Webanalyser i markedsføringen

Vi har en kunde som for en månedstid kom og fortalte os om at hans konkurrenter fik rigtigt mange besøgende fra søgemaskinerne, han havde fra fortrolig kilde fået at vide, at deres besøgstal fra Google var meget høje og salget var stort af deres produkter.
Han spurgte os om vi kunne finde ud af hvor mange besøgende hans konkurrent havde, vi sagde, at konkurrenten nok ikke ville udlevere os sine logfiler – i sådan et tilfælde kunne vi hurtigt finde ud af det eksakte tal for ham.

Men til hans store overraskelse sagde vi til ham, at vi rent faktisk kunne komme meget tæt på besøgstallet på hans website uden logfilsanalyse – Jeg fortalte ham om, at i gamle dage på Dyrehavsbakken stod en mand uden for Ølgod sammen med sin vægt og gættede sig frem til folks vægt, han mærkede lidt på folks lægge og mærkede efter muskelmassen på armene og følte flere steder på folks krop, gik lidt tilbage dannede sig et overblik og sagde så f.eks. 85,5 kg. De forskellige personer, Jensen, Hansen og Olsen måbede når han rent faktisk i 90% af alle opgaverne ramte rigtigt + – nogle få kg. som han havde som fejlmargin.
Så måtte folk til lommerne og betale for et rigtigt gæt. Der var rent faktisk ikke tale om gæt, men manden havde oparbejdet en viden og knowhow om muskelmasse, højde, fedt og tøj og kunne derfor give et yderst korrekt svar, baseret på viden og ikke gætterier.

Hvad har dette med logfils analyser og webanalyser at gøre?

Vi har arbejdet indenfor søgemaskineoptimering i 10 år, og kan ved relativt få opslag og gennemgang af konkurrentens websites udforme en synlighedsprofil ud fra hvor godt det er indekseret, og om det vil have mulighed for kliks på termer, der svarer til udvalgte produkter, vi kan ligeledes analysere Google Adwords kampagner, teste for hvor tit de vises og hvilken placeringer visningerne foregår på.

Med denne analyse, kan vi ligesom manden på Dyrehavsbakken ramme det rigtige besøgstal indenfor ca. 90% .

Dette er ikke et nyt fænomen, det er et værktøj vi dagligt anvender når konkurrenter analyseres indenfor rigtigt mange brancher. Meget af arbejdet, f.eks. større gennemgange, er manuelle søgninger efter spor og placeringer, og sågar – oplever vi at kunder har deres logsystemer vidt åbne, og det direkte er muligt at se trafikstrømmende i de logfiler der er public ( Åbne for alle ). Derfor er det ikke nok, at arbejde med værktøjer alene, men kombineret med en rutineret SEO specialist gennemsøges området og alle tænkelige trafikmuligheder inddrages i opgaven.

Del nyheden:



Relaterede emner:

  1. Webanalyser
  2. Html fejl igen, igen
  3. Spies rejser og formand Simon Spies
  4. Domæneloven og krav på domæner
  5. Google vil ikke slette krænkende søgeresultater