Hvis et bureau er dygtigt, hvorfor kræver de så 5 – 7 års binding?
Denne artikel er faktisk affødt af en henvendelse fra en virksomhed, som kontaktede mig fordi deres website og marketing ikke performede som forventet. Problemet var bare, at de allerede havde skrevet under på en meget lang aftale med et bureau og nu havde svært ved at komme ud af den igen.
De betaler stadig hver måned.
Resultaterne er langt fra imponerende.
Og alligevel hænger de fast i kontrakten.
Det fik mig endnu en gang til at tænke:
Hvordan kan virksomheder stadig blive bundet op på 5 – 7 års aftaler på SEO og marketing ydelser i en branche, hvor ingen aner hvordan tingene ser ud bare få år frem?
Det er ærligt talt ret vildt, at virksomheder stadig skriver under på 5 – 7 års bindinger på SEO og marketing ydelser. Især når ingen – og jeg mener ingen – aner hvordan Google, AI, annoncering eller online marketing ser ud bare 2 år frem i tiden.
Alligevel sidder der sælgere rundt omkring og får virksomheder bundet op på kontrakter, hvor kunden hænger på betalingen i halve årtier, mens bureauet stort set ikke garanterer noget som helst.
Det giver jo ingen mening.
Ingen kan love noget 5 – 7 år frem
SEO ændrer sig konstant.
Google ændrer algoritmer.
AI vender op og ned på søgeresultater.
Sociale medier ændrer rækkevidde.
Annoncer bliver dyrere.
Nye platforme kommer til.
For få år siden handlede SEO om links og søgeord. Nu handler det om AI, brugeradfærd, autoritet, content, entities og alt muligt andet.
Så hvordan kan nogen seriøst mene, at man skal binde sig i 5 eller 7 år?
De fleste kontrakter indeholder jo ikke engang garantier på:
- Placeringer
- Leads
- Salg
- Omsætning
- ROI
Kunden hænger bare på regningen måned efter måned.
B2B virksomheder skal passe virkelig meget på
Det mange ikke tænker over er, at når man underskriver som virksomhed, så gælder der ikke samme beskyttelse som privatperson.
Og det er her mange ryger i fælden.
For når først der står en underskrift på en B2B kontrakt, så holder den tit i retten. Også selvom samarbejdet sejler. Også selvom resultaterne udebliver.
Så hvis du har skrevet under på 7 års binding, kan du i princippet være tvunget til at betale hele perioden.
Det er ret sindssygt når man tænker over det.
Prøv lige at forestille dig det i andre brancher
Forestil dig du køber en bil.
Men samtidig skriver under på, at du de næste 7 år KUN må få den serviceret ét bestemt sted – uanset pris og kvalitet.
Det ville folk aldrig acceptere.
Eller forestil dig du handler i Netto og samtidig forpligter dig til kun at handle der de næste 5 år.
Det lyder jo komplet skørt.
Men når det gælder SEO og marketing, så er der stadig virksomheder der hopper direkte på den.
Hvis et bureau er dygtigt, hvorfor kræver de så binding?
Det spørgsmål burde flere stille.
For hvis et bureau leverer gode resultater, god service og skaber værdi – så bliver kunderne jo.
Man behøver ikke låse folk fast juridisk.
Lange bindingsperioder handler ofte mere om at sikre bureauets omsætning end om at sikre kundens resultater.
Og det er altså en ret stor forskel.
Marketing skal kunne tilpasses
Virksomheder ændrer sig hele tiden.
Budgetter ændrer sig.
Strategier ændrer sig.
Markeder ændrer sig.
Produkter ændrer sig.
Så selvfølgelig skal marketingaftaler også kunne ændres.
En sund aftale burde være:
- Gennemskuelig
- Fleksibel
- Med kort opsigelse
- Uden skjulte fælder
- Og med fokus på resultater
Ikke en juridisk spændetrøje man ikke kan komme ud af.
Virksomheder skal begynde at sige nej
Alt for mange skriver under uden at få læst kontrakten ordentligt igennem.
Det kan blive en ekstremt dyr fejl.
Man skal altid spørge:
- Hvor lang er bindingen?
- Hvad får vi konkret?
- Hvad sker der hvis resultaterne udebliver?
- Kan aftalen opsiges?
- Hvem ejer annoncer, data og content?
- Er der skjulte gebyrer?
Hvis svarene er uklare, så gå videre.
Der findes masser af dygtige bureauer som ikke har behov for at fange kunder i 5 – 7 års kontrakter.
For et samarbejde burde fortsætte fordi det fungerer.
Ikke fordi kunden er tvunget til det.