Rupert Murdoch News Corp

Rupert Murdoch News Corp

The Sun, The Times og Wall Street Journal

Rupert Murdoch er ude for tiden efter søgegiganten Google, han arbejder med en plan om at forhindre Google i at indeksere hans nyhedsmedier, baggrunden for denne beslutning er at ved at Google henter materiale og nyhedsstof fra nyhedsmedierne mindskes salget af de egentlige aviser og Google udnytter samtidig effekten af visningerne i marketing af Google adwords, herved tjener Google på visninger af annoncer på søgninger på relevant stof når folk bruger søgemaskinen til at finde de emner de leder efter, ved at have det relevante stof indekseret flyttes der annonce kroner fra medierne og til Google ifølge Rupert Murdoch, som står bag The Sun, The Times og Wall Street Journal.

Google og andre søgemaskiner er afhængige af at levere relevant stof i forbindelse med søgninger, uden tilgang til de rette nyheder vil bruger mængden reduceres, og her kommer det til at kunne mærkes på søgemaskinernes indtjeningsgrundlag, hvis Murdochs ideer breder sig til større dele af mediebranchen, hvilket ikke er utænkeligt i et presset marked.

Medierne generelt har det dårligt for tiden, det gælder ikke bare de danske medier, folk bruger mere tid på at finde lige netop de informationer som er relevante for dem på nettet, aviserne droppes og herved forsvinder indtjeningsgrundlaget for medierne, hvilket jo afspejles i dårligere oplagstal og dårligere regnskaber i de ellers hæderkronede mediehuse.

Der arbejdes med ideer om mikrobetaling og lign., men hvorvidt det vil slå igennem er svært at spå om, hvis der ikke er konsensus for indførsel af modellen hele vejen rundt i de forskellige mediehuse, vil succes raten nok være begrænset, hvis man rent markedsføringsmæssigt prøver at slå sig op på at der indføres betaling for at se nyheder, og naboens nyheder er gratis, vil tendensen nok snarere være at folk finder de samme nyheder et andet sted.

Det bliver spændende at se om Rupert Murdoch kan få etableret et sammenhold de forskellige medier imellem, således de kan køre fælles front, hvis dette lykkedes vil det være et slag mod søgemaskiner der anvender nyhedsmateriale til at skabe troværdighed med at vise de relevante nyheder på en given søgning.

Nyhedsmateriale når det gælder information er og bliver nu altid bedst serveret fra virksomheder der rent journalistisk bearbejder og former nyheder, hvis man kunne forestille sig nettet uden avisernes og nyhedsmediernes dækning, hvor nyhedsdækningen foregår via tredieparts website og lign. vil informationsniveauet hurtigt dykke ned i afgrunden.

Men det er forståeligt nok medierne prøver at beskytte deres arbejde og vil have betaling for det, det kan måske også på sigt føre til afregningsmodeller for brug af dette nyhedsmateriale i indekseringsøjemed i søgemaskinerne.

Rent teknisk tager det 1. min at skrive en robots.txt fil der forhindrer f.eks. Google i at indeksere et websted. 

Del nyheden!
Tilmelding nyheder