Markedsføringsmodeller

Markedsføringsmodeller

Markedsføringsmønstret har igennem de sidste år ændret sig væsentligt, den gamle traditionelle annonceringsform, som igennem snart mange årtier, med annoncering i lokaltelefonbøger, regional telefonbøger og lokalaviser er gået væsentligt tilbage igennem de sidste år.

Mange bladhuse kan ikke få det til at løbe rundt, der mangler indtjening på de ellers altid gode annoncesalg, telefonbogssalget mindskes over tid. Ja det annoncesalg man lever af er lige pludselig ved at smuldre imellem fingrene på en, hvis der ikke sadles om i tide.

I USA taler de store dagblade om, at de vil indføre brugerbetaling på deres online nyhedstjenester, her er der jo det samme problem, svigtende salg af aviser – Grunden til det svigtende salg skyldes at det bliver mere og mere normalt at forbrugerne henter nyheder i online universet af en eller anden art.

Gratisaviserne udkonkurrerede hinanden.

Gratis aviserne ser vi her i landet tilbage ved start stregen efter flere forskellige bladhuse forsøgte sig i dette game, men det kostede kassen i tab hver dag at holde aviserne kørende, og udbuddet var alt for stort i forhold til den mængde annoncører der reelt var på markedet og ville annoncere her. Derfor lukkede flere gratisaviser.

Når konkurrencen inden for annoncering er stor, er prisen lav, de enkelte aviser som sultede efter annoncører, sloges om den mængde kunder der var i dette marked, og var tvunget til at sætte priserne drastisk ned på de annoncer de tilbød deres kunder.

Hvis indtægterne er mindre end udgifterne, vil det kun være et spørgsmål om tid før de forskellige spillere i markedet løber tør for finansiering, og derved nødsaget til at lukke avisen.

Vi oplevede det selv flere gange, at blive kontaktet angående annoncering, de selv samme personer ringede tilbage mange gange, og prisen var faldet hver gang, (tilbuddet blev bedre og bedre som tiden gik) jeg tror såmænd det var muligt at prange yderligere om prisen og få den ned i et leje der absolut ikke fremgik af prislisten.

Men vores målgruppe er ikke avislæserne, så uanset prisen ville vi ikke takke ja til annoncering i disse medier.

Telefonbøger, hvem bruger dem?

Telefonbogssalget ser også ud til at stagnere, den ellers altid store annonce på de Gule sider er krympet i vask, og mange lokaltelefonbøger er også en skygge af sig selv i forhold til fordums tid.

Dilemmaet er der skal være annoncer nok, ellers vil dem der køber annoncer i telefonbogen ikke være med – Dem der ikke vil ofre en krone på annoncer her er fuldstændigt ligeglade med om telefonbogen udkommer eller ej. Derfor ser man ligeledes her priserne falde, der ringes med tilbud om man lige kan få på en optagelse til en sveden pris, hvis man altså slår til lige nu. Mit gæt er at nogle at de tilbud på lokaltelefonbogs-optagelser vi har fået må være meget tæt på produktionspriser.

Det er spørgsmålet om hvor længe den traditionelle telefonbog udsendes, når lokalbogen kommer her bliver den omgående smidt i skraldespanden uden yderligere granskning, jeg formoder ikke vi her i huset er de eneste der behandler den fremsendte lekture på den samme måde? Så det bliver spændende i tiden fremover hvor mange af disse bøger posten kommer til at slæbe rundt på sin omdelingsrute.

Paradimeskifte i markedsføringen

Der er ved at ske et paradigmeskifte indenfor kommunikation og markedsføring. Der er nogle der ikke har opdaget det endnu, og andre der ser der er nye tider på vej, de kunder de tidligere opererede med begynder at falde fra, det kan skyldes folk generelt er begyndt at tænke og handle anderledes, og folks glimrende forhold til den stigende informationsteknologi, som for år tilbage syntes uopnåelig for rigtigt mange mennesker, er alligevel ikke så slem.

Forbløffende mange, selv ældre mennesker på plejehjem og mange pensionister er blevet habile IT brugere på et forholdsvis højt niveau, alt taget i betragtning. De har taget teknologien til sig.

Den generation man umiddelbart ikke regnede med ville komme så hurtigt til skud, er alligevel kommet med, og her er det nok snarere mange såkaldte kreative reklamebureauer af den gamle skole der har sovet i timen, og ikke kunne se lyset i tide, ud fra tidligere succeshistorier igennem et mere en kvart århundrede. Men faktum er, at kunderne er ikke der hvor de plejer at være.

Hvordan skal man så målgruppe identificere sine kunder i dag?

Der findes desværre ikke en manual der entydigt kan give et svar på spørgsmålet, men et er sikkert der skal tænkes kreative tanker for at fange sine kunder der hvor de er, nogle gør det med Google adwords, hvor der fokuseres mere på dette reklame medie, ikke alle vil opnå den ultimative kundetilgang herfra, ligeledes vil det være med SEO som jo også er trafik på relevans / behovs søgninger.

Men kunderne kan godt være at finde i andre sammenhænge, og her gælder det om, at der samtidig med at man ligger strategier for sin online markedsføring, skal lede efter mulige kontaktpunkter og steder hvor folk mødes på nettet, det betyder ikke, at der entydigt kan peges på et eller to medier som er de eneste der kan løfte byrden, men kreativ markedsføring er vejen frem i den moderne markedsføring.

Den gamle handelsskolelærer der har undervist i sine meritter det meste af sit liv skal også frem i skoene og tænke de gamle markedsføringsteorier igennem igen, og se om de stadig er de mest aktuelle handleparametre der findes inden for marketing.

MarkedsplanlægningReklame der sælger på NettetKøbemotiver hos forbrugeren

Del nyheden!

En kommentar til Markedsføringsmodeller

  • Rigtig god artikel, der sætter fokus, på netop et paradigmeskifte inden for måden vi markedsføre vores virksomheder på. 🙂

    Der er måske ikke noget nyt i det, for det har været under opsejling længe. Det er lang tid side jeg læste en artikel om at det trykte medie var ved at dø ud.

Tilmelding nyheder