World Company Register

World Company Register

Så er der en annoncehaj på spil igen, World Company Register, vi har i dag modtaget et opdateringsskema fra World Company Register i Holland, det ligner til forveksling det skema der jævnligt kommer fra World Busines Guide, den eneste forskel på de to tilmeldingsskemaer, er navnet på virksomheden og den postboks der anvendes.

Som det fremgår af skemaet fra World Company Register, er det ikke gratis som der beskrives i toppen af aftalen. Der er tale om en 3 årig uopsigelig kontrakt med World Company Register, hvor man er forpligtet til at have en annonce til EUR 995,- pr. år.

Opsigelsesbetingelserne foreskriver, at aftalen opsiges to måneder før udløb af den indgåede aftale, ellers gentegnes kontrakten automatisk.

Den samlede pris for annoncering i World Company Register er ca. kr. 22.000,- for den treårige periode der er fastlagt i aftalen.

World Company Register i søgemaskinerne

Ved gennemgang på Google er World Company Register ligeså usynligt som kollegaen World Business Guide (Virksomheden ligger tilsyneladende samme sted, men der er tale om en anden postboks), der er tale om fuldstændigt værdilæse kataloger, disse kataloger er der ingen der ser, der annonceres ikke for dem, hverken på Google adwords eller andre kendte annoncenetværk, Vi har tidligere testet World Business Guide og deres placeringer, Google adwords, og lign. annonce netværk over en længerevarende periode, og der er tilsyneladende ikke brugt så meget som 1. EUR. På disse annoncer, ligeledes er websitet usynligt rent Seo-mæssigt i søgemaskinerne, det eneste som fremgår på søgemaskinerne er dårlig omtale etc. når der søges på navnet.

World Company Register - endnu en Annoncehaj

Hvorfor opfatter folk ikke der er tale om en kontrakt med World Company Register?

Det skyldes den måde aftalegrundlaget er skrevet på, der er skrevet med store bogstaver, år og lign. er skrevet med bogstaver i stedet for tal, derved er den uoverskuelig ved hurtig skimming af siden, derefter kan den travle forretningsmand / kvinde komme til at underskrive og returnere en sådan aftale, hvorefter der skal bruges tid og kræfter til at få den annulleret igen.

Der er ingen tvivl om aftalen er ugyldig i forhold til retsstillingen, men det kan være forbundet med omkostninger til advokat og lign., at komme ud af aftalen, andre betaler efter trusler om bål og brand, derved vil virksomheder som denne kunne blive ved med at eksistere.

Da specielt dette skema efterhånden er udkommet fra mange forskellige virksomheder på samme adresse, må man formode der er nogle der betaler til de forskellige registre, World Company Register og World Business Guide, World Business Directory og mange flere. ellers ville de nok have lukket og slukket for længst.

Websitet er placeret på en server i USA på følgende IP adresse.: 38.102.249.69, registranten er anonym, hvilket betyder det ikke nødvendigvis er en virksomhed i Holland der står bag websitet, men de kan holde til hvorsomhelst og bare bruge en postboks i Holland til svindelen.

Så en advarsel herfra til alle pas på World Company Register.

Læs om vores Annocehaj service – Annoncehajer og deres metoder

Del nyheden!

2 kommentarer til World Company Register

  • Teknisk set har de ret – det er gratis at _opdatere_ sine informationer. Det er _registreringen_ der koster de famøse EUR 995/år. Men derfor er det stadig meget frækt og usmageligt.

  • En opdatering kræver normalt man er tilmeldt til et eller andet, en uanmodet e-mail eller fax etc. er ulovlig, navnlig når man ikke har givet vedkommende virksomhed lov til at kontakte en via dette medie.

    Og når man så efterfølgende ser på deres katalog eller mangel på samme, hvor der ligger et minimum af danske websider, så må man mene der ikke er så stort behov for opdatering af stamdata, men mere tale om nysalg af annoncer.

    Formålet er helt klart at snyde folk til at underskrive på en aftale som denne, dette er gjort med at der skrives knudret og med store bogstaver, hvilket kan forvirre den travle forretningsmand / kvinde, som efterfølgende får smidt en sådan aftale retur med underskrift på.

    Vi mener ikke der i en 3 årig periode vil komme så meget som et eneste besøg på baggrund af optagelse i et katalog som dette, så vi vil da hellere anbefale folk at købe Google adwords for de kr. 22.000, – her kan de både se og mærke effekten af online markedsføringen, og oven i købet omgående.

Tilmelding nyheder