Græske tilstande en viral marketing kampagne

Græske tilstande, en viral marketing kampagne.

I den sidste tid har der været fokus på Græske tilstande og Socialdemokraternes og SF forslag til løsning af den finansielle krise i Danmark.

Uden at forholde sig til den politiske dimension, ser vi på den effekt en sådan viral markedsføringskampagne har i medier og på nettet.

Kampagnen er bygget op omkring nogle videoer som er lagt ud på nettet på domænenavnet græsketilstande.dk, her fremgår endvidere følgende information.:

En uge mere om året. Så meget ekstra vil Helle og Villy have du skal arbejde. De kalder det blot 12 minutter. Efter deres udsagn vil det give staten 15 milliarder kroner. Men ingen ved, hvordan Helle og Villy egentlig vil få os til at arbejde en uge mere om året. Og hvorfra skal pengene så komme? Det er der heller ingen, som ved. Det lyder, som om der endnu engang fra socialdemokraternes og socialistisk folkepartis side er dømt økonomisk zorba.

Det fremgår at der allerede er kommet 1250 positive tilbagemeldinger på Facebook, videoen er blevet set et utal af gange fra de tjenester der har videoerne liggende.

Videoen og budskabet er spredt via netværk, aviser har bragt videoen og vist den i artikelsammenhæng, folk har debatteret for og imod videoen og dens budskaber, Tv har været på pletten og vist videoen i nyhedsudsendelser.

Nogen bliver forargede, så ruller kampagnen.

Den Græske ambassadør kom på banen og ønskede en samtale med de konservative om indholdet i reklamen, det var noget af det bedste der rent markedsføringsmæssigt kunne ønskes, så blev den trykte presse og TV interesseret i historien, og bragte den til dørs, i aviser og TV, herved blev målgruppen for annoncekampagnen udvidet betragteligt, dette uden omkostninger for udgiverne af reklamematerialet.

Ved systematisk at følge op på kampagnen i dagspresse og holde kampagnen i live, vil effekten blive væsentligt bedre, og gennemslagskraften på kampagnen vil være stor.

Kampagnen vil umiddelbart godt kunne fortsætte sit eget liv en lang periode endnu, her tænkes specielt på de forskellige blogs, debatfora og avisernes kommentarfelter er blevet udnyttet med argumenter for og imod kampagnen.

Det viser sig at man stadig kan skabe kampagner med stor gennemslagskraft, og samtidig holde dem på et sobert niveau, der holder den danske tradition med lidt sjov med selv alvorlige emner.

Læs mere om Viral marketing – Guerilla-marketing

Del nyheden!
Tilmelding nyheder