Go Daddy stopper salg af CN domæner

Go Daddy stopper salg af CN domæner.

Go Daddy, verdens største forhandler af domænenavne, stopper salget af CN domænenavne, begrundelsen er at de ikke er villige til at overholde de nye regler som den kinesiske regering udstikker, de nye retningslinjer omhandler bla. at nye og eksisterende kunder skal give foto id for at have et cn domæne.

Meddelelsen kommer umiddelbart efter at Google redirecter ( viderestiller) den kinesiske Google til en Hong Kong baseret webserver uden censur.

Go Daddy´s advokat, Christine Jones orienterede kongressen om at der her er tale om at udøve censur på Internettet og på domænenavne.

Advokaten finder det uhensigtsmæssigt, at brugerne skal afgive personlige oplysninger som efterfølgende skal videregives til de kinesiske myndigheder, for at kunne registrere eller opretholde et cn domænenavn. Derfor er Go Daddy bekymret for sikkerheden for de personer som har og de nye der køber et cn domæne.

På baggrund af dette ønsker Go Daddy ikke at være agent for den kinesiske regering, og stopper derfor for nysalg af disse domæner.

De enkelte medlemslande overholder normalt de retningslinjer ICANN afstikker, men ICANN har ikke mulighed for at foretage indgreb over for tiltag som dette fra de kinesiske myndigheders side.

Del nyheden!
Tilmelding nyheder