Dansk Internet Register

Dansk Internet Register er på banen igen

Så kom det årlige opdateringsskema fra Dansk Internet Register ind af døren, vi kan ligesom sidste år kun anbefale virksomheder der modtager dette, at smide det langt væk.

Dansk Internet Register bruger en markedsføringsmetode der strider imod al sund fornuft, det der ved første gennemsyn af den travle forretningsindehaver, virker som en gratis opdatering af data på en optagelse i et register, viser sig ved nøjere gennemgang, at være en aftale om køb af en annonce i form af et link til den svimlende pris af 958 EUR pr. år med en bindingsperiode på 3år.dette svarer til af den samlede pris for at skrive under på Dansk Internet Register opdateringsbrev koster sammenlagt EUR. 2.874,- hvilket med dagens kurs er kr. 21.395,- for en komplet værdiløs annonce.

Dansk Internet Registers website er konstrueret så man rent faktisk skal kende deres navn for i det hele taget at kunne foretage en søgning efter noget som helst, ved gennemgang af deres site kan vi se at websitet er indekseret på Google med 199 sider, hvilket ikke er ret meget når der er tale om et så omfattende Internetregister som de skriver.

Vi kan kun anbefale at holde dig langt væk fra deres tilbud, eller putte et stykke kraftig og tungt pap i deres returkuvert og sende dette retur, ved tilpas stor portoudgift til dem på returporto, holder de vel op på et tidspunkt, hvis der er mange der bruger denne metode.

Husk altid når der er tale om sådanne breve, læs det godt igennem, også det der står med småt eller formuleret kludret.

Læs mere om annoncehajer her

Del nyheden!
Tilmelding nyheder