Menu Luk

PBS phishing mail i omløb

Advarsel om en forfalsket e-mail der florerer, den ser ud som om den kommer fra PBS, desværre er tendensen på denne type e-mail, som udsendes fra svindlere stadig stigende, tidligere var fokusområdet mere koncentreret omkring Paypal samt Amerikanske pengenstitutter, dette betød at danske modtagere ikke nødvendigvis foretog handlinger, hvor de videresendte oplysninger om deres kreditkort til disse svindlere, simpelthen fordi de ikke havde konto eller kendskab til disse kreditvirksomheder.

Nu hvor der specifikt fremsendes en e-mail der konkret beskriver sikkerhedsproblemer hos PBS som står for de danske kreditkorttransaktioner er situationen en anden, her vil den mere godtroende bruger, der modtager en sådan e-mail kunne komme til at fremsende sine kreditkortinformationer til nogen som kun har et formål, At lænse din konto.

HUSK ALTID! På Internettet fremsender banker, kreditkortudgivere og tilsvarende virksomheder aldrig spørgsmål til kontonumre oplysning af pinkoder etc.

En pinkode er en privat sag, bankene kender ikke din pinkode, ”personalet i banken kender ikke din kode”, derfor er der ingen der spørger efter den, skulle der være problemer udstedes en ny til dig, som efterfølgende fremsendes i brev til din bopæl, her beskrives altid, at hvis der er mistanke om at kodebrevet har været åbnet skal dette meddeles banken som så efterfølgende fremsender en ny kode til dig.

E-mailen er ikke afsendt fra Danmark, dette er har vi kontrolleret via de IP adresser e-mailen har passeret undervejs til vores indbakke.

Den falske PBS server befinder sig på IP adressen 208.101.9.140 En webserver som befinder sig i Dallas i USA.

  • hosting1.us.santrex.net
  • Location  US, United States
  • City Dallas, TX 75207
  • Organization Top Host Tech, LLC
  • ISP SoftLayer Technologies

Her er så indholdet af den famøse phishing e-mail.:

Som et led i vores sikkerhedsforanstaltninger gennemgår vi jævnligt aktivitet i PBS-systemet. Under en nylig gennemgang har vi opdaget et problem med din konto.

For at kunne imødekomme bestemmelserne i den finansielle servicebranche, har vi brug for flere oplysninger til at bekræfte din identitet.

Download og udfyld

formularen.

Venlig hilsen

PBS Compliance-afdelingen

Copyright © 1999-2010 PBS. Alle rettigheder forbeholdes.

Hvis du skulle have været så uheldig at have fremsendt dine oplysninger som beskrevet i e-mailen, skal du som det allerførste spærre dine kreditkort, kontakt din bank omgående.

Posted in Scams