Marion Pedersens 10 minutter i medierne

Marion Pedersens 10 minutter i medierne.

Politikere agerer i mange tilfælde uforudsigeligt i forhold til det parti de repræsenterer, fænomenet er kendt indenfor alle partier, hvor særstandpunkter tit kommer til udtryk fra enkeltmedlemmer.

Nu skal finansloven til afstemning, man kan diskutere det indholdsmæssige i denne, men uanset om man kan lide den eller ej, er der skabt en aftale imellem flere partier. Aftalen kan med nød og næppe samle 90 mandater, hvis alle partisoldater stemmer for finansloven.

Nu bliver det sjovt!

Enkelte medlemmer vil gerne i aviser og på TV.

Vi ser enkeltmedlemmer som Eyvind Vesselbo, Britta Schall Holberg, der går ud i dagspressen og fører forhandlingspolitik med det parti de selv er medlem af, i dette tilfælde om pointsystemet i udlændingepolitikken, som er koblet sammen med finanslovsaftalen. HVORFOR kommunikere igennem pressen? Er der tale om selvpromovering i forhold til et kommende folketingsvalg? Eller hvilken bevæggrund ligger der bag?

Nu ser vi så, Marion Pedersen, en politiker der ikke er særlig synlig i dagligdagens politiske debat. hun ejer et autoværksted på Amager sammen med sin mand, og ønsker en skrotningsordning for skadede biler skal pilles ud af den netop aftalte finanslov – det skal ændres! Og være betaling for hendes stemme for finansloven.

TV møder gladelig op på familiens bilværksted, hvor manden udtaler sig rask væk, om hvad han mener om skrotordningen. Man kan stille sig selv spørgsmålet, er det ham der er kandestøberen af hele denne vandvittige skrotdebat? Eller har Marion ikke opdaget eller registreret der allerede er indgået en aftale om finansloven 2011, og forhandlingerne er sluttet for længst?

Det viser sig gang på gang, at mennesker reagerer spontant og ikke altid forudsigeligt, det kræver en stor disciplin som partileder at holde styr på egne tropper, dette sker samtidig med at oppositionen også skal holdes i kort snor. Det må kræve tålmodighed og empati af den anden verden.

Nogle gange må man knibe sig i armen, og spørge hvem har i grunden stemt på de pågældende politikere, som farer ud med meldinger i øst og vest, det gælder begge sider i folketingssalen, mange taler før de tænker, det gør tit situationen sværere for partiledelserne at holde sammen på tropperne.

Vi så tilsvarende tiltag til enegang i forbindelse med Helle Thorning og hendes mands skattesag, her var tro partisoldater også ude med offentlig kritik, samtidig med andre kæmpede som gale for at nedtone begivenheden.

I eksemplet med Venstre er der tale om en svag ledelse, der giver plads til at medlemmer farer rundt i manegen og skifter holdninger i tide og utide, hvis en partiledelse ikke tager disse problemstillinger op med sin gruppe kan den anden side i salen BARE læne sig tilbage og vente, budgettet til markedsføring vil være minimalt, da de sparker sig selv ud med den fremtoning de enkelte individer præsenterer, og hvor uenigheder florerer for åbent tæppe.

Del nyheden!
Tilmelding nyheder