Menu Luk

Danskerne foretrækker Internet Explorer

Microsoft Internet Explorer 8
Microsoft Internet Explorer 8

Ifølge en pressemeddelelse fra Microsoft, er danskernes foretrukne browser Internet Explorer, de sidste uger har brugere af Windows mødt et skærmbillede, hvor de aktivt skulle forholde sig til hvilken webbrowser de ville have installeret som standard browser på deres computer.

Udsendelsen af skærmbilledet Valg af webbrowser begyndte den 17. marts og slutter i næste uge. Alle internetbrugere i EU, der har Internet Explorer som standardbrowser, bliver med skærmbilledet bedt om at tage stilling til, hvilken browser de vil have som standard fremover.

De fleste af brugerne der bliver præsenteret for valgmuligheden om at vælge hvilken browser de ønsker som standard, vælger at fortsætte med Internet Explorer.

Alle brugere af Windows i EU er blevet bedt om aktivt at tage stilling til hvilken browser de ønsker at anvende sammen med deres Windows operativsystem. Dette udspringer af en retssag omkring monopol, hvor Microsoft blev pålagt at give mulighed for browservalg for den enkelte bruger af computeren.

Ifølge Microsoft og analysefirmaet Netmarketshare er Internet Explorer gået et par procent tilbage siden der blev spurgt om hvilken browser den enkelte bruger ønskede, men det skræmmer ikke Microsoft som begrunder det med at flertallet af danskere bare ønsker, at deres computer fungerer optimalt, og mener det er begrundelsen for de har valgt Internet Explorer 8 som standard.

Microsoft ser positivt på den udvikling, der sker på browsermarkedet. De er glade for den øgede konkurrence, hvilket skulle få de forskellige browserudbydere til at komme med forbedringer og nye tiltag.

Microsoft Danmark anbefaler alle brugere af Internet Explorer at opdatere til den seneste version, Internet Explorer 8, hvis de ikke allerede har gjort det.

Posted in Internettet