Ytringsfrihed er en rettighed man skal værne om

Ytringsfrihed er en rettighed man skal værne om

I disse dage, hvor Internettet er blevet hver mands eje, er det efterhånden meget populært at sige”ting” som man i den trykte presse ikke ville anvende om personer eller virksomheder.

Hvor er respekten for andre? Hvor er respekten for det enkelte individ?

Når man arbejder med online medier skal man huske, at der er tale om en bog der aldrig slettes, og de udtalelser og betragtninger jeg kommer med i dag skal jeg leve med fremover, de vil være næsten praktisk taget umulige at slippe af med igen.

Et eksempel kunne være, en person i en lokal by, som før Internettets tid kunne få påklistret et øgenavn, dette navn ville i lokalområdet, hvor personen havde sin daglige gang, og i blandt de personer som kendte vedkommende, hænge ved livet igennem, f.eks. skæve Thorvald etc. Her vil medicinen for personen være! At flytte til et andet sted, hvor ingen kendte vedkommendesamt de vedhængende øgenavne etc. Men på Internettet er der tale om et større lokalområde! og hvor skal personen så tage hen?

Internettet og Ytringsfrihed

På Internettet er der tale om et verdensomfattende lokalområde, her gælder jungleloven og wildwest lovene, her er det muligt at svine virksomheder, gud og hvermand til med postulater og påstande som ikke har sin berettigelse i den virkelige verden.

Problemet er den injurie lovgivning vi har, de fleste bøjer nakken og tager ikke handsken op, og går til modangreb, og hvis de gør det, er det tit på samme måde som postulatet er fremsagt på, min far er stærkere end din far, herved kæmpes i samme medie, det kan være en blog, et forum eller lign. i stedet for at anlægge en injurie sag mod pågældende.

Mennesker har svært ved at skelne sandhed fra løgn, er der tale om perfide indlæg, får disse indlæg tit personer og virksomheder fremstillet i et lys der ikke er nuanceret, men mere som et synspunkt fra et enkelt individ. Det er jo i en sådan situation ikke sikkert at det enkelte individ har ret, men det fremstår som om det er den rene sandhed i nogle læseres øjne, dette kan på sigt have uhensigtsmæssige konsekvenser for personer der er bragt i en situation som de ikke selv er en del af.

Derfor skal man værne om ytringsfriheden og bruge den med respekt og anstændighed i forhold til sine medmennesker, både på Internettet og i den trykte presse.

Søgemaskinerne kan ikke skelne løgn fra sandhed endnu, uanset om Google anvender personlig søgning, søgemaskiner kan mange ting, men bliver de fodret med dårlige informationer og oplysninger der ikke er korrekte, vil det i søgemaskinernes klare skær, fremstå som den rene sandhed for brugerne af disse værktøjer, og budskabet repliceres over på andre websites i den strøm der får Internettet til at fungere, derved er effekten selvforstærkende, og kræver brug af reputation management for at begrænse skaderne. Dette er ikke altid fair, men tit en nødvendighed.

Del nyheden!
Tilmelding nyheder