Menu Luk

Markedsføring hvad vil virksomhederne ranke på søgemaskinerne?

Vi surfer ind imellem og ser på sites der er optimeret af forskellige virksomheder indenfor forskellige brancher, og her stødte vi ind i et sjovt fænomen inden for en branche der absolut ikke handler med de søgetermer de gerne vil findes på (ingen nævnt ingen glemt), der er tale om en virksomhed som tilsyneladende har anvendt en optimeringsvirksomhed til opgaven med optimeringen, der findes remanens fra en standardløsning fra en kollega i branchen.

Det er nu ikke søgemaskineoptimeringen, der er omdrejningspunktet eller anken i artiklen, men snarere, hvad en virksomhed ønsker at ranke på i søgemaskinernes resultatlister.

Af søgeord kan bla. nævnes armbåndsure, amerikansk køleskab, boblebad, biler, bilstereo, bærbare computere, charterferie, designer tasker, elevationsseng, køkkengulv, skiferie, designmøbler, lædermøbler og meget mere.

Sjovt ser det ud når både entals og flertals kombinationer udføres på forskellige søgeord, og i eksempler hvor ordet er deleligt, er flere varianter med på hver sin egen side, og tekst tilpasset varianten, som også fremgår i de forskellige versioner i menupunkter under hinanden, med ankertekst, der svarer til den landingsside med den rigtige endelse på søgeordet.

Det virker endnu mere underligt, at en virksomhed der slet ikke har disse varer på hylden går så meget op i de forskellige stavemåder af samme ord, og har tekster der passer ind i billedet til både entals og flertals versioner og samtidig anvender sammensætninger med og uden mellemrum samt med bindestreg af samme søgeord.

Et eksempel som ovennævnte findes der desværre rigtigt mange af på nettet, der fokuseres på noget andet end det det egentligt handler om, her prøver man at få smidt en stor mængde fiskekroge ud på søgemaskinerne, så man bundfisker klik og besøgende på noget som reelt ikke har noget med virksomhedernes kerneydelser at gøre.

Her er ydelsen indenfor for en helt anden branche, alle de såkaldte mere eller mindre ens temasider har en brødtekst optimeret imod de søgetermer, der refererer til andre produkter end kerneydelsen på websitet, og her ønsker virksomhederne jo at ranke på alle mulige og tænkelige søgeord som vil være trafik skabende, og ønsker via disse temasider, at sælge virksomhedernes kerneydelse pakket ind i et andet budskab til brugeren.

Vores holdning til markedsføring er normalt, at kunderne / brugerne skal have mulighed for at komme ind via regulære forespørgsler, og ikke ved at have aktiveret et link og forventet af se noget man søgte efter, og får fremvist noget helt andet med lidt info om et emne, og så ellers standard frasen med det virksomheden tilbyder sine kunder.

Vores erfaring indenfor søgemaskineoptimering og trafik skabende ydelser på Internettet taler sit eget sprog, at det ikke kan betale sig at snyde kunderne / brugerne, de kunder der ønsker en ydelse, søger efter denne, og vil ikke tvangsindlægges til et site som i realiteten ikke handler en dyt om det man har søgt efter i søgemaskinerne, men udelukkende er en indpakning af et budskab, man håber disse brugere vil bruge, og derved opnå et klik.

Derfor mener vi, at en søgeordsanalyse målrettet mod virksomhedens kernekompetence er noget af det vigtigste i opstartsfasen på et SEO samarbejde, uanset hvem der skal udføre arbejdet.

Herved skabes synergi imellem det virksomheden vil komme til at ranke på og sine produkter / ydelser til sine kunder. Hvis der er tale om branceglidning er dette et andet fænomen der dækker over der kommer flere varer på hylden af forskellig art.

Bundfiskeri af klik på ikke virksomhedsrelaterede søgetermer (varer man ikke har på hylden) giver typisk en bounce rate / afvisningsprocent der er meget stor.

Brug af denne form for (annoncering / søgemaskineoptimering) er ikke en metode vi normalt vil anbefale de markedsføringsansvarlige i virksomheder, der ønsker hjælp til professionel tilgang til Internettet, og anvendelsen af de markedsføringsmæssige muligheder der ligger her.

Som Google så rigtigt skriver i sine guidelines, fremstil sider til brugerne og ikke til søgemaskinerne.

Det kunne være sjovt at se hvordan virksomheders websites så ud, hvis der ikke eksisterede søgemaskiner, de ville i hvert fald have anderledes fokus på brugerne.

Posted in Internettet