Jæger i krig med eliten

Ytringsfrihed “jæger i krig med eliten”

I dag sender Politiken så et tillæg med den omdiskuterede bog Jæger i krig med eliten som er skrevet af den tidligere Jægersoldat Thomas Rathsack.

Forsvarskommandoen har bebudet et fogedforbud mod selve bogudgivelsen som udgives fra forlaget People´s Press, dette skulle finde sted i fogedretten torsdag i denne uge.

Politikken kommer dette i forkøbet med sin publicering af bogen Jæger i krig med eliten før sagen finder sted.

Begrundelsen for trykningen er at fastholde ytringsfriheden ved at trykke og distribuere bogen i en landsdækkende avis. Er det nu så smart at sende en bog på gaden som forsvaret har stemplet som hemmelig i forhold til de arbejdsopgaver vi som krigsførende nation foretager i Nato regi, sammen med andre Nato parter.

Jeg har af gode grunde ikke læst bogen og kan ikke se om der er nogle emner der ikke er så smarte at få ud i offentligt regi, men principielt er der jo tale om en person som arbejder under tavshedspligt i sit job, det er der skrevet under på i den kontrakt der på et tidspunkt er indgået i mellem Thomas Rathsack og forsvaret, så rent principielt brydes denne tavshedspligt ved udgivelse af materiale der er hemmeligstemplet, uanset om avisskribenter og journalister har en anden opfattelse og ikke kan se der er problemer her.

Problemet med at videregive oplysninger kan være katastrofale for parter der indgår i militære sammenhæng, hvilket kan kræve revidering og koordinering med sine andre Nato partnere for at undgå der tabes menneskeliv ved at strategier og målsætninger ligger til offentligt skue.

Så, hvis det den ene dag er acceptabelt at en soldat udgiver en bog, kan det være ligeså spændende og acceptabelt, at en anden soldat udgiver en bog i morgen osv.

Så kan forsvaret ligeså godt ligge Nato planer etc. online så alle kan være med og se hvad der skal ske i forbindelse med operationer etc.

Der har været mange bud på ytringsfriheden i forbindelse med Muhammed tegninger mv. igennem de sidste år, også i denne sag om jæger i krig med eliten bruges begrebet ytringsfrihed til at sende materiale ud i offentligheden.

Problemet i dag i forhold til tidligere, er at det er svært at kontrollere medie strømmen, når et emne, bog eller person via retssystemet får en kendelse med enten fogedforbud, eller navnebeskyttelse er dette svært at overholde, grunden er at Internettet og informationssystemerne her er verdensomspændende, og når der er publiceret materiale på nettet i en eller anden form, vil det være at finde for tid og evighed et eller andet sted på forskellige websider, servere etc. og da nettet ingen grænser har, er der ikke bare tale om servere i Danmark, men i det meste af Verden, hvilket umuliggør at stoppe det af denne vej, når det først er blæst ud her.

Derfor skal man vel nok i fremtiden sikre sig i forsvaret rent kontraktmæssig, således at gentagelser ikke finder sted, dette burde kunne gøres med kontrakter og indhentelse af oplysninger om personer der omgås fortroligt materiale og hvor der i klart sprog er taget højde for at ikke alt kan gengives uden problemer til offentligheden.

Det ville være katastrofalt at udgive operationelle detaljer og bringe andres liv i fare for at sælge en bog for ussel mammon.

Læs mere.: Debat i politikenSoldaterformand raser mod Politiken

Hvem afgør om hemmeligstemplet materiale er fortroligt! Forsvaret?, Den enkelte medarbejder? Redaktørerne på aviserne? Det er et godt spørgsmål.

Del nyheden!

8 kommentarer til Jæger i krig med eliten

  • Problemet er jo lige så meget, at Forsvaret ikke har ville angive til forlaget, hvilke afsnit der er problematiske, så forlaget og forfatteren har haft en mulighed for at fjerne dem, hvis man havde begået en fejl.

    I stedet tager Forsvaret et principielt standpunkt, og siger at jægersoldaten slet ikke må ytre sig. Og i den sammenhæng synes jeg at Politikens kamp for ytringsfrihed er en retfærdig en kamp for den modsatte holdning.

    Du kan i øvrigt læste det afsnit i bogen, som angiveligt skulle være problemet, her: http://politiken.dk/politik/article786522.ece

    Temmelig harmløs og bringer hverken missioner, personer eller alliancer i fare. Forsvaret er med andre ord på en principiel misssion mod (jæger)soldaters ret til at ytre sig.

  • Jæger i krig med eliten, en sådan bog bør vel i en eller sammenhæng afstemmes med sin arbejdsgiver ( Forsvaret), når man er sikkerhedsklassificeret i en eller anden grad i forhold til det materiale man ønsker at distribuere i sin bogudgivelse.

    Som jeg ser det er der forskellige nuancer der bør tages med når noget publiceres.

    Når man deltager som person i et korps eller lignende har man indgået en tavshedspligt om de ting der foregår i den daglige rutine, og hvad der reelt må refereres til og fra. Hvis der er uenighed må det fremlægges for en domstol, om det materiale der fremlægges er i overensstemmelse med de indgåede aftaler, eller det reelt strider i mod disse og ikke kan fremlægges.

    Det handler ikke bare om ytringsfrihed, men om respekt for indgåede aftaler i erhvervssammenhæng og lign.

    Hvis man ikke kan holde sådanne aftaler og kører ud af en skæv tangent vil det også have katastrofale udsigter for et samfund og dets borgere.

    Tænk, hvis alle betroede medarbejdere i Stat, kommune, erhvervsliv begyndte at skrive om deres arbejdspladser og refererede til klienter og personer med fortrolige oplysninger i ytringsfrihedens navn, hvor ville vi så være?

    Ved at udgive denne bog i Politiken handler det nok mere om at sælge nogle flere aviser frem for en egentlig heltegerning i forhold til ytringsfriheden.

    Ytringsfriheden skal man værne om, men man må gerne have respekt for individer og ikke tro man er over loven.

  • Admin, det kan du have ret i. HVIS det var tilfældet, at Forsvaret havde sagt til forfatteren/forlaget, at der er nogle ting i bogen, som de ikke vil have frem.

    Men det er jo netop det, som Forsvaret IKKE har gjort, og så er det jo svært at finde frem til en løsning. Så er det jo et Enten-Eller spørgsmål, og så må man som soldat/forfatter tage stilling til, om ens arbejdsgiver skal have lov til at bestemme om man overhovedet må fortælle om Afghanistan, eller om man slet ikke må sige noget.

    Og det sidste kan jeg godt forstå, at man ikke vil acceptere.

    Og netop der bliver det jo til en kamp om generel ytringsfrihed i stedet for noget andet. Blot fordi Forsvaret ikke vil fortælle, hvad det er ved bogen de ikke kan lide, og hvad de mener overtræder de indgåede aftaler.

    “Ytringsfriheden skal man værne om, men man må gerne have respekt for individer og ikke tro man er over loven.”

    Nemlig. Og derfor var jeg ikke tilhænger af Muhammed-tegningerne, selvom jeg respekterer avisernes ret til at gøre trykke dem. En domstol vil jo i dette tilfælde afgøre om soldaten overtræder loven, eller om han har ret til, som individ, at ytre sig, når der ikke nævnes konkrete detaljer om personer eller missioner i bogen. Som der jo ikke bliver nævnt, skal det lige bemærkes.

    Af hele sagen hidtil virker den som et udslag af militært hysteri. Ligesom muhammedtegning-reaktionerne…

  • Problemet med om hvad der er ok og ikke ok må rent kontraktmæssigt være et anliggende imellem de implicerede parter, dvs. forsvaret og Thomas Rathsack, her bør spilleregler for om videredistribution af emner under arbejdet i jægerkorpset være beskrevet nøje og konsekvenserne heraf, hvis de ikke overholdes.

    Hvis aftalen lyder på at man skal hemmeligholde alt det der arbejdes med under operationer etc. – om det så er farverne på sokkerne i støvlerne, kan det ikke nytte noget at overlade dette til journalister og redaktører om det må videregives om sokkerne er grønne eller røde, og hvad deres holdning i øvrigt er til dette.
    Her handler det om indgåede aftaler i mellem troværdige parter.

    Nu er ånden så kommet ud af flasken i forbindelse med Jæger i krig med eliten, og der kommenteres på dette fra alt og alle, nogle mener det er fedt der kommer oplysninger ud andre det modsatte, men faktum er, at det indholdsmæssige ligger til skue i trykt form, om og i givet fald hvad der er hemmeligt i forhold til materialet, er principielt ligegyldigt i denne sammenhæng, men, hvis der er indhold der kan skade omdømmet til andre Nato partnere og udsendte soldater, bør dette vel nok være på sin plads at bruge eksperterne til denne vurdering, og ikke en redaktør der bare ønsker et højere oplagstal samt medieomtale i alle nyhedsmedier.

    Nu kommer de radikale også på banen, Niels Helveg Petersen mener det er ok, at journalister tager stilling til hvad der i givet fald er klassificeret materiale eller ej, og har de fornødne kompetencer til denne vurdering i ytringsfrihedens navn. http://politiken.dk/indland/article789587.ece
    Håber han også er ligeså enig i journalisternes kvalificerede vurderinger af netop det Radikale Venstre når de får hug i dagspressen.

    Jeg finder det absolut ikke ok, som gammel pilot, her skal man ved noget så simpelt som sit radiocertifikat, ”certificeringskrav” indgå aftale om tavshedspligt i forbindelse med videredistribution af kommunikation, der foregår og kommer til ens kendskab under tjeneste som luftfartschef eller besætning.
    F.eks. ved flyvninger over åbne havområder, hvor man typisk altid har nødfrekvensen åben, hvis der skulle komme nødopkald fra folk der er kommet i nød under en eller anden form på havet.

    Sådanne oplysninger (nødopkald eller kommunikation) må ikke videredistribueres, hverken til presse eller andre uvedkommende personer, men kun til de respektive myndigheder, hvilket jo må siges, at være ok, med respekt for andre implicerede parter og den situation de er kommet i.

    Derfor bør man bruge ytringsfriheden med omtanke, det er vigtigt at have ytringsfrihed, men der må tages hensyn til implicerede parter og deres retssikkerhed og sikkerhed i forbindelse med udsendelse til opgaver i brandpunkter, hvor vi selv har sendt dem ud.

  • Der er intet at komme efter m.h.t. hemmeligheder, for der er ingen.
    Nok mere et medie-stunt fra forsvarskommandons side.
    Til foged Torsdag ? . Nej nej, simpelthen et cirkus blandet med lidt
    tivoli. :)).
    Men, jeg kunne godt tænke mig at få viden om hvorfor, ledelsen er efter
    forfatteren, altså den faktiske årsag ? . Nogen der ved`noget ?

    Godt gået Politiken, resten der udtaler sig negativ om udgivelsen, er rendyrkede små indcompente misundelse hjerner, der er ohhhhh så sure.

    Claus larsen

  • “Derfor bør man bruge ytringsfriheden med omtanke, det er vigtigt at have ytringsfrihed, men der må tages hensyn til implicerede parter og deres retssikkerhed og sikkerhed i forbindelse med udsendelse til opgaver i brandpunkter, hvor vi selv har sendt dem ud.”

    Nemlig!

    Og det er derfor, at hele denne sag bunder i et “militært hysteri”, og det er derfor at Politiken tager et standpunkt.

    For der er INGENTING i bogen (angiveligt) som går udover “implicerede parter og deres retssikkerhed og sikkerhed i forbindelse med udsendelse til opgaver i brandpunkter, hvor vi selv har sendt dem ud.”

    Og HVIS der er det, så har Forsvaret valgt ikke at fortælle hverken forfatter eller forlag, hvor det i såfald er.

  • Det her handler ikke om bogen Jæger i krig med eliten, men et mediestunt fra Politikens side, et stort stunt.
    Denne omtale ville være næsten umuligt at betale fra markedsføringsbudgettet, hvis det skulle betales herfra.

    Tro mig, her til aften vil emnet blive lystigt debatteret på landsdækkende TV stationer, med eksperter af forskellig slags, og udtalelser for og i mod.
    Vi vil muligvis se Tøger Seidenfaden komme frem og forsvare sine bedrifter i ytringsfrihedens navn, muligvis vil Jersild og lign. programmer have en debat sammen med ham i landsdækkende TV og debattere ytringsfrihed og retten til at sende sine nyheder ud.

    Men er det det reelt handler om? Eller skal der sælges aviser for enhver pris, grundet et vigende salgstal på aviserne.

    Her er der jo tale om at Politikken samtidig med de offentliggør en ikke udkommet bog, overtræder opretlovgivningen og stjæler indhold som andre har retten til at distribuere, for egen vindings skyld og i ytringsfrihedens navn.

    Der er flere elementer i en sag som denne.

    Dels er der aftaleforholdet imellem Thomas Rathsack og forsvaret, her kan der principielt aftales, at alt der vedrører arbejde i korpset er hemmeligt stemplet, så er det i praksis ligegyldigt om fru Jensen mener indholdet er ok, og kan distribuere det vidt omkring. Her er der tale om ansættelses vilkår kendt af begge parter ved tiltrædelse, og de skal overholdes.

    Politiken har fået et eksemplar af bogen og bryder oprethedslovgivning ved at trykke denne bog, vel vidende der er en sag på vej, hvis forsvaret taber sagen vil Politiken ikke kunne udnytte medieeffekten til at sælge flere aviser, men må nøjes med som andre at referere det der bliver udfaldet fra sagen. Derfor griber de tilhandling i dag.

    Så det handler ikke om ytringsfrihed, men om markedsføring og et mediestunt ud over det sædvanlige.

    Det vides heller ikke om der er indgået studehandler imellem forlaget, forfatteren og Politiken om udgivelsen, normalt kender bladhuse oprethedslovgivning og forfølger syndere, der bare refererer småbidder af deres journalistiske artikler andetsteds, så den bør de kende. Men fortjenesten er nok større end udgiften, så det er nok indregnet i deres kalkulationer.

    Læs.. Tøger får hug af kollegerne http://politiken.dk/indland/article789752.ece

  • I mine øjne er det dumt at blive ved med at tale om ytringsfrihed. Ytringsfrihed er slet ikke et relevant spørgsmål i en Internet-tid, og det burde aviserne snart forstå. Spørgsmålet er snarere om sagen fortjener den opmærksomhed, som Politiken har valgt at give den.

    Læs et længere indlæg om, hvorfor debatten om ytringsfrihed er forældet her http://www.gribnettet.dk

    Vh. Rasmus Bech Hansen

Tilmelding nyheder