Google guidelines

Google guidelines retningslinjer til webmasteren

Vi får tit spørgsmålet når vi snakker med kunder om hvor meget Google guidelines betyder i praksis, hvor strengt de fortolker disse regler i forbindelse med overtrædelser af de guidelines der er udstukket fra søgemaskinerne.

Google guidelines er udarbejdet af Google, de beskriver, hvad de finder værende som korrekt opsætning af et website og hvad de opfatter som værende manipulation med Google, og andre søgemaskiner, når dette er sagt er der tale om guidelines, og ikke love og bestemmelser som rent retsmæssigt er ulovlige, du kan som website ejer ikke blive dømt for overtrædelse af Google guidelines, eller andre søgemaskiners retningslinjer.

Google guidelines har retningslinjer for de sider de accepterer i deres indeks, hvis der er sider der ikke overholder disse guidelines har de deres fulde ret til på baggrund af retningslinjerne, at udelukke de sites som de finder eller bliver opmærksomme på overtræder disse regler.

Google guidelines anvendelse i praksis

Hvis man så overtræder Google guidelines bliver man så ekskluderet fra Google?

Det gør man ikke som udgangspunkt, der er på nettet mange websites der absolut ikke overholder disse retningslinjer som Google har udstukket til website ejerne, og fungerer fint og har fine placeringer i søgemaskinens SERPS – mange har kørt sådan i årevis uden problemer og vil sikkert fortsætte med det, men man bringer sig i en risikozone, hvor Google med guidelines i hånden kan smide de sites ud de finder i strid med deres regler, og derfor ikke ønsker i deres resultatlister, med en god begrundelse.

Derfor er det vigtigt at have en strategi der klart har klarlagt virksomhedens risikoprofil i forbindelse med udarbejdelse og optimering af websitet, vil vi overholde de guidelines som Google har udstukket, eller vil vi have resultater frem for at være klassens pæne dreng/pige?

Hvis man har en virksomhed der er kendt på sit brand, skal man altid som udgangspunkt overholde disse guidelines, hvis man vil kunne findes på Google, hvis en udelukkelse finder sted, vil sitet ikke kunne findes, hverken på navnet eller emner fra det pågældende website. Hvis der er tale om domænenavne man kan tåle at tabe betyder det knap så meget, her vil en udelukkelse betyde investeringen i et nyt domænenavn og flytningen af sitet til den nye domæne og trafikken vil igen begynde at komme fra søgemaskinerne.

At foretage en revurdering af sitet hos Google er også en mulighed, her skal sitet gennemgås for snavs og de ting der kan have forårsaget udelukkelsen, her skal man være yderst omhyggelig med at få gennemgået sitet for alt, hvad der reelt kan have givet anledning til situationen inden man fremsender en revurderings anmodning til Google. Der kan rent tidsmæssigt godt gå en del tid før vurderingen er gennemgået og sitet er i luften igen.

Så det kan anbefales at gennemgå Google guidelines når man foretager ændringer på sit site, hvor man reelt selv bliver i tvivl om det nu er helt så smart at skule tekster eller andre sjove ting for at komme højere op i resultatlisterne. Ellers skal man have i baghovedet, at sitet kan ryge ud eller blive degraderet og derfor have en plan B klar i sådan en situation.

Læs mere om Google GuidelinesVirksomheder rankingRisikoprofiler søgemaskiner

Del nyheden!
Tilmelding nyheder