Google ændrer på sine algoritmer

Google ændrer på sine algoritmer

Sider med høj kvalitet skal nu prioriteres højere i søgemaskinens resultatlister.

Google ændrer algoritme

Ifølge en blogpost på Googles officielle blog, ændrer søgemaskinegiganten algoritmer, det sker i forbindelse med en justering og tilpasning af søgemaskinens måde at indeksere websider på.

Google mål er at vise så relevante sider som muligt i forhold til brugernes søgninger, når brugere søger på et produkt eller ydelse, skal den mest relevante side helst være at finde i selve søgeresultatlisten.

Normalt foretager Google løbende algoritme ændringer som et led i udviklingen af søgemaskinen, men her, er der tale om en større algoritmisk justering, hvilket betyder posen blive rystet væsentligt denne gang. Google oplyser af 11.8 % af søgninger bliver påvirket af den nye algoritme.

Hvem er så i farezonen denne gang?

Det ser ud til det er affiliate sites, der står for tur denne gang. Google retter skytset mod sider, der tiltrækker brugere fra Googles søgeindex til egne sider, hvorefter brugerne kan komme til et websted omhandlende emnet via en betalt annonce på det pågældende website. Websteder der profilerer sig med mange annoncer vil tilsyneladende få dårligere placeringer i søgeresultaterne.

Hvorfor går Google efter affiliate sites?

Google begrunder det med, at der typisk er tale om sider, der kopierer indhold fra andre websites for at opnå bedre placeringer i de organiske søgeresultater, men reelt er der ikke meget indhold på disse websites, udover at de typisk indeholder reklameblokke, som giver brugerne mulighed for at komme frem til affiliate sites annoncører.

Google har arbejdet på denne ændring i mere end et år, og de sidste måneder har der været sat ekstra fokus på denne specifikke ændring i algoritmen.

Google oplyser endvidere at de fortsat arbejder på kvalitetsforbedringer af søgeresultaterne og tilpasninger etc. vil komme løbende.

Ændringen sættes i værk i USA til start, og vil efterfølgende blive rullet ud over resten af Verden i den kommende tid.

Del nyheden!
Tilmelding nyheder