Cookies direktiv
Lagring af og adgang til data på en brugers computer, smartphone og andet udstyr.
I forbindelse med den kommende ændring i EU direktivet vedrørende datalagring, det såkaldte cookies direktiv, som skal beskytte den enkelte brugers privatliv og dataudveksling af private data via cookies mv. afholdt IT og telestyrelsen en workshop d. 8. december, her blev der debatteret de forskellige scenarier, en kommende ændring vil komme til at betyde for den enkelte aktør i markedet.
Ifølge den nye bekendtgørelse, som træder i kraft d 1. maj 2011 skal brugerne nu aktivt tage stilling til hvilke data de vil tillade lagret på deres computer, når de besøger et websted.
Det reviderede direktiv går mest under betegnelsen cookies direktivet, men andre former for lagring er også indeholdt i samme retningslinjer.
Vi deltog i workshoppen hos IT og telestyrelsen, men det var foruroligende få virksomheder, der var mødt op til denne workshop, specielt når der er tale om et direktiv med så vidtrækkende konsekvenser for IT verdenen, og den måde vi anvender software på. Anslået deltagelse ca. 70. personer fordelt på de to workshops.
Der blev gennemgået de ændringer og krav der kommer i den reviderede bekendtgørelse art. 5, stk. 3 i e-databeskyttelsesdirektivet.
Der blev endvidere debatteret gruppevis om følger af direktivet, og hvordan virksomhederne kunne forestille sig implementeringen af direktivet bør foretages – herunder hvorledes et samtykke kunne indhentes på en brugervenlig måde, der også ville være teknisk mulig.
Vil der kunne anvendes selvregulering i form af en samlet brancheløsning?
Hvilke informationer ville være påkrævet for at kunne opretholde en tjeneste, og hvilke data kan ikke undværes, når en tjeneste skal fungere og kunne levere en ydelse til en bruger?
Vi fremførte argumenter om nogle af de problemer, der kan opstå med forskellige analyseværktøjer, som anvender cookies, ligeledes påpegede vi at der i affiliate aftaler imellem en website ejer og en kunde ville være problemer med afregningsformer, der baserer sin indtjening med en % sats af et salg, her vil der typisk sættes en cookie med en aftalt udløbsperiode. Problemstillingen med f.eks. en indkøbskurv i en webshop, der husker indholdet, hurtigt login – da data etableres med baggrund i en cookie på brugerens maskine samt mange andre funktioner, hvor en cookie giver øget brugervenlighed.
Der kom forslag til løsningsmodeller med at en central tjeneste noget i stil med e-mærket. Tjenesten skulle så kunne godkende mange websites og ved at være på denne liste, ville det være muligt at anvende cookies og datalagring uden aktivt accept på det enkelte website, hvis der var et mærkat eller hologram placeret.
Vi opfatter det som et lag ovenpå et system, og ser flere begrænsninger end fordele ved en central styring af en godkendelses procedure.
Problemfeltet er at websites anvender typisk mange cookies af forskellig art, herunder cookies fra tredje part, annoncenetværk etc. hvem har så ansvaret for at disse cookies overholder direktivet, vel vidende om at den enkelte website ejer mange gange ikke engang selv ved hvor mange cookies, der er lagret i en given proces.
Direktivet indeholder kun regler om samtykke for lagring på en brugers computer, hvilke kan sætte skub i teknologier, der flytter disse informationer til webstedes server i stedet hvor der jo både registreres IP adresser og andre oplysninger om den enkelte bruger i logfiler etc. ligeledes vil det være muligt at flytte informationer af forskellig karakter med denne metode, så cookie direktivet kun gælder for virksomheder, der ikke begynder at anvende en anden måde at indhente sine data.
Dette kan skabe en konkurrenceforvridning i markedet, hvor større aktører anvender en anden teknik, eller får udarbejdet teknologi, der kan udføre samme opgave, disse løsninger findes allerede i forskellige former, så udviklingen vil givetvis gå i den retning hvis fortolkningen og udmundingen af det kommende EU direktiv betyder at brugerne aktivt skal sige ja til cookies, hver gang de besøger en hjemmeside.
Der er uheldigvis langt fra Politisk ”arbejde” til forståelsen af den måde Internettet fungerer på.