Online Markedsføring vs. Branding

Online Markedsføring vs. Branding

Hvordan opfatter forbrugerne virksomhedens identitet i forhold til dens branding på nettet?

Branding og online markedsføring hænger sammen i moderne markedsføring. Strategi og planlægning skal passe sammen på den måde virksomheden ønsker at fremstå på over for forbrugerne, herunder hvilken markedsføringsplads der vælges til annoncering, hjemmesidevalg, seo og andre metoder til synlighed på nettet.

Er der overensstemmelse imellem identitet og image?

Virksomheder der ønsker at være markedsledere indenfor bestemte områder, har behov for at være ”kendt” af en større mængde personer, her gælder nøgleord som troværdighed, accept og den måde produktet er kædet sammen med virksomhedens brand, og de produkter som sælges.

Kendte Brand

En virksomhed som B&O behøver ikke at have en online markedsføring med fokus på annoncer på f.eks. fjernsyn, fladskærms tv, stereo anlæg, højtalere mv. At bruge stor energi på at ranke på disse søgeord er ikke nødvendigt for en virksomhed med et så godt indarbejdet brand.

Virksomhedens interessegrupper kender allerede navnet B&O, hvis de skal købe produktet, vil de søge direkte efter virksomheden. Der vil endda være personer der ikke bruger søgemaskinen, men skriver domænenavnet direkte ind i browseren.

I tilfældet B&O vil det være bedre at arbejde på styrkelse af brandet, dette sker ved at give uafhængige websites med speciale indenfor TV, radio mv. mulighed for at teste de forskellige produkter. Dette vil betyde en uafhængig vurdering, og herved en online markedsføring fra en tredje part, en sådan vurdering vil være troværdig, og yderst valid i forhold til brugerne.

Af andre virksomheder der ligeledes nyder godt af et godt brand, er Lego, Mc Donald, Carlsberg, Tuborg, Novo Nordisk, SAS, Vestas og mange andre lignende virksomheder.

Disse virksomheder kan i forbindelse med branding på nye markeder anvende samme strategi for at komme ind indenfor det rette segment, men der kan være længere vej for de virksomheder, som f.eks. ikke har den store branding værdi på det amerikanske marked, her skal der arbejdes målrettet med en online markedsføring, der over tid fører virksomheden ind på markedet, så når der skal bruges et givent produkt, søger forbrugeren direkte efter dette med virksomhedens navn.

Når der er tale om virksomheder der sælger produkter der forefindes alle vegne, og det er svært at se forskel på leverandøren, om virksomheden hedder Hansen eller Jensen er ligegyldigt for forbrugere, her skal der fokuseres på andre markedsføringsteknikker i online markedsføring af virksomheden. I dette tilfælde vil markedsføring med produkter og produktnavne være at foretrække, det giver brugere og kunder på relevante søgninger.

At vælge en online markedsføring som sætter fokus på branding af virksomhedens image, er altid en farbar vej, det tager tid. Belønningen kommer senere, når produkt og virksomhed glider sammen i forbrugerens bevidsthed – F.eks. hvis en person tænker på Lego, associerer det straks med legetøj, klodser, modeller, Legoland og andre af de produkter som virksomheden sælger. Spørg et barn på 3 år. en teenager eller en voksen om hvad de forbinder med Lego, svaret vil være legetøj, der vil ikke være personer imellem, som ikke kender navnet og forbinder det med det rette element.

Del nyheden!
Tilmelding nyheder