kom fra det samme system.Fra x.cgi til y.cgiP\u00e5 et tidspunkt udviklede jeg en variant til belgiernes x.cgi.Den kaldte jeg y.cgi.Outputtet fra x.cgi blev sendt videre gennem y.cgi, som h\u00e5ndterede den del, der skulle skjule den cachede version.Det var Google Cache, der var problemet.Den synlige cache kunne vise den version, Google havde gemt, og dermed afsl\u00f8re, at Google havde f\u00e5et serveret noget andet end den almindelige bes\u00f8gende.Deres eksisterende system kunne forts\u00e6tte med at generere siderne, mens mit y.cgi lagde sig bagefter og h\u00e5ndterede cache-problemet.Det var meget typisk for den m\u00e5de, jeg arbejdede p\u00e5.Jeg beh\u00f8vede ikke kassere en hel l\u00f8sning, fordi jeg fandt en svaghed. Var grundideen eller dele af koden god, kunne jeg bygge videre p\u00e5 den og fors\u00f8ge at fjerne de spor, jeg selv kunne se.Og igen var min tommelfingerregel ganske enkel:Kunne jeg selv finde et footprint, m\u00e5tte jeg g\u00e5 ud fra, at Google f\u00f8r eller siden ogs\u00e5 kunne finde det.Mange \u00e5r senere ringede en svensker\u00c5rene gik, og p\u00e5 et tidspunkt forsvandt belgierne fra markedet.Jeg mistede kontakten med dem og vidste ikke rigtig, hvad der var blevet af deres system.S\u00e5 mange \u00e5r senere ringede telefonen.Det var en svensker, som fortalte, at han havde k\u00f8bt hele deres platform og efterf\u00f8lgende opdateret den.Men der var en del af systemet, han ikke kunne kn\u00e6kke.Mit y.cgi.Han havde fundet frem til, at det var mig, der havde udviklet den del, og spurgte, om jeg ville forklare den og hj\u00e6lpe med at s\u00e6tte den op.Det havde jeg ikke noget problem med.Som tak sendte han mig bagefter en komplet version af deres cloaking-engine.Selvf\u00f8lgelig testede jeg den.Det ville n\u00e6sten have v\u00e6ret m\u00e6rkeligt andet.Men jeg brugte den aldrig.Det interessante var, at jeg efter min vurdering stadig kunne finde nogle af de footprints, jeg mange \u00e5r tidligere havde diskuteret med belgierne.Det var sm\u00e5 detaljer, og de kunne forholdsvis let have v\u00e6ret fjernet.Men i min verden var netop de sm\u00e5 detaljer afg\u00f8rende.Blackhat, whitehat \u2013 eller bare teknik?I dag bliver perioden ofte beskrevet med meget klare betegnelser.Whitehat.Greyhat.Blackhat.S\u00e5 firkantet husker jeg ikke milj\u00f8et omkring \u00e5rtusindskiftet.Gr\u00e6nserne fandtes naturligvis, og s\u00f8gemaskinerne havde regler.Men meget af det, der senere fik faste betegnelser, blev dengang udviklet og diskuteret, mens internettet og s\u00f8gemaskinerne selv stadig var under kraftig udvikling.For mig var det f\u00f8rst og fremmest teknik.Hvordan virkede en crawler?Hvordan identificerede man den?Hvad l\u00e6ste den?Hvad gemte den?Hvad kunne den ikke l\u00e6se?Og hvad skete der, hvis man \u00e6ndrede p\u00e5 den kode, den fik serveret?Det var sp\u00f8rgsm\u00e5lene.Svarene fandt vi ofte ved selv at bygge dem.En branche, der endnu ikke var en brancheN\u00e5r jeg ser tilbage p\u00e5 perioden, tror jeg, det er vigtigt ikke at betragte den med nutidens briller.Det, vi i dag samlet kalder SEO, var ikke den etablerede branche, det senere blev.Vi var programm\u00f8rer, webmastere, internetfolk og teknikere, som fors\u00f8gte at forst\u00e5 et nyt medie, mens det n\u00e6rmest blev bygget omkring os.Nogle sad i Danmark.Andre sad i USA, Belgien, Sverige eller et helt andet sted.Geografien bet\u00f8d pludselig mindre.Hvis personen i den anden ende vidste noget interessant, kunne kode og var villig til at udveksle erfaringer, var afstanden ligegyldig.Fra de f\u00f8rste hylende modemmer og danske BBS’er til JimWorld, WebmasterWorld, Search Engine Placement, WebPosition Gold, egne testservere og udveksling af software p\u00e5 tv\u00e6rs af landegr\u00e6nser gik der faktisk kun ganske f\u00e5 \u00e5r.Det er m\u00e5ske det mest fascinerende, n\u00e5r jeg ser tilbage.Vi vidste godt, at udviklingen gik st\u00e6rkt.Jeg tror bare ikke, nogen af os dengang havde fantasi til at forestille sig, hvor hurtigt det egentlig skulle komme til at g\u00e5.Og vi fors\u00f8gte hele tiden at f\u00f8lge med.Helst et lille skridt foran.Kilder og historisk dokumentationDenne artikel bygger p\u00e5 mine egne erfaringer, observationer og dokumentation fra perioden 1999-2012.For at bevare artiklens fokus p\u00e5 historien har jeg valgt at samle den bagvedliggende dokumentation p\u00e5 en separat side. Her findes blandt andet historiske ordrebekr\u00e6ftelser, priseksempler, anonymiserede fakturaer, arkiverede websites og andet materiale, der dokumenterer mit arbejde med SEO siden 1999.L\u00e6s den historiske dokumentation her:SEO siden 1999 \u2013 historisk dokumentationDenne artikel er en del af serien SEO’s glemte historie (1999-2010)\u2714 Del 1: IP Delivery \u2013 hvordan en af datidens mest avancerede SEO-teknikker fungerede\u2714 Del 2: Da Google begyndte den manuelle jagt p\u00e5 danske IP-cloakede websites\u2714 Del 3: Maskinrummet \u2013 hvordan jeg sikrede de k\u00f8rende dom\u00e6ner midt i Googles manuelle kontroller\u2714 Del 4: Serverlogfilerne fortalte sandheden\u2714 Del 5: Google Cache \u2013 ven eller fjende?\u279c Del 6: Det internationale SEO-milj\u00f8 omkring \u00e5r 2000 (du l\u00e6ser den nu)\u25a1 Del 7: Fra IP Delivery til moderne SEO og AI\u25a1 Del 8: SEO’s vilde \u00e5r 1999-2006 \u2013 erfaringerne bagefterRelaterede emner:Google beskylder Microsoft for at kopiere s\u00f8geresultaterDIFO og DK Hostmaster – nye typosquattingregler i h\u00f8ringJagten p\u00e5 sandhedenMicrosoft Internet ExplorerGoogle personlig s\u00f8gning"},{"@context":"https:\/\/schema.org\/","@type":"BreadcrumbList","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Det internationale SEO-milj\u00f8 omkring \u00e5r 2000 | Del 6","item":"https:\/\/blog.onlinemarketing.dk\/det-internationale-seo-miljo-omkring-ar-2000.html#breadcrumbitem"}]}]