Google løbet ind i en monopolsag

Google løbet ind i en monopolsag

Ifølge en artikel i computerworld og på et blog indlæg fra Google, fortalte virksomheden at der i øjeblikket foregår en undersøgelse i Europa, hvor Google undersøges for unfair konkurrence.

Der er tale om indledende skridt i forbindelse med undersøgelsen, som er startet på baggrund af klager fra konkurrerende virksomheder der mener Google udnytter sin markedsposition i forhold til deres virksomheder.

Google mener Microsoft har en finger med i spillet i et par af klagerne, da der bla. er indgivet klager fra den tyske søgeside Ciao, et site der er blevet overtaget af Microsoft i 2008, hvor det fik en navneændring til Ciao from Bing.

Da Microsoft overtog Ciao i 2008 begyndte der at komme klager om regler og vilkår, klagerne blev sendt til de tyske konkurrencemyndigheder, hvorfra sagen er sendt videre til EU.

Franske Foundem har klaget over sine placeringer, de mener deres sider forfordeles og flyttes bagud i søgemaskinen, da de betragtes som en konkurrent af Google.

Der er ingen tvivl om at i takt med at markedet for online markedsføring og annoncering stiger, vil konkurrencen og kampen om kunderne tage til over tid, hvilket igen vil skærpe den indbyrdes kamp, hvor der vil blive iagttaget hvilke tiltag og produkter de enkelte udbydere af disse services leverer, og om der udøves en fair og retfærdig konkurrence i forhold til konkurrenterne.

Google har selv valgt at diskutere sagen åbenlyst, da det under alle omstændigheder ville komme frem i medierne, det ville så være andres opfattelser af det faktuelle der blev diskuteret.

Del nyheden!
Tilmelding nyheder