DNS og serveropsætninger

DNS og serveropsætninger

Mange virksomheder fokuserer udelukkende på søgemaskineoptimering og opsætning af links mv., men deres serveropsætning kontrolleres sjældent.

Vi oplever gang på gang i forbindelse med SEO opgaver, at virksomhedens website er tilknyttet alverdens forskellige domæner til samme tekstmæssige indhold.

Hvad betyder det så i praksis?

Det betyder dublicate content, hvilket betyder samme tekstindhold på flere domæner, noget som søgemaskinerne ikke er specielt glade for. De opfatter det ikke altid som værende i strid med deres guidelines, men bestemmer selv hvad de viser deres brugere. Det er ikke godt for virksomhedens kernedomæne, at blive fundet på forskellige domæner, hvor enkeltsider er spredt over flere domænenavne, det giver ingen sammenhæng – f. eks. Et website på 100 sider, der ligger med 10 sider på et domæne, 20 på et andet osv.

Hvorfor opstår problemet?

Desværre ser vi mange CMS leverandører som opsætter et testdomæne til virksomhedens nye hjemmeside – f.eks. dit-firma.cms-leverandøren.dk, dette domæne oprettes normalt på DNS serveren, pegende ind på en konkret IP adresse på den pågældende webserver. På webserveren ligger der f.eks. en virtuel hostblok som indeholder de forskellige domæner og deres placering på den pågældende server. Hvilket betyder at serveren fortæller omverdenen at der er fuld adgang til domænet med en serverkode 200. “Dette gælder også testdomænet fra CMS leverandøren“.

En normal side ser således ud.

#1 Server Response: http://www.onlinemarketing.dk
HTTP Status Code: HTTP/1.1 200 OK
Date: Wed, 05 May 2010 07:43:51 GMT
Server: Apache/2.2.9 (Debian) PHP/5.2.6-1+lenny6 with Suhosin-Patch mod_python/3.3.1 Python/2.5.2 mod_ssl/2.2.9 OpenSSL/0.9.8g mod_perl/2.0.4 Perl/v5.10.0
X-Powered-By: PHP/5.2.6-1+lenny6
Set-Cookie: 135778c41b13881d92c68c3e5878d556=ba11fb0db07ff4ec76c04fbad4db0758; path=/
P3P: CP=”NOI ADM DEV PSAi COM NAV OUR OTRo STP IND DEM”
ETag: 6666cd76f96956469e7be39d750cc7d9
Last-Modified: Wed, 05 May 2010 07:43:51 GMT
Cache-Control: no-store, no-cache, must-revalidate, post-check=0, pre-check=0
Pragma: no-cache
Transfer-Encoding: chunked
Content-Type: text/html

Hvis der er flere domæner der får en kodning 200, betyder det i praksis, at omverdenen og søgemaskinerne opfatter dem som to forskellige domæner, og indekserer dem som sådan, efterfølgende opstår problematikken når søgemaskinerne finder ud af der er tale om samme tekst substans på domænerne, det er det der betegnes som duplicate content, eller på dansk kopieret indhold.

Derfor skal der altid kun peges ét domæne ind på virksomhedens hjemmeside med en server kodning 200.

Hvis der er flere domæner der skal ind på samme website, skal der altid anvendes en kodning 301, dette betyder det pågældende website er flyttet permanent, der er her tale om en kodning som søgemaskinerne forstår og følger.

Brug af serverkodning 302, midlertidig flytning af sider skal undlades, denne kodning giver mulighed for hijacking af domænet, hvis der sidder en ondsindet sjæl som får lyst til at udnytte denne mulighed. Nej! du får ikke at vide hvordan en sådan 302 hijacking skal udføres og opskriften.

Utilsigtet misbrug af virksomhedens domæne?

Hvis din webserver bliver flyttet over på en anden IP klasse, det sker at udbydere etc. får tildelt nye IP adresser eller servere flyttes, her kan der opstå et problem, hvis der er tale om din egen server – og der ligger domæner fra andre, der peger ind med DNS på din webserver med den pågældende IP adresse, der kan være tale om domæner som andre har parkeret og ikke specielt tænker på i dagligdagen, her vil de typisk tilgå det første domæne der ligger i Virtuel Hostblokken på din webserver.

Derfor bør det første domæne i denne blok, altid opsættes som et internt og tomt domæne, så er der skærmet af for støj fra denne kant, hvis man har sat et automatisk system op, så alt der peger ind på domænet og IP adressen redirectes med en serverkode 301 eller 302 til hoveddomænet, er det ligeledes problematisk, hvem holder øje med hvilke domæner der peger ind? Er det domæner som ikke er særligt vellidt, og har en fortid som spamdomæner etc. er det ikke smart at de peger ind på en virksomhedens website, og ejeren ikke engang selv er opmærksom på dette.

Nu siger du nok, det er nok ikke et særligt stort problem, vi testede for sjov Google´s domæne, her var serveren opsat forkert, der var et ukendt domæne der fik fuld adgang til Google server, så det er ikke kun de små webhoteller der kan fejle med deres serveropsætning. “Vi har efterfølgende rettet henvendelse til Google og gjort opmærksom på problemet på deres servere.

Dublicate content kan også foregå på internt kopierede sider, de er ikke omtalt i denne artikel.

SEO og serveropsætningDublicate content

Del nyheden!
Tilmelding nyheder