Menu Luk

Call to action i webshoppen

Call to action er et kendt begreb, som kan oversættes til kald til handling i forbindelse med et besøg på hjemmesiden, her kan der være tale om knapper eller tekster, der i klart sprog beskriver, hvilke ydelser det er muligt at tilmelde sig eller at bestille varer i f.eks. en online shop.

Hvorfor er det vigtigt at have call to action beskrivelser og knapper på websitet?

Hvis der er tale om e handel og webshop der sælger produkter er det vigtigt, at kunden hurtigt kan få mulighed med et enkelt klik, at kunne navigere til bestillingssiden uden at skulle igennem en labyrint af mellemsider, og urelevante emner for at komme til varekurv og til den egentlige bestillingsside.

Google Analytics, test call to action

Ved brug af Google analytics i sine webanlyser, kan man relativt nemt finde ud, hvor kunder falder fra i købsprocessen ved at ved at opsætte sporingsmål i analytics – her tænkes på, hvor i salgsprocessen kunden forlader sit forestående køb – uden at have bestilt varen, efter varen f.eks. er lagt i varekurven.

Hvis der over et forløb kan konstateres et sammenfald imellem flere kunder der forlader bestillinger midt i forløbet, og ikke gennemfører handelen – er der tale om klare tendenser man som webshop ejer skal tage alvorligt, og prøve at eliminere samt forbedre, således der skabes flere salg når kunder besøger websitet.

Forbedringer af call to action på websitet

Hvis det konstateres, at kunder falder fra i købsprocessen, er det vigtigt at prøve at forbedre brugervenligheden, her tænkes på at flytte lidt rundt på knappernes placering på websitet, og gøre vejen fra bestilling til salg så kort som mulig, undgå lange snoede omveje ind til bestillingssiden, et klik fra varekort til bestillingsside som maksimum. Kunder skal have mulighed for at kunne flytte varekurven med rundt på de forskellige andre varekort, kunne afslutte handelen hele tiden, med max et klik til bestillingssiden fra det tidspunkt de beslutter sig for at købe varerne.

Kun fantasien sætter grænser for hvad der er bedst i forbindelse med call to action på websitet, man kan også arbejde på det mere visuelle, prøve at bruge forskellige billeder og tekster til at få kunderne til at gå videre til bestillingssiderne.

Google analytics hjælper med svaret.

Som vi mange gange har beskrevet, er gætværk i forbindelse med markedsføring ikke salgsfremmende for virksomhederne, her tænkes på, hvis du bruger mange penge på Google adwords og seo, så er det vigtigt, at de besøg disse kampagner også konverterer til kunder, ellers er det spild af penge. Derfor brug Google analytics selv, eller få hjælp til opgaven, hvis du ikke magter denne opgave, herved undgår du at gætte, men kan med en faktuel viden om netop dit website, og de besøgende der kommer ind på sitet, sammensætte en markedsføringsstrategi for netop din forretning der giver salg og ikke kun besøg.

Læs også A-B splittest E handel og Julesalg

Posted in Webshops