Menu Luk

Mens vi venter på Googles mobile algoritme opdatering

Nu er det ved at være tid!!! Google sætter sin Mobilalgoritme i drift i morgen d. 21.04-2015 som tidligere annonceret.

Er du kommet med på vognen? Eller regner du ikke med det betyder noget for din tilstedeværelse på en platform som mobiltelefoner?

Det må forventes at der fremover vil være væsentligt dårligere placeringer til dem, der ikke har et responsivt eller adaptivt website.

Google ønsker at skabe bedre brugeroplevelser

Det er det hele øvelsen fra Googles side går ud på, at få skabt bedre brugeroplevelser på et stadigt stigende marked, hvor brug at mobil søgninger stiger dagligt, og hvor der ikke er plads til dem, der ikke ønsker at være en del af denne målsætning fra Googles side.

Som SEO rådgiver oplever jeg dagligt at der blandt mange større virksomheder stadig ikke er taget fat på denne problemstilling, eller den er nedprioriteret i forhold til andre tiltag. Dette kan få store konsekvenser for virksomhedernes investering i søgemaskineoptimering og placeringer på mobil platformen efter d. 21.04, hvor Google har meldt ud at algoritmen vil være en væsentlig del af den måde søgemaskinen fortolker websiderne på i forhold til placeringer (SERPS) på resultatsiderne på mobile enheder. Her vil algoritmen have direkte indflydelse på virksomhedernes  søgemaskineoptimering på denne platform, hvis den ikke følges op med et mobilvenligt website.

Den mobile trafik udgør i dag op i mod  30 – 35% af de søgninger, der skaber trafik til den enkelte virksomhed.

Du kan hurtigt se om dit website opfylder Googles specifikationer om mobil venlighed.

Googles værktøj til test af mobilvenlighed

Google fortolker mobilvenlighed ud fra indhold i CSS, JS og image filer

HUSK! at Google siden 2014 i deres guidelines har specificeret, at der skal være tilgang til CSS, JS og images filer på et website. Derfor kan et mobil venligt website godt afvises af Google som mobil venligt, hvis din webmaster eller CMS leverandør har lukket for gennemgang af disse mapper i din robots.txt fil. Det er et større problem end mange lige er klar over, nogle CMS systemer udelukker som default flere af disse mapper.

Uddrag fra Googles guidelines.

Kilde.: https://support.google.com/webmasters/answer/35769?hl=da#technical_guidelines

 

Tekniske retningslinjer

  • For at hjælpe Google med at forstå dit websites indhold skal du tillade, at alle websitets aktiver, såsom CSS- og JavaScript-filer, gennemgås.
  • Googles indekseringssystem gengiver websider ved hjælp sidens HTML samt dens aktiver, såsom billeder, CSS- og JavaScript-filer.
  • For at se sideaktiverne, som Googlebot ikke kan gennemgå, og foretage fejlfinding af direktiverne i din robots.txt-fil, skal du bruge værktøjerne Google-simulator og Test af robots.txt i Webmasterværktøj

 

Så hvis du er en af dem der stadig ikke har fået udarbejdet et mobilvenligt website, så skal du måske til at prioritere dette i din fremtidige søgemaskineoptimering og webstrategi for at bibeholde dine gode søgeresultater på alle platforme.

 

Google mobile

Posted in Google