Når vi i dag taler om SEO, taler vi om en etableret branche. Der findes specialister, bureauer, konferencer, værktøjer, uddannelser og en næsten uendelig mængde information om søgemaskiner.
Sådan var det ikke i slutningen af 1990’erne og begyndelsen af 00’erne.
Der fandtes ingen egentlig dansk SEO-branche og ingen fast vej til at blive SEO-specialist. Vi kom ind i området fra forskellige steder. Nogle fra programmering og teknik, andre fra websites, e-handel, markedsføring eller ganske enkelt en nysgerrighed efter at forstå, hvorfor nogle sider blev fundet og placeret i søgemaskinerne, mens andre ikke gjorde.
Meget blev lært gennem forsøg.
Man ændrede noget, ventede på søgemaskinen og så, hvad der skete.
Det følgende er derfor ikke et forsøg på at afgøre, hvem der var først, størst eller bedst. Det er et forsøg på at fastholde noget af historien gennem nogle af de mennesker, der selv var med.
Deres historier er forskellige, og det skal de have lov til at være.
Mikkel deMib – med fra begyndelsen
Mikkel deMib er en af de personer, der hører naturligt hjemme i historien om de første år med professionel søgemaskineoptimering i Danmark.
Jeg husker Mikkel fra omtrent samme periode, som jeg selv for alvor begyndte at arbejde med søgemaskiner. Dengang var miljøet meget lille, og der fandtes hverken LinkedIn, Facebook eller de mange faglige fora og grupper, vi tager for givet i dag. Derfor kunne man sagtens arbejde professionelt med søgemaskiner i Danmark uden nødvendigvis at støde på hinanden med det samme.
Mikkels daværende website er i sig selv et interessant tidsbillede. Hoveddomænet JoyZone havde blandt andet rødder i musik, mens området om søgemaskiner lå i kataloget /soegemaskiner/.
Her skrev Mikkel i 2000, at han havde startet søgemaskinedelen i efteråret 1999 med ønsket om at skabe et skandinavisk samlingssted for mennesker, der mere eller mindre professionelt arbejdede med søgemaskineoptimering og -positionering.
Sitet rummede artikler, Tips & Tricks, trafikanalyse, nyhedsbrev, rådgivning og et linkkatalog. Der var også en debat, som allerede i juli 2000 havde rundet 1.000 indlæg. Det siger lidt om, hvor stort behovet var for at udveksle erfaringer i en branche, som endnu knap nok havde fået sit navn på dansk.
Jeg husker også Mikkel fra arbejdet med kataloger og mulighederne for at få websites registreret og synlige. Det var en helt anden verden end i dag. Tilmelding til søgemaskiner, kataloger og forskellige tjenester var en naturlig del af arbejdet med synlighed, og links blev fundet og opbygget på helt andre måder end i den moderne SEO-branche.
I august 2000 blev Mikkel chef for Kvasir i Danmark. Det er værd at have med i tidsbilledet, for søgemaskiner som Kvasir, Jubii, Yahoo, AltaVista og senere Google var ikke bare forskellige indgange til det samme indeks. Søgelandskabet var langt mere fragmenteret, og man skulle forholde sig til mange forskellige teknologier, kataloger og måder at blive fundet på.
Mikkel og jeg lærte først hinanden bedre at kende senere. Det skyldtes ikke nogen afstand mellem os, men ganske enkelt at SEO-miljøet dengang ikke var samlet på den måde, det senere blev. Vi arbejdede begge med søgemaskiner fra branchens meget tidlige år, men vores veje ind i området og vores arbejdsmetoder var ikke nødvendigvis de samme.
Når jeg har bedt Mikkel om at bidrage til historien om SEO’s vilde år 1999-2006, er det derfor heller ikke kun for nostalgiens skyld. Han var der selv.
Og der er en anden grund.
De SEO-folk, jeg har inviteret til at fortælle deres version af historien, er mennesker, hvis faglige arbejde jeg har respekt for. Mikkel er en af dem. Hvis jeg selv stod på den anden side af bordet og skulle købe professionel SEO-rådgivning, ville jeg være helt tryg ved at lægge opgaven hos ham.
Det samme gælder de øvrige kolleger, jeg har inviteret med i denne del af historien.
Vi behøver ikke have været enige om alle metoder gennem årene, og vi behøver heller ikke huske perioden ens. Det ville næsten være mærkeligt, hvis vi gjorde.
Men vi har én vigtig ting til fælles:
Vi var der, mens branchen blev til.
Thomas Rosenstand
Mine minder fra perioden handler i høj grad om “trial and error”. Der var kun ganske få ressourcer at lære af, da jeg tog mine babyskridt i SEO i slutningen af 1998. Og mange af ressourcerne vidste ikke meget…
Optimering handlede om meta keywords, title, keyword density og manuel tilmelding til kataloger. AltaVista, Lycos, HotBot og Excite havde hver deres algoritme, så man kunne ikke bruge én metode på tværs. Der fandtes hverken guidelines, værktøjer eller straf for spam. Og som det altid har været med SEO-folk: Alt blev udnyttet maksimalt!
Links blev en valuta af stigende værdi. PageRank var kendt fra 1998, men det var Google Toolbar med synlig PageRank-værdi (fra slutningen af 2000), der gjorde links til en handelsvare. Samtidig kørte Google månedlige indeksopdateringer, det man kaldte “Google Dance”. Fritz-opdateringen i 2003 afsluttede den rytme og gjorde opdateringer løbende.
De opdateringer der faktisk flyttede noget i perioden var blandt andre:
Boston (feb. 2003), den første navngivne opdatering
Supplemental Index (juli 2003)
Florida (16. november 2003), periodens vendepunkt. Kom lige før julehandlen, ramte enorme mængder sider, og mange små e-handlere og affiliates lukkede. Bredt tolket som Googles første statistiske angreb på unaturlige linkmønstre og overoptimering
Austin (jan. 2004) og Brandy (feb. 2004): usynlig tekst, meta-stuffing, mere vægt på ankertekst, linknabolag og emnemæssig relevans
nofollow (januar 2005), indført af Google, Yahoo og MSN i fællesskab
Bourbon (2005): duplikeret indhold, www vs. non-www, kanonisering
XML Sitemaps (juni 2005) og personaliseret søgning (2005)
Jagger (sep.-nov. 2005) i tre faser: linkfarme, reciprokke links, købte links – men den gik i store træk udenom Danmark.
Big Daddy (dec. 2005 til marts 2006): infrastruktur, 301 vs. 302, kanoniske URL’er, DNS
Det var en lærerig tid, som også gav os “gamle” en dybere forståelse for, hvor meget grundlæggende SEO-viden betyder, vigtigheden af teknisk SEO og – ikke mindst – af god linkbuilding.
Vi lærte en masse om, hvad vi ikke skulle gøre, og det er jo lige så vigtigt at vide som det modsatte. Perioden var også den tid, hvor de mest snuskede cowboymetoder som skjult tekst for eksempel holdt op med at være en god ide.
Den tid var – ligesom nu med AI – præget af et marked med alt for mange udbydere, der reelt set ikke ved, hvad de laver, og som alt for ofte påfører deres kunder mere skade end gavn.
Når jeg ser på SEO (dermed GEO) i 2026, ser jeg, at de gamle dyder (ikke tricksene) har enorm betydning stadigvæk. Jeg ser også, at en af mine kongstanker om 360 graders SEO, som Google cementerede ultimo 2011 med deres overordnede kvalitative vurdering på domæneniveau, har en endnu større betydning i dag end nogensinde. Både i konventionel SEO og i AI-målrettet SEO.
Fundamenterne, der blev lagt dengang for nu +20 år siden, holder stadig. Der er bare kommet mange flere nuancer til og hvis man ikke har BÅDE fundament OG nuancer på plads i sine kompetencer, kan man ikke levere ordentlig SEO, som jeg i dag betragter som en forkortelse for Search Everywhere Optimization.
Som et kuriosum kan jeg da slutte med at sige, at 2006 var året, hvor jeg fik ideen til SEO-LEX – men der skulle alligevel gå næsten 2 år, før den føste udgave af SEO-LEX udkom.
Henning Madsen – Netpointers og de tidlige år med SEO
Henning Madsen er også et af de navne, jeg mener hører med, når historien om de første danske SEO-specialister skal fortælles.
Efter min samtale med Henning står det klart, at hans vej ind i SEO begyndte meget tidligt. I 1997 startede han Netpointer Technologies og begyndte at arbejde med søgemaskineoptimering. Det placerer ham i den samme tidlige periode, hvor flere af os begyndte at eksperimentere med søgemaskinerne, før SEO var blevet en egentlig branche i Danmark.
Internettet så meget anderledes ud dengang. Google var endnu ikke blevet den dominerende søgemaskine, og der fandtes hverken de værktøjer, konferencer, uddannelser eller den enorme mængde information om SEO, som senere kom til.
Meget måtte man finde ud af selv.
Henning gjorde det gennem Netpointers, mens andre af os kom ind i området ad andre veje. Fælles var nysgerrigheden efter at forstå, hvorfor nogle sider blev fundet og placeret bedre end andre – og hvad man selv kunne gøre for at påvirke det.
Netpointers udviklede sig efterhånden mere i retning af et egentligt udviklingshus og voksede til mere end 30 medarbejdere. Den tekniske del fyldte meget, og virksomheden havde efter datidens forhold en ganske betydelig infrastruktur.
Netpointers var blandt de tidlige danske virksomheder med en 100 Mbit internetforbindelse og havde mere end 20 bladeservere, som blandt andet blev brugt til dagligt at crawle Google og følge placeringer i søgeresultaterne.
Det fortæller også noget om, hvor anderledes arbejdet var. I dag kan man købe adgang til enorme mængder rankingdata som en cloudtjeneste. Dengang byggede man i langt højere grad selv den infrastruktur og de systemer, der skulle indsamle data.
Metoderne var også anderledes.
Doorway pages var eksempelvis meget effektive i datidens søgemaskiner og blev brugt som en del af arbejdet med at skabe placeringer. Det var før de senere Google-opdateringer og retningslinjer ændrede både mulighederne og spillereglerne markant.
Det er værd at have med, fordi historien om de første SEO-år bliver misvisende, hvis vi vurderer datidens metoder alene med nutidens briller. Søgemaskinerne var enklere, og SEO-specialisterne arbejdede med de muligheder og mekanismer, der fandtes på det tidspunkt.
Henning fortsatte senere ind i den voksende bureaubranche. Fra 2009 til 2013 var han Head of SEO hos GroupM Search. På det tidspunkt havde SEO flyttet sig langt fra de første eksperimenterende år og var blevet et etableret fagområde med specialister, afdelinger og større kunder.
I 2013 var han sammen med Ian Rosenfeldt med til at etablere InboundCPH. Her fortsatte SEO som en central del af hans arbejde, nu i en branche, der så ganske anderledes ud end den, han var begyndt i med Netpointers i 1997.
Henning arbejder fortsat med SEO i InboundCPH.
Når jeg tager Henning med i denne fortælling, er det først og fremmest på grund af begyndelsen. Netpointers blev startet i 1997, og udviklingen fra de første SEO-forsøg til en virksomhed med egne servere, egne systemer til overvågning af placeringer og mere end 30 medarbejdere fortæller noget om, hvor hurtigt området udviklede sig.
Derfor hører Henning Madsen og Netpointers efter min vurdering naturligt med i historien om den første generation af danske SEO-specialister.
Søren Riisager – fra de tidlige søgemaskiner til selvstændig SEO-specialist
Søren Riisager er også et af de navne, der hører med, når historien om de første danske SEO-specialister skal fortælles.
Søren daterer selv begyndelsen til 1997, hvor han startede sin første webshop og i den forbindelse begyndte at arbejde med online markedsføring og søgemaskiner. Det var før Google blev den dominerende søgemaskine og længe før SEO udviklede sig til en egentlig branche i Danmark.
Som for os andre, der begyndte i de år, fandtes der ikke nogen færdig opskrift. Viden blev i høj grad opbygget gennem egne forsøg, observationer og ved at følge med i, hvordan søgemaskinerne reagerede på de ændringer, man foretog på websites.
Søren fortsatte med SEO gennem 00’erne og blev gennem årene et kendt navn i det forholdsvis lille danske SEO-miljø. Hans arbejde har blandt andet omfattet teknisk SEO, analyse og arbejdet med de mekanismer, der bestemmer, hvordan søgemaskiner crawler, forstår og rangerer websites.
I 2011 var Søren sammen med Jacob Kildebogaard med til at starte Webjuice. Det begyndte med de to som specialister, men virksomheden voksede hurtigt og blev i 2013 en del af Direct Gruppen. Webjuice blev senere en del af det bureaumiljø, der blev samlet under navnet Ambition.
Søren er ikke længere en del af Webjuice, men arbejder i dag selvstændigt med SEO. Webjuice er således et kapitel i hans historie og samtidig en del af udviklingen af den danske SEO-branche i perioden, hvor de små specialistmiljøer efterhånden blev til egentlige bureauer.
Søren har gennem årene også været involveret i forskellige faglige projekter omkring SEO og online markedsføring. Han har blandt andet været med til at lave podcasts, deltaget i faglige arrangementer og stået bag SearchBar, hvor folk fra branchen kunne mødes omkring oplæg og diskussioner om søgemaskiner og online markedsføring.
Han har desuden arbejdet med udvikling af SEO-værktøjer, blandt andet ContentBeak, der begyndte som et internt værktøj og senere blev udviklet til et selvstændigt produkt.
Jeg har selv mødt Søren mange gange gennem årene ved konferencer, møder og andre faglige arrangementer. Vi havde hver vores virksomheder, kunder og tilgang til SEO, men branchen var lille nok til, at mange af os stødte på hinanden igen og igen gennem årene.
Når jeg ser tilbage på perioden, er Søren derfor et af de mennesker, jeg forbinder med den generation, der begyndte at arbejde med søgemaskiner, før SEO for alvor blev en etableret branche i Danmark.
I dag arbejder Søren fortsat selvstændigt med SEO med særlig vægt på den tekniske del af området. Hans vej gennem branchen spænder dermed fra de tidlige søgemaskiner og den første webshop i 1997 over opstarten af Webjuice og forskellige faglige projekter til det SEO-arbejde, han beskæftiger sig med i dag.
Søren Riisager hører derfor naturligt med i fortællingen om de mennesker, der var med i den første periode af dansk SEO.
Grosen Friis
Jeg var først begyndt at snuse til SEO branchen fra omkring 2005 og det jeg husker fra dengang var blot vigtigheden af at have de rigtige HTML tags på websiderne. Og først senere igen lærte jeg om betydningen af links og den oprindelige formel for link-juice.
Forskellige veje ind i det samme fag
Når jeg læser bidragene samlet, synes jeg faktisk forskellene mellem dem fortæller mindst lige så meget som lighederne.
Mikkel beskriver et miljø omkring søgemaskiner, kataloger, debat og vidensdeling. Thomas tager os direkte ind i trial and error, algoritmerne, Google Dance og de opdateringer, der ændrede SEO. Hos Henning ser vi en anden side af perioden med Netpointers, egne systemer, bladeservere og daglig indsamling af data fra Google. Søren kom tidligt ind gennem sin webshop og fortsatte gennem både specialist- og bureaumiljøet. Grosen kom lidt senere og husker blandt andet HTML-tags og den senere forståelse af links.
Der var altså ikke én vej ind.
Og metoderne var heller ikke ens.
Det er netop derfor, jeg synes, det er interessant at lade flere fortælle om perioden. Ingen af os sad med hele billedet, og vi oplevede ikke nødvendigvis udviklingen på samme måde.
Vi var også konkurrenter. Det skal der ikke lægges skjul på. Men miljøet var lille, og gennem årene krydsede vores veje hinanden ved konferencer, møder, faglige arrangementer og i diskussionerne om, hvad der virkede – og hvad der ikke gjorde.
Til sidst – min egen vej ind
Jeg har bevidst gemt min egen historie til sidst. Formålet er ikke at bruge de andres bidrag som anledning til at profilere mig selv, men jeg var en del af perioden, og derfor synes jeg også, min egen vej ind i SEO hører med.
Jeg begyndte for alvor at arbejde med søgemaskineoptimering i 1999, men kom med en teknisk baggrund fra årene før.
Jeg fik mit første CVR-nummer i 1995 og arbejdede blandt andet med programmering af tidlige webshops, før de færdige e-handelssystemer, vi kender i dag, var blevet almindelige.
En del af arbejdet handlede om sikre betalingsløsninger. HTTPS var langt fra den selvfølge, det er i dag, og jeg arbejdede med CGI-scripts i Perl, der skulle skabe den sikre forbindelse mellem websites og betalingssystemer. Det førte blandt andet til opgaver i forbindelse med PBS, hvor kunder med behov for den tekniske betalingsintegration kunne blive henvist til mig.
Senere arbejdede jeg også med svenske MeritaNordbanken og blev omkring samme periode involveret i arbejdet med mobilbetaling hos Mobilix, der i 2001 skiftede navn til Orange.
Vi var flere programmører involveret. Min del var noget af den kode, der skulle få webshoppen og Mobilix’ betalingssystem til at kommunikere med hinanden. Det var et nyt område, hvor arkitektur, sikkerhed og forskellige systemer skulle bringes til at fungere sammen.
Det var den tekniske baggrund, jeg tog med mig over i søgemaskinerne.
Fra 1999 arbejdede jeg blandt andet med indeksering, positionering, domæner, links og serverlogs. Senere førte det videre til IP Delivery og cloaking, som jeg har beskrevet tidligere i denne serie.
Min vej ind i SEO var altså primært teknisk. De andre kom ind ad deres egne veje.
Tænk, hvis vi havde sat os omkring det samme bord
For nogle år siden sad jeg i Nordhavn sammen med en af de største kunder, jeg har haft gennem tiden. Vi kom til at tale om SEO i gamle dage og om de mennesker, der var med, da branchen opstod.
Jeg sagde til ham, lidt med et smil:
“Hvis vi ikke havde været så store alfahanner alle sammen i SEO-branchen dengang, men i stedet havde sat os omkring det samme bord og arbejdet sammen, så havde vores lystyachter ikke kunnet ligge ved siden af hinanden på Langelinie. Så havde vi hver især haft en lystyacht på størrelse med et krydstogtskib.”
Det var selvfølgelig sagt med humor.
Men der lå også en alvor bag.
Mulighederne var enorme. Markedet var internationalt fra begyndelsen, og der var samtidig forbløffende få mennesker, som for alvor havde arbejdet sig ned i, hvordan søgemaskinerne fungerede.
Vi havde forskellige styrker. Nogle arbejdede meget teknisk. Andre havde deres styrker inden for links, indhold, algoritmer, analyse, formidling eller forretning.
Og vi var stærke personligheder.
Måske var det også nødvendigt. Man skulle have en vis stædighed for at sidde nat efter nat og forsøge at forstå en søgemaskine, der ikke fortalte os, hvordan den fungerede.
Men når jeg ser tilbage mere end 25 år senere, kan jeg godt more mig over tanken om, hvad der kunne være sket, hvis nogle af os havde lagt konkurrencen og egoerne lidt til side og samlet kompetencerne omkring det samme bord.
Vi gjorde det ikke.
Vi byggede vores egne virksomheder, udviklede vores egne metoder og gik vores egne veje.
Det fortryder jeg ikke.
Men tænk et team, vi kunne have været.
Fra søgemaskiner til AI
Der er også en grund til, at jeg synes, historien er relevant netop nu.
Vi står igen midt i en teknologisk forandring. Denne gang hedder den AI.
Der dukker nye begreber op: GEO, AEO, AI SEO, AI visibility og mange andre betegnelser for arbejdet med at blive fundet, forstået og citeret af AI-systemer.
På nogle punkter minder det mig om de første SEO-år.
Nye aktører og værktøjer dukker op, og der fremsættes bastante teorier om, hvad der virker, længe før nogen har haft mulighed for at dokumentere effekten over længere tid.
Teknologien er en anden. Men én erfaring fra de gamle SEO-år er stadig værd at tage med:
Forstå fundamentet, før du jagter det næste trick.
Et teknisk velfungerende website. Indhold, der kan findes og forstås. En klar informationsstruktur. Autoritet, links og relationer mellem information samt tydelige signaler om, hvem der står bag indholdet, og hvad de faktisk ved noget om.
Det var vigtigt dengang.
Det er vigtigt i dag.
Mere end 25 år senere
Når jeg ser tilbage på perioden 1999–2006, er det ikke med et ønske om at romantisere alt det, vi gjorde.
Noget var genialt.
Noget var vanvittigt.
Og noget ville ingen seriøs SEO-specialist anbefale en kunde i dag.
Men vi lærte.
Mikkel deMib var der. Thomas Rosenstand var der. Henning Madsen var der. Søren Riisager var der. Grosen Friis kom med i perioden. Og jeg var der.
Det er ikke vigtigt for mig at afgøre, hvem der var først, hvem der havde mest ret, eller hvem der fandt på hvad.
Det interessante er, at vi oplevede perioden fra forskellige steder og med forskellige metoder, mens søgemaskinerne, teknologien og det marked, der senere blev til en hel branche, udviklede sig omkring os.
Derfor synes jeg også, deres stemmer hører hjemme i denne historie.
Ikke fordi vi gjorde alting rigtigt.
Men fordi historien om de første år med SEO i Danmark bedst fortælles af mennesker, der faktisk sad foran skærmene og forsøgte at finde ud af det, mens det skete.
Vi læste ikke historien om dansk SEO.
Vi var med til at skrive den.
Kilder og historisk dokumentation
Denne artikel bygger på mine egne erfaringer, observationer og dokumentation fra perioden 1999-2012 samt bidrag og samtaler med de SEO-specialister, der medvirker i artiklen.
De personlige bidrag og profilafsnit er gennemgået og godkendt af de medvirkende inden publicering.
For at bevare artiklens fokus på historien har jeg valgt at samle den bagvedliggende dokumentation på en separat side. Her findes blandt andet historiske ordrebekræftelser, priseksempler, anonymiserede fakturaer, arkiverede websites og andet materiale, der dokumenterer mit arbejde med SEO siden 1999.
Læs den historiske dokumentation her:
SEO siden 1999 – historisk dokumentation
Denne artikel afslutter serien SEO’s glemte historie (1999-2010)
✔ Del 1:
IP Delivery – hvordan en af datidens mest avancerede SEO-teknikker fungerede
✔ Del 2:
Da Google begyndte den manuelle jagt på danske IP-cloakede websites
✔ Del 3:
Maskinrummet – hvordan jeg sikrede de kørende domæner midt i Googles manuelle kontroller
✔ Del 4:
Serverlogfilerne fortalte sandheden
✔ Del 5:
Google Cache – ven eller fjende?
✔ Del 6:
Det internationale SEO-miljø omkring år 2000
✔ Del 7:
Fra IP Delivery til moderne SEO og AI
✔ Del 8:
SEO’s vilde år 1999-2006 – erfaringerne bagefter (du læser den nu)
Serien er hermed afsluttet.