Menu Luk

Google er ikke nødvendigvis på jagt efter AI-tekster – men efter det vi bruger AI til

Illustration af Google, AI-indhold og masseproduceret indhold

Google afsluttede den 21. august sin seneste spam-opdatering. Kort efter begyndte der at komme meldinger og analyser om websites med store mængder AI-genereret indhold, der havde mistet placeringer.

Det har naturligvis hurtigt ført til spørgsmålet, om Google nu for alvor er begyndt at slå ned på AI-genererede tekster.

Det ved vi faktisk ikke.

Google har ikke oplyst, at August 2026 Spam Update specifikt var rettet mod AI-indhold. Google oplyste, at opdateringen var global, omfattede alle sprog og var en spam-opdatering. Google offentliggjorde ikke nærmere oplysninger om, hvilke typer spam opdateringen især var rettet mod.

Resten er indtil videre observationer og analyser.

Det gør dem ikke uinteressante. Tværtimod. Men man skal passe på med at gøre en sammenhæng til en dokumenteret årsag.

Google har ikke forbudt AI-indhold

Der er efter min mening opstået en lidt underlig diskussion om AI og SEO.

På den ene side har vi dem, der mener, at man bare kan masseproducere indhold med AI og høste trafikken. På den anden side har vi dem, der næsten betragter det som et problem i sig selv, hvis ChatGPT, Claude eller en anden sprogmodel har været involveret i produktionen af en tekst.

Ingen af delene er særlig præcist.

Google skriver selv i deres vejledning om generativ AI, at teknologien eksempelvis kan være nyttig til research og til at strukturere originalt indhold.

Det er altså ikke brugen af AI i sig selv, Google advarer imod.

Problemet opstår, når teknologien bruges til at producere store mængder indhold primært for at påvirke søgeresultaterne uden at tilføre brugerne reel værdi.

Kilde: Google Search Central – Guidance on using generative AI content on your website
.

Det interessante ord er ikke AI – det er skala

Google ændrede i 2024 sine spamregler og introducerede betegnelsen – scaled content abuse.

Det er værd at hæfte sig ved.

For Google gør det samtidig klart, at masseproduceret indhold kan være spam, uanset om det er produceret automatisk, skrevet af mennesker eller lavet som en kombination af de to.

Det ændrer efter min mening hele diskussionen.

Hvis jeg hyrer 200 mennesker til at skrive 50.000 ligegyldige sider alene med det formål at ramme 50.000 søgefraser, bliver siderne ikke gode, fordi mennesker har skrevet dem.

Og hvis jeg bruger AI som værktøj til research, struktur eller bearbejdning af en artikel, hvor jeg selv bidrager med viden, erfaringer, dokumentation og vurderinger, bliver artiklen heller ikke automatisk dårlig, fordi AI har været involveret.

Det er formålet og resultatet, der er interessant.

AI har bare gjort en gammel disciplin meget billigere

For os der har arbejdet med SEO i mange år, er selve problemstillingen ikke særlig ny.

Vi har set doorway pages.

Vi har set automatisk genererede sider.

Vi har set article spinning.

Vi har set databaser blive kombineret på kryds og tværs for at skabe tusindvis af sider rettet mod bestemte søgninger.

Forskellen er produktionsprisen.

Tidligere krævede det programmering, databaser, scripts eller en hel del mennesker at producere enorme mængder indhold.

I dag kan én person med en sprogmodel og lidt automatisering producere en mængde tekst, som tidligere ville have krævet en mindre redaktion.

Det er fantastisk, når teknologien bruges fornuftigt.

Men det betyder selvfølgelig også, at prisen på spam er faldet voldsomt.

Og når prisen på noget falder, bliver der produceret mere af det.

Kan Google genkende en AI-tekst?

Måske.

Men jeg tror, det er en fejl kun at fokusere på selve teksten.

Google behøver ikke nødvendigvis kunne se på en artikel og med sikkerhed afgøre, om den er skrevet af et menneske eller en sprogmodel.

Der findes langt flere signaler omkring et website.

Hvordan opstår indholdet? Hvor hurtigt kommer det? Hvor ensartet er strukturen? Findes der faktisk original information på siderne? Har websitet en reel faglig sammenhæng? Er siderne lavet til mennesker, eller eksisterer de først og fremmest, fordi der findes en søgefrase?

Det er langt mere interessante spørgsmål end jagten på bestemte AI-ord eller skrivemønstre.

Google bruger i forvejen automatiserede systemer til bekæmpelse af spam, blandt andet SpamBrain, og Google forsker løbende i metoder til at identificere spam i stor skala.

Det betyder naturligvis ikke, at vi ved, hvilke systemer der konkret blev ændret i August 2026 Spam Update.

Det ville derfor undre mig meget, hvis vurderingen alene foregik på sætningsniveau.

Jeg vil ikke være nervøs for at bruge AI

Jeg bruger selv AI.

Det ville være mærkeligt andet.

Men der er forskel på at bruge AI som værktøj og på at overlade både viden, vurdering og produktion til en maskine og derefter offentliggøre resultatet.

Hvis jeg skriver om noget, jeg har arbejdet med i 25 år, kan AI hjælpe mig med research, struktur, kontrol og en masse andet.

Men erfaringerne bliver ikke AI’s af den grund.

På samme måde kan en journalist bruge en stavekontrol uden at stavekontrollen bliver journalist.

Derfor ville jeg heller ikke begynde at slette eller omskrive gode artikler, bare fordi AI har været en del af arbejdsprocessen.

Jeg ville stille et langt enklere spørgsmål:

Ville jeg have udgivet denne side, hvis Google ikke eksisterede?

Hvis svaret er nej, og den eneste begrundelse for siden er, at et SEO-værktøj har fundet endnu et keyword, så er problemet sandsynligvis ikke AI.

Så er problemet den måde, man arbejder med SEO på.

Fakta og kilder
Faglig baggrund
René Madsen har arbejdet professionelt med søgemaskiner og SEO siden 1999 og har fulgt udviklingen fra de tidlige søgemaskiner til Googles nuværende søgesystemer.
Kort om Online Marketing
Virksomhedsnavn: Online Marketing
CVR: 18930099
Etableret: 1995
Professionel SEO siden: 1999
Officiel virksomhedsregistrering:
Datacvr
For et link er ikke nødvendigvis stærkt, bare fordi det bliver solgt som stærkt.
Næste emne

Hvad er et link egentlig værd?

I en kommende serie går jeg tættere på linkbuilding og købte links.

Ikke kun om de virker, men hvorfor de virker – eller ikke virker. Vi skal blandt andet se på placeringen af et link, Tier 1, Tier 2 og Tier 3, tredjeparts-målinger, footprints, IP-ranges og de såkaldte stærke domæner.

Og så skal vi en tur ud i den fjerne kartoffelrække og besøge nogle øde øer undervejs og link-lodsepladser.

Posted in Google

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *