Menu Luk

Censur af internettet i Danmark

Danmark vil indføre DNS spærring på websider, der sælger ulovlig medicin.

Indenrigsministeriet og sundhedsstyrelsen håber at få beføjelser til at kunne etablere dns spærringer på websteder, som de finder i strid med deres holdninger og i kontekst med den danske lovgivning.

Forhistorien og starten på DNS blokeringernes epoke begyndte med DNS-blokaden af AllOfMP3.com, og derefter The Pirate Bay, som med hjælp fra fogeden kom i DNS filteret.

Skatteministeriet har ligeledes fornylig fået indført en mulighed for at kunne blokere hjemmesider, der ulovligt udbyder spil i forhold til spillemonopolet.

Der er mere på vej med mere lovregulering

Politikere vil nu udvide dette internetfilter – og udelukke websteder som f.eks. almindelige borgere ønsker skal udelukkes. Borgeren kan henvende sig til internetudbyderen, og anmode om at få fjernet websites, som indeholder trusler og ytringer etc. mod sin virksomhed eller person, og dette uden nogen dom eller retskendelse.

Internetudbyderen er ifølge gældende dansk lovgivning medansvarlig for disse ytringer, som ligger på kundens website, når det kan dokumenteres de er orienteret herom.

Film i biografen i gamle dage

For 20 -30 år siden havde Danmark på lige fod med DDR, Sovjetunionen og Kina mv. et system, som udførte censur på almindelige spillefilm, her var ikke bare tale om de måtte ses af personer over 12- eller 16 år, som grænserne var dengang for biograffilm.

NEJ

Her sad voksne mennesker, gamle tanter og udvalgte personer med stærke nerver, i censurgrupper og bestemte hvilke scener, der skulle klippes ud, og hvad folk kunne tåle at se, og måtte se!

Se, det var rigtig censur, få vidste bedre end mange! De andre fik ikke muligheden, for at se om det nu var så slemt, det som den gamle tante fik klippet ud af filmen inden den blev vist.

Internettet er med de nye tiltag på vej mod kinesiske tilstande, som jo er kendt for at udelukke websteder, der bare har den mindste antydning af noget systemet ikke kan lide, politiske ytringer og menneskerettigheder, se det er ikke noget der kommer den almindelige kineser ved. Lignende finder sker i Nordkorea, her er internettet begrænset til et minimum, men tro mig selv pauseskærmen kan kun vælges med den store leder, hvor han hyldes.

Man skal til at passe på ikke at indføre disse tilstande i Danmark, her kan folk godt tænke selv, hvis de overtræder lovgivningen ved at købe medicin på nettet, må de tage konsekvensen. Det er så op til toldmyndighederne at udføre deres job og stoppe det ved importen.

Der findes ligeledes mange udenlandske websites, der sælger knive og håndvåben, sådanne websider skal da også udelukkes, så folk ikke bliver fristede til at bestille sådanne ting hjem over nettet. Ja der kan gives mange andre eksempler på varer der ikke er tilladt at købe i danmark, men er tilladt i de lande websiderne er oprettet i.

Vi lever i et retssamfund, derfor må der kræves en domstolsafgørelse i hvert enkelt tilfælde, det er ikke nok med administrativ håndtering.

Hvad bliver det næste? 

Bliver det eksempler som Villy Søvndal, der løj for åben TV skærm om antallet af plejehjem, han havde besøgt i en valgkamp, og bliver konfronteret med disse løgne? – og som gerne ser disse ytringer fjernet fra den danske del af internettet?

DNS spæringer

DNS spærring er i realiteten ikke en pot p.s værd, det tager cirka 10. sekunder at omgå sådanne spærringer ved brug af proxy servere.

 

Posted in Internettet