Spies rejser og formand Simon Spies

Simon Spies – en mester i markedsføring

Markedsføring fra hjertet og med kløgt.

 
En af de danskere der forstod markedsføringsmekanismerne helt til bunds er efter min opfattelse Simon Spies som startede Spies rejser.

Han startede med at sende folk til Mallorca med bus, deltog selv som rejseleder på disse busture og udflugter som efter datidens tidsramme var noget mange begyndte at interessere sig for, det at rejse ud og opleve verden og se nye steder begyndte så småt at blive hvermandseje med etablering af forskellige rejsebureauer som ville være på forkant med datidens udvikling.
Tjæreborg rejser som blev grundlagt af Tjæreborg præsten Eilef Kroager  var en stor konkurrent til Spies rejser på daværende tidspunkt, der var også andre små bureauer derudover, men jeg vil holde mig til Simon Spies i dette indlæg.

Krise eller ej, han mestrede det som mange ikke engang tør tænke på, hans markedsføring gik på at det handlede om ham som person, (det man i dag kalder personlig branding – det var ikke kendt dengang) han plejede sit ego i forhold til sit publikum på bedste måde, hans måde at organisere sit show på overfor befolkningen skabte ikke jantelovslignende tilstande, hvilket normalt forekommer når nogen stikker næsen lidt for meget frem, nej nysgerrigheden med hvad han som person foretog sig overskyggede alt andet, han var en af dem der kunne foretage sig i princippet, hvad som helst, og folk accepterede det når det var ham.

Manden havde altid et pressekorps rendende efter sig konstant, de ville være på pletten når formanden foretog sig noget ud over det sædvanlige, og det gjorde han tit, noget af det var meget grænseoverskridende efter datidens normer, men det var Simon, så det var ok, men dejligt at kunne se i SE & Hør bagefter og snakke om hvad manden havde gang i.

En mand der går i den Kongelige Teater med sin sekretær og morgenbolledame og bestiller pladser til sin stok og frakke, samt rækken foran, så man kunne se forestillingen, uden at skulle glo andre ind i nakken, dette kunne give forsidehistorier på næste dags aviser, og efterfølgende i den kulørte presse, hvor billeder af stok, frakke og hans damehold var at finde på forsiderne og i store artikler.

Hvad var prisen for annonceringen, nogle få hundrede kroner, hvad var reklameværdien, den var landdækkende i flere uger og med forsidestof ad libitum som hvis tilsvarende reklamer skulle være købt ville koste mange hundrede tusinde kroner på dette tidspunkt.

Uanset om det kun kostede peanuts var der folk der var dybt forargede og mente det var spild af penge, at købe de ekstra plades i teatret. Det var her Simon Spies distancerede sine konkurrenter, tag ikke fejl selvom manden virkede som en der bare drønede rundt og foretog sig sjove ting, var han lynende intelligent og kunne se muligheder hvor andre så begrænsninger, han havde den særlige evne at kunne formidle budskaber til folk – som nogle blev forargede over, mens andre jublede, at der var en sådan person som gjorde præcis som han selv ville.

Markedsføring og psykologi

Mange der er kommet lidt op i årerne husker vel på et tidspunkt, hvor Mogens Glistrup havde styret Simon Spies regnskab som advokat for Spies, (de var tidligere studiekammerater). Nu var Glistrup kommet lidt uheldigt ud med det danske skattesystem og var blevet dømt for skattesnyd, så nu forventede pøblen at Formand Simon Spies ville få klø, da han jo brugte Glistrup som rådgiver.
I en direkte udsendelse i fjernsynet spurgte intervieweren formanden om hvordan han ville betale sin ekstra skat som dengang lød på det svimlede beløb af 28.millioner kroner.
Simon sad og gnæggede på sin sædvanlige hyggelige facon, og så sagde han jeg vil da skrive en check på beløbet, gnæggede videre og sagde så, og håbe på der er dækning for den, gnæggede lidt videre og sagde derefter! Det er der!! Så var der dømt lang næse til intervieweren som troede han kunne tryne formanden og sad sejrsikkert og spurgte ham.

Andre eksempler var køb af fly, der skrev man da også bare en check på beløbet og satte dem i drift.

De rejsende oplevede på ferierejser, har oplevet det selv, at en morgen blev alle gæster kaldt sammen på hotellet og fik at vide om aftenen skulle man ud og spise og drikke på formandens regning, for formanden havde nemlig fødselsdag, som han ville fejre med sine gæster.

Der kunne nævnes utallige historier om personen som kunne markedsføre sin forretning for små penge imens konkurrenterne skulle bruge store summer på markedsføring, og man må da tro Simon havde det sjovt samtidig med han udførte sine stunts.

Med al respekt en sand mester i markedsføring.

Selv så mange år efter sin død huskes han af rigtigt mange personer, som savner den form for døgnovervåget markedsføring han mestrede til den store guldmedalje.

Det ville være dejligt, hvis noget af den stivhed der findes i moderne markedsføring, blev blødt lidt op med kreative indslag fra personer, der mestrer markedsføring lidt ud over det sædvanlige og turde træde lidt ved siden af – i den måde markedsføringen planlægges på i den enkelte virksomhed.

Del nyheden!
Tilmelding nyheder