Spamfilter

Spamfilter er en gave til virksomhederne

Når man arbejder med Internet og anvender dette som arbejdsredskab dagligt går der sjældent ret lang tid før ens email konto fyldes op med skidt og skrammel, gode tilbud på alverdens forskellige produkter services, potensmidler ad libitum etc.

Der findes forskellige måder at undgå dette spam på, anvendelse af e mail adresser som kun få personer kender, giver ikke så meget spam, men en hoved email kan godt få en relativ stor mængde spam hen over dagen, specielt, hvis den er kendt og har været i brug i mange år.

Spamfilter er løsningen på problemet

Derfor er det godt der er kommet stærke spamfiltre på markedet som næsten kan fjerne de fleste af disse spammail, som ellers ville være til stor irritation i dagligdagen.

Vi bruger et kraftigt spamfilter til at få renset mailboksen, og her tages der fat, så kun de mere eller mindre seriøse, eller dem der et whitelistet i spamfiltret får lov til at komme igennem.

Men en gang imellem skal spamfiltret ryddes / tømmes, vi gennemgår sporadisk det skrammel der sorteret fra af spamfiltret, inden disse email sendes ud på deres sidste rejse i denne verden, direkte i skraldespanden.

Grunden til vi ikke sletter det hele pr. automatik, skyldes der indimellem er sendt billedmateriale eller mail der opfattes som spam, og som vi ikke har fået whitelistet på kunder, så de ender der i den sorte gryde, og skal findes frem, hvis kunder og lign. ringer og spørger på noget i en email, de lige har fremsendt til os.

Man undres ved gennemsyn af de frasorterede mail, lottokuponer der ligger med uafhentede gevinster fra Spanske og Hollandske lotteri virksomheder med svimlende gevinstsummer der bare lige skal afhentes – d. 26.08 var der ni uafhængige gevinster på hver 500.000 EUR som bare skulle hentes hos EuroMillions Corporations Sweepstakes Promotion i Spanien – Et firma der uddeler kæmpe gevinster, og bruger en gratis email hos live guikfo@live.co.uk og ikke engang ejer deres egen email adresse – det lyder sku troværdigt. – Ja og endnu en lotterigevinst fra Agent: Mr. Kular Christ I Sydafrika –  won US$ 1, 430,365.00 (One Million Four Hundred and Thirty Thousand, Three Hundred and Sixty Five United States Dollars) også med en gratis mail som kontaktflade. Juhu.

En anden spændende mail var fra Garry Loopy finance manager Bank of Scotland som lige ville dele Six  Million Pounds, hvis vi lige ville låne ham en konto at sætte pengene ind på, så kunne vi inkassere 15% for ulejligheden, ja og derudover var der så utallige af tilbud af enhver slags.

Så en sådan uge kunne nemt indbringe provision og gevinster op på 50 – 80 millioner for en uge, og ca. det samme i næste uge, så hvem siger finanskrise – med alle de midler der flyder i disse kredsløb.

Det værste er der må være nogle et eller andet sted der hopper på en sådan vogn og taber penge, hvis der ingen respons var til disse svindlere, ville de nok ikke spilde tiden med dette arbejde / junk.

Det er kedeligt, hvis der er nogen der kommer i kløerne og mister mange penge i håb om at modtage den helt store gevinst.

 I mellemtiden takker vi vort spamfilter for nådeløst / fair men retfærdigt, at smide skidtet langt væk fra vores øjenhøjde.

Del nyheden!
Tilmelding nyheder