Databeskyttelsesloven privatlivets fred

I forbindelse med den nye bekendtgørelse i datalovgivningen, det såkaldte cookies direktiv, er der efterhånden mange, der ytrer sig forskellige steder på nettet, debatten er bredt ud over nyhedstjenester, FDIM, blogs mv.

Det nye direktiv har til formål, at beskytte slutbrugerne mod uretsmæssig lagring af data og adgang til oplysninger på den enkelte brugers computer, dette gælder alle former for terminaludstyr, smartphones etc.

Det nye direktiv træder i kraft d. 25. maj 2011, som der er nævnt i tidligere blogindlæg, denne dato er ultimativ i forhold til direktivet, hvilket betyder at straffeloven gælder pr. denne dato for overtrædelser af denne lov.

Overtrædelser af lovgivningens § 3 takseres med bøde jvnf. straffebestemmelserne i bekendtgørelsen.

IT og telestyrelsen har påpeget ved branchemøder, at lovgivningen vil blive lempeligt håndhævet i starten, dette gælder indtil der foreligger acceptable løsningsmodeller for praktisk udmøntning af loven, hvilket betyder der tages kontakt til den enkelte virksomhed, og hvor problemstillingen fremlægges i stedet for direkte udskrivning af bøder i første omgang.

At sætte en lovgivning i gang uden at have en fortolkning af loven klar først, er ikke hensigtsmæssig, det viser blot man fra myndighedernes side ved det ikke er ligetil at indføre disse regler i praksis, og så samtidig i 27. forskellige EU lande, der anvender sin egen fortolkning af databeskyttelsesdirektivet.

Løsningsmodellen burde ligge et helt andet sted.

Browserudviklerne af de forskellige browsere burde være involveret i denne proces, her kunne udformes browsere, der specifikt kunne håndtere cookies, her kunne udarbejdes klassificerede cookietyper og niveauer for adgang til personspecifikt materiale på den pågældende computer.

Ved at anvende en sådan model/teknologi kunne brugeren på forhånd sætte niveauet for hvilke oplysninger den enkelte ønskede at dele med andre.

Browsere ville som default og nyinstalleret altid være i den mest aflukkede form, hvorefter brugeren selv kunne definere sin egen profil for tilladelse af adgang med cookies og lign. teknologier.

Ved at anvende en sådan form ville brugeroplevelsen kontinuerligt tilpasses brugeren. Niveauerne kunne tilpasses, som vi kender det i dag med privacy surf etc., hvor der ikke lagres informationer til gradvis tilladelse, hvor der gives adgang i forskellige niveauer i forhold til de klassificerede cookies, der sættes etc.

Mærkningsordninger hører ikke en moderne tidsalder til

Piktogram og mærkningsordninger er yderligere lag ovenpå nettet, folk er trætte af mærkningsordninger. Værdien udvandes ved yderligere mærker, hologrammer etc. tilføres og anvendes i alverdens sammenhænge.

Det er klart er udbydere af mærkningsordninger, mener de er Guds gave til folket, og skabt til at udarbejde mærker, der giver brugerne viden og dit og dat, men i realiteten er mange mærkningsordninger mest værdifulde for dem, der administrerer disse mærkninger, forbrugernes retstilling forbedres ikke i forhold til virksomheder, der misbruger disse mærkninger. Dette ses med eksisterende ordninger, hvor misbrug forefindes, og forbrugerne med den almindelige lovgivning har fuldstændigt samme rettigheder i forhold til f.eks. e handlende, dette uanset om der er mærke på eller ej.

Myndighederne bør genoverveje hvorledes direktivet skal udmøntes, se at få browserudviklerne til at udvikle den kommende standard for udnyttelse af personlige data.