SMS markedsføring koster kr. 800.000,- i bøde

SMS markedsføring koster kr. 800.000,- i bøde

Forbrugerombudsmanden har igen været på jagt og fundet markedsføring, der går under betegnelsen SPAM.

DSB S-tog har ifølge forbrugerombudsmanden spammet 200.000 mennesker med ulovlig markedsføring via SMS en dag i juli måned 2010, kunder der tidligere har købt billetter via mobiltelefonen var efterfølgende havnet i en markedsføringsmaskine hos DSB.

Problemet for DSB var at kunderne ikke aktivt havde givet samtykke til at modtage reklame SMS og elektronisk markedsføring, hvilket betyder markedsføringen betegnes som SPAM ifølge gældende markedsføringslov.

”Nyd sommeren med din mobil. Køb et SMS-klippekort for kun 135 kr. med 24 klip a 1 zone til bus, tog og metro…..”. Sådan lød indledningen på den sms-besked, som DSB S-tog ved en fejl udsendte til en lang række kunder den 2. juli 2010.

Som markedsføringsvirksomhed undrer det os at så mange virksomheder konstant falder i spamfælden, det er ikke altid det kun drejer sig om Jørgen hattemager, men tit er der tale om virksomheder af en væsentlig størrelse, som omgår markedsføringsloven og udsender spam til potentielle kunder.

Når der markedsføres elektronisk skal der altid foreligge en accept fra den pågældende modtager af budskabet, dette med en aktiv tilmelding til et nyhedsbrev etc. her skal budskabet være  klart, at vedkommende accepterer fremtidige markedsføring og reklamemateriale fremsendt til sin telefon eller e-mail adresse.

Hvis man ikke giver brugerne mulighed for i første fase at fravælge fremtidig reklame i form af e-mails, sms mv. er der tale om overtrædelse af markedsføringslovens § 6, hvilken paragraf forbrugerombudsmanden også anvender i sin politianmeldelse af DSB.

I den aktuelle sag lægges der op til et bødeforlæg på kr. 800.000,- hvor sagen så afsluttes fra forbrugerombudsmandens side.

Forbrugerombudsmanden har lagt vægt på, at der er tale om et stort antal udsendte sms-beskeder, men samtidig, at udsendelsen alene har fundet sted én enkelt dag over for kunder, at DSB S-tog aktivt har medvirket til sagens oplysning, og at DSB S-tog straks efter udsendelsen foretog en række tiltag for at sikre, at fejlen ikke kunne ske igen.

DSB S-tog har beklaget fejlen og over for Forbrugerombudsmanden oplyst, at selskabet er indstillet på at betale en bøde i den størrelsesorden, der er anført ovenfor.

Markedsføring kontaktpris pr. kunde

Som marketingsfirma kunne man beregne en kontaktpris på kr. 4,- pr. potentiel kunde, ville der i fremtidige kampagner for store virksomheder kunne spekuleres i en pris pr. kunde som indkalkuleret faktor, når der skal markedsføres bredt? Det lader vi være op til den enkelte aktør!

Del nyheden!
Tilmelding nyheder