Google adsense og MFA websites

Google adsense og MFA websites

MFA websites og tiden hvor de forsvinder helt fra søgemaskinerne.

Google adsense programmet har eksisteret i rigtigt mange år, i tidernes begyndelse var netop dette program fokuseret på affiliate løsninger, en anden måde at vise Google Adwords annoncer på, hvor personers og virksomheders websites fik mulighed for at reklamere for Google´s kunder via Google adsense programmet. Denne tanke var i grunden rigtig sund, da disse elementer samlet gav mulighed for at få målrettede besøgende fra websider, søgemaskiner, nyhedstjenester osv. der netop havde besøgende med interesse for det pågældende emne.

Hvad gik galt med Google Adsense programmet?

Det er ikke programmet og ideen med adsense programmet, der gik noget galt med, men det var folks grådighed og fantasi som fik frit løb for en ny indtægtskilde fra søgegiganten Google, hvor det kun var fantasien der satte grænser for hvordan indtægten kunne øges konstant, med kreativ webprogrammering.

MFA sider (Made for AdSense) bliver hverdag, her ses den ene grimme side efter den anden, indholdet er typisk skrabet fra andres hjemmesider og kombineret med tre Google adwords annonceblogge på siden, kvaliteten er værdiløs for brugeren, men annoncerne er en hurtig måde at forlade det grimme website på, så der skabes herved et klik og en indtjening til den fantasifulde website ejer og hans Google adsense malkemaskine.

Hermed var Google adsense programmet med til at skabe søgemaskine spam af den anden verden, sider blev målrettet forskellige produkter, såsom rejser, tjenesteydelser, varer fra webshops mv.

Disse skrabede websider blev efterfølgende indekseret og tilpasset søgemaskinernes algoritmer, således de kom frem i søgeresultaterne på en given søgning på et produkt eller tjenesteydelse. Hermed blev de virksomheder der typisk annoncerede på Google adwords (Rejsebureauer, webshops etc.) dårligere placeret på søgemaskinerne med deres egne websteder, de røg længere tilbage i søgeresultaterne, qua deres dårligere søgemaskine Ranking, og overlod herefter pladserne til MFA reklamesiderne, hvor der så efterfølgende blev betalt for et klik på virksomhedens annonce.

Google begynder at rydde op i Google adsense programmet.

I 2007 begynder Google en oprydning i adsense programmet, mange adsense aftaler opsiges fra Gogles side, det skyldes for det meste dårlig kvalitet på de pågældende MFA sider. Omfanget af søgemaskine spam har nået en top, hvis søgegiganten skal være med til at bekæmpe dette, må den være med til at forhindre indtægtsmuligheder fra spamsider, som typisk er skabt på baggrund af Google forretningsmodel med adsense programmet.

Tiden var kommet til et opgør med spamsider, der leverede klik til annoncører, Google tjente på ordningen og havde gjort det i mange år, så det var en afvejning imellem forbrugerinteresser og annoncører –  ikke alle var supertilfredse med at få vist annoncer alle mulige steder, når de bestilte indholdsnetværk i deres Google adwords opsætning.

Selvom der blev luget kraftigt ud i den efterfølgende periode fortsatte MFA sider i et vist omfang, nu blev siderne udarbejdet så de fremstod mere oprigtige – med indhold, som ikke var skrabet sammen fra andre websites mere, men havde egne sider og tekster. Nu var det typisk sider med rejsebeskrivelser, webkataloger, artikeldatabaser, kopier af Dmoz som fik placeret Google adsense blokke på de forskellige sider, men igen! Her er ikke tale om sider med et eget liv, hvis der ikke var annoncering på websiderne, ville webmasteren næppe bruge fem minutter på det pågældende websites.

Her i 2010 er der nu sat fokus på artikeldatabaser og webkataloger, Google har været ude med riven igen og fjernet flere af katalogerne fra deres webindeks – samtidig har de taget luften ud og begrænset muligheden for at distribuere linkjuice videre til andre websites, fra størsteparten af de kendte danske webkataloger og artikeldatabaser. Hermed forsvinder incitamentet til at vedligeholde disse, og da adsense programmet typisk finansierer driften og vedligeholdelsen af disse tjenester, vil indtægtsgrundlaget forsvinde og tjenesterne vil langsomt uddø.

Hvor hører Google adsense programmet hjemme i dag?

Det kan indgå på sider der har sit eget liv, dvs. websider der ikke pr. automatik skal leve af finansieringen fra adsense programmet, hvis der ikke er indhold på et website brugerne kan anvende alene, så er der ikke basis for Google´s annoncer.

Del nyheden!
Tilmelding nyheder