Vi ønsker vores samarbejdspartnere, kunder og læsere af vores blog en glædelig Jul.

Det har været et forrygende år indenfor online markedsføring og søgemaskineoptimering, der er kommet mange nye kunder til fra ind- og udland. De nye kunder spænder fra onlineshops til store multinationale selskaber med et fælles ønske, at få optimeret deres onlineforretning, således der kommer flere kunder fra søgemaskinerne.

Mange virksomheder er idag blevet klar over den digitale tilstedeværelse er det vigtigste element i moderne markedsføring. At satse sine markedsføringskroner på projekter uden målbar effekt er ikke det mest optimale, hvilket vi tydeligt ser med forståelsen af bredere markedsføringsstrategier, når der skal udtænkes markedsføringsplaner.

Vi har ikke været så aktive på bloggen i det forgangne halvår, det skyldes travlhed i et meget stort omfang, vi håber at kunne få mere tid i det nye år.

Endnu engang ønskes alle en Glædelig Jul fra Online Marketing

Relaterede emner:

1. Glædelig jul
2. Google ønsker Patent på indsamling af WIFI data
3. Direct marketing

Forbrugerombudsmanden har sendt et udkast om markedsføring i sociale medier til høring, med høringsfrist d. 19. december 2011.

Udkastet om markedsføring i disse medier er udarbejdet af de nordiske forbrugerombudsmænd, og skal skabe klarhed over, hvordan de almindelige regler for markedsføring gælder i de sociale medier.

Der foreligger et fælles nordisk udspil med et udkast til et fælles standpunkt i forhold til markedsføring i sociale medier.

Udspillet kommer, som en naturlig proces i forlængelse af at flere og flere virksomheder aktivt inddrager de sociale medier i markedsføringen af virksomheden. Mange virksomheder, der benytter markedsføring i sociale medier har tilsyneladende været i tvivl om, i hvilket omfang markedsføring i disse medier har været omfattet af gældende markedsføringslovgivning.

Der fremsendes jævnligt klager over vildledende markedsføring til forbrugerombudsmanden, hvor der netop er fokus på f.eks. Facebook og lignende tjenester.

Forbrugerombudsmanden gør opmærksom på, at der ikke kun er tale om Facebook og annoncering i dette medie, men en generel vejledning om markedsføring i sociale medier.

• Reklameidentifikation (”skjult reklame”)
• Uanmodet elektronisk markedsføring
• Markedsføring over for børn og unge
• Indholdet af bannerreklamer
• Ansvar for markedsføringens indhold mv.
• Grænseoverskridende markedsføring

Kilde.: Pressemeddelelse fra forbrugerombudsmanden.

Relaterede emner:

1. Nordisk fokus på sociale medier og markedsføring
2. Markedsføring via blogging og sociale medier
3. Markedsføring i trykte medier

Online markedsføring kræver en strategi fra det øjeblik kampagner udtænkes.

Mange virksomheder sætter tit online markedsføringskampagner i gang uden klare mål og målsætninger for kampagneforløbet, det er spild af markedsføringskroner og ressourcer i virksomheden.

Hvad er målet med kampagnen? Hvordan måles mit udbytte af en online markedsføringskampagne eller en udført søgemaskineoptimering af virksomhedens hjemmeside?

I første fase skal der opsættes succeskriterier for markedsstrategien, hvad skal være udbyttet af den aktuelle online markedsføring, hvordan opstilles målene og hvordan gennemgås analysedata i takt med at kampagnen afvikles online.

Google Analytics som analyseværktøj, et godt valg

Google Analytics er et fremragende værktøj og gratis at bruge, det kan løse de fleste opgaver indenfor kvalificeret måling af et websted datamateriale – logfiler kan ligeledes være med til at udrede data til et samlet datagrundlag, som opfølgning på en aktuel online markedsførings kampagne.

Men ikke ret mange virksomheder anvender Google Analytics til det det faktisk kan, meget få har et klart overblik over hvilke data, der reelt er relevante for deres kampagne, de ser typisk kun på besøg og ikke på en egent lig brugeradfærd på websitet, hvilket er en klar fejlvurdering fra virksomhedens side.

Det er vigtigt når kampagner sættes i gang at have alle de målbare elementer med – Brug en webanalytikker til at få samlet et billede af hvad der er vigtige målepinde, her tænkes på trafik, afvisningsprocent, sammenkædning imellem Google adwords og Google Analytisc data, e-handelssporing og de typer sporing som kan målrettes den enkelte kampagne.

At skabe trafik alene fra søgemaskineoptimering, Google Adwords og andre trafikkilder, er ikke altid det mest hensigtsmæssige, det er ikke antallet af besøg, der afgør succesen på kampagnen, men det antal brugere, der rent faktisk foretager den handling som den enkelte online markedsførings kampagne er tiltænkt.

Husk at få analyserne med fra start når du går i gang med markedsføring.

Relaterede emner:

1. God online markedsføring for Apple
2. Borgenes færden på nettet skal overvåges mere
3. Online markedsføring

Nu er det tilladt at udstede rabatkuponer i markedsføringssammnhæng, der giver eksklusivret til et produkt. Den første juli 2011 er reglerne ændret for markedsføring og kuponer i forbindelse med virksomheder markedsføring af produkter.

Man må nu stille betingelser for anvendelsen af kuponer, det er nu tilladt at forlange, der skal bruges en kupon for at opnå rabatten til et givent tilbud, hvilket tidligere betød en bøde for overtrædelse af markedsføringsloven. Det er ligeledes blevet tilladt at udbyde konkurrencer, hvor der kræves køb af en bestemt vare for at kunne deltage i den pågældende konkurrence.

Der skal oplyses om vilkårene for kuponens brug overfor forbrugerne, således det er muligt at kunne vurdere om der reelt ligger et tilbud bag. Når der er tale om købsbetingede konkurrencer, så skal forbrugeren have kendskab til de faktorer, der ligger bag den pågældende præmie eller rabat.

Markedsføringsloven om god markedsføringsskik skal dog stadig overholdes.

Lad os håbe det ikke ender i et kupon helvede, som man ser i f.eks. USA, hvor der er kuponer til stort set alle former for varer der kan købes, det gælder både online og i detailhandelen.

Relaterede emner:

1. Markedsføring
2. Rabatkuponer
3. E-mail markedsføring

Ifølge en pressemeddelelse fra forbrugerombudsmanden har BT inkasseret en bøde for ulovlig markedsføring i en annonce, der fremstod som en almindelig redaktionel artikel af et udenlandsk bingo site.

BT lover at stramme op på avisen procedurer fremover, når der udarbejdes annoncer, der kan minde om redaktionel omtale.

Artiklen (annoncen) var udformet således den kunne udskrives eller sendes videre til en ven.

Det fandt Forbrugerombudsmanden var skjult reklame og politianmeldte derfor B.T. i maj 2009 for at overtræde markedsføringslovens § 4. Ifølge denne bestemmelse skal en reklame fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form og uanset i hvilket medie, den bringes.

Forbrugerombudsmanden påpeger, at læsere skal kunne stole på indhold der fremgår i en avis, det gælder også emner der er udarbejdet med almindelige principper om journalistisk uafhængighed, med mindre det fremgår at der er tale om en annonce, hvilket så skal markeres med en tekst der viser det er en annonce der er tale om.

Den ansvarshavende chefredaktør har som nævnt fået en bøde på 10.000 kr. for overtrædelse af markedsføringslovens § 4, jf. § 30, stk. 3, jf. medieansvarslovens § 27, stk. 2.

Forbrugerombudsmanden havde oprindelig også politianmeldt Berlingske Media A/S og ikke kun den ansvarshavende chefredaktør.

Berlingske Media A/S blev imidlertid i en dom af 1. december 2009 idømt en bøde på 60.000 i en anden sag vedrørende skjult reklame i en af selskabets lokalaviser. Da B.T.’s overtrædelse fandt sted før denne dom, og da anklagemyndigheden skønnede, at selskabet ikke ville være blevet idømt en strengere straf, hvis dette forhold havde været med i retssagen, frafaldt man tiltale over for selskabet med henvisning til straffelovens § 89 og retsplejelovens § 722, stk. 1.

Ad Creep markedsføring er skjult reklame

AD Creep i markedsførings sammenhæng, det er typisk varer eller ydelser, der kræver noget mere beskrivelse, og hvor brugeren kan påvirkes af andres succes med dette produkt, her identificerer brugeren sig således med den pågældende person i reklamen (artiklen), som jo ikke fremstår som reklame, men som den skinbarlige sandhed, udtalt at en person som ytrer sig om hvor stor glæde pågældende har ved at anvende dette produkt. ( slankekure, træningsmaskiner, multi millionær på 10 dage etc.).

Men faktum er, at der er grupper af brugere som vil reagere positivt på denne form for annoncering, de tror på budskabet sande værdi og køber varen i tiltro til den beskrivelse produktet får.

Man skal dog være opmærksom på der ikke er frit slag til at skrive hvad som helst i sit markedsføringsmateriale, markedsføringsloven udstikker nogle retningslinjer der skal overholdes i forbindelse med god markedsføringsskik, hvilket afspejles i bødeforlægget til BT.

Vi har tidligere beskrevet emner om skjulte reklamebudskaber i markedsføring og annoncering.

Skjult reklame i markedsføringen  – Ad Creep markedsføring

Relaterede emner:

1. Reklameidentifikation og skjult reklame
2. Spam udløser bøde på 50.000 kr.
3. SMS markedsføring koster kr. 800.000,- i bøde

Virksomheder der har baseret sin eksistens på levering af gratisydelser til sine brugere, og overladt finansieringen til driften af sit website til indtægter fra annoncenetværk, de får sværere tider fremover. Det samme gælder almindelige websiteejere og webshops, der bruger analyser til forbedringer og målretning af produkter til sine kunder med  målretning af markedsføring til brugergrupperne.

Alt skal måles og vejes i moderne online markedsføring

Annoncører i dag ønsker gennemsigtighed i, hvor de bruger deres annoncekroner bedst muligt, dette kræver dels at annoncer målrettes brugerne, brugerne skal ud fra interesser og tidligere søgninger gerne kunne ledes hen til annonceringer, der matcher profilen.

Annoncøren ønsker endvidere overblik over den anviste bruger, og den adfærd brugeren udviser ved besøget på annoncørens website, her anvendes typisk analyseprogrammer som f.eks. Google analytics til formålet.

I lyset af den nye cookie bekendtgørelse og lovgivningen om anvendelse af cookies, ændres forudsætningerne for ovennævnte områder i online markedsføring og brug af data til efterbearbejdning analysemæssigt.

Hvem besøger webstedet? Er det en ny bruger? Har brugeren tidligere anvendt den pågældende tjeneste? Hvilke sider / interesser har brugerprofilen i forhold tidligere læste annoncer?

Forbrugerne og deres besøgsvaner er interessante for annoncørerne, hvem er de? Er det mænd, kvinder eller børn, og i hvilket aldersmæssigt segment, er der tale om? Når annoncører kender svarerne ud fra besøgsmønstre på websitet, kan der leveres målrettede annoncer til den enkelte bruger. Det er smart og giver en større succesrate for annoncøren, der klikkes mere på de målrettede annoncer end på tilfældige banner annoncer uden baggrundsviden om brugeren.

Online markedsføring der bygger på behavioral targeting er typisk anvendt i forbindelse ved brug af cookies og tildeling af en unik cookie, der sporer brugeren og dennes adfærd mens et givent website besøges. Dette er smart for annoncøren, men det er ikke sikkert forbrugeren ved at deres adfærd bliver registreret, der er mange, som ved hvordan nettet fungerer, men der er nok endnu flere, der lever i lykkelig uvidenhed og bare bliver registreret uden egentligt at vide det.

Det nye cookie direktiv sætter en stopper for brug af målrettede annoncer uden brugerens viden, med indførsel af brugerbeskyttelses direktivet d. 25. maj 2011 skal der i en eller anden endnu ikke fastsat form gøres opmærksom på at der indsamles viden om brugeren, hvad den anvendes til og give brugeren mulighed for at undgå denne registrering.

Google analytics og andre statistik programmer bliver stækket

Google analytics og lignende programmer anvender cookies til at få et samlet overblik over det aktuelle besøg på websitet. Uden brug af cookies kan analytics ikke skelne imellem de forskellige brugere, eller se om det er et nyt eller gentaget besøg fra samme bruger. Cookien bruges ikke til at identificere den enkelte person, men anvendes til at få et overblik over webbrowser og de sider den pågældende browser besøger, varighed, type af besøg etc. alt sammen vigtige informationer for webstedets ejer til forbedring af tjenesten ud fra brugeradfærd og besøgsmønstre.

Hvis 20 – 50 % af fremtidige brugere fravælger at give Google analytics adgang til disse informationer, vil website ejeren have svært ved at anvende disse data konstruktivt, der vil være mange forhold, der ikke giver mening, og derved mistes viden om brugeradfærden på websitet.

Det betyder i praksis at online markedsføring vil blive væsentligt besværligere i fremtiden, der skal skydes mere mede spredehagl end nu.

Relaterede emner:

1. Online markedsføring skal være målbar
2. Værdikæde online markedsføring
3. Borgenes færden på nettet skal overvåges mere

Spam udløser bøde på kr. 19.600 for udsendelse af 196 spam e-mail.

Så er den gal igen, forbrugerombudsmanden har igen været ude med blokken og givet en virksomhed en bøde for overtrædelse af markedsføringslovens § 6, der omhandler udsendelse af e-mail uden brugernes accept.

I maj 2010 udsendte virksomheden, der bl.a. produktudvikler personlige pleje- og hygiejneartikler med salg til sundhedssektoren, behandlere, klinikker samt virksomheder, 196 e-mails til forskellige erhvervsdrivende i Trekantsområdet. Modtagerne af disse e-mails havde imidlertid ikke givet samtykke hertil, og der forelå derfor en overtrædelse af markedsføringslovens § 6.

Forbrugerombudsmanden anmeldte i september 2010 selskabet til politiet.

Som nævn flere gange tidligere er bødestørrelsen efterhånden fast i sådanne sager, de førse 100 spam e-mail koster kr. 10.000,- i bøde, uanset om der er en eller 100, efterfølgende spam e-mail  koster kr. 100,- pr. stk.

Virksomheder burde efterhånden kende til markedsføringslovgivningen når de udsender markedsføringsmateriale til kunder etc.

Pressemeddelelse fra forbrugerombudsmanden

Relaterede emner:

1. Spam udløser bøde på 50.000 kr.
2. SMS markedsføring koster kr. 800.000,- i bøde
3. Online markedsføring – bøde kr. 100.000,- for spam

Ser du muligheder, eller ser du efter begrænsninger i din markedsføringsstrategi?  Hvilken type er du?

Der findes to typer personligheder, dem der ser muligheder i markedet og dem der ser begrænsninger. Det illustreres også med ”om glasset er halv tomt eller halv fuldt”

Når virksomheder skal markedsføres og markedsføringsstrategier udarbejdes, er det vigtigt at det er mulighederne, der ses efter og ikke begrænsningerne.

Vækst og mulighed for at komme ind på et eksisterende marked kræver ikke nødvendigvis altid den store kapital, men snarere et overblik over markedet, og hvor der skal sættes ind med markedsføring, profilering og synlighed overfor den målgruppe, man ønsker at etablere et kundeforhold til. Herefter kan en markedsstrategi sammensættes ud fra målgruppe, økonomi, markedsføringsmetode etc.

Man kan opstille nogle nøglepunkter, som er vigtige i markedsføringen og virksomheden.

• Virksomhedens markedsstrategi, er den nutidig eller gammeldags?
• Er kunden i dag den samme type som tidligere eller er der sket en ændring?
• Er virksomhedens markedsstrategi optimal i forhold til konkurrenter?
• Hvordan rammer jeg de rigtige kunder?

Her er det vigtigt at se på hvorledes sine konkurrenter arbejder i markedet, det er ikke kopivejen der tænkes på, men snarere at finde ud af deres stærke og svage sider. Ved at kende disse er det nemmere at udarbejde virksomhedens markedsføringsstrategi og få en højere succesrate fra start.

Find netværks- og sparringspartnere, det behøver nødvendigvis ikke være dyre konsulenter, der findes mange netværk, som hjælper hinanden og fungerer som tænketanke og løfter opgaver sammen.

Frem for alt er markedsføring ikke statisk, men en dynamisk proces, som kræver daglig overvågning og opfølgning, hvis markedsandelen skal øges, og konkurrenterne holdes i skak.

Har du overvejet en anderledes tilgang til dit marked med søgemaskineoptimering, sammensat således der skabes relevant trafik fra søgemaskinerne som en natur del af din nye markedsføringsstrategi.

Relaterede emner:

1. Markedsføring og nye muligheder
2. Verified by Visa eller MasterCard
3. Markedsføring – serviceeftersyn af din markedsføring

Forbrugerombudsmanden udsender en ny vejledning med de nye krav til markedsføring af miljø, klima og produktionsforhold.

Budskaberne skal holde vand og være ærlige, det er ikke nok at bruge dem for udelukkende at sælge produkter med en mærkning, som vildleder forbrugerne i markedsføring af et produkt etc.

Rammevilkårene er strammet op med den nye vejledning. Kravene til hvornår en vare er mindre miljøbelastende, skal være relevant og troværdig i markedsføringen og præsentationen overfor forbrugeren. Vejledningen skal give en mere reel konkurrence imellem de virksomheder, der kan stå inde for budskabet. Forbrugerombudsmanden udtaler at han med denne vejledning vil give forretningsdrivende mulighed for at markedsføre disse budskaber, der samtidig giver en positiv effekt på miljøet.

Vejledningen i hovedtræk

Et markedsføringsbudskab skal altid være tydeligt og afbalanceret

En påstand om fx miljømæssige forhold skal være korrekt og præcis, relevant og afbalanceret og klart formuleret, så den umiddelbart forstås af forbrugeren.

Påstande skal vurderes i forhold til tilsvarende varer

Forbrugerne skal kunne regne med, at varen reelt er bedre. Når en virksomhed markedsfører en vare som ”mindre miljøbelastende” eller ”et etisk rigtig valg”, skal varen derfor høre til blandt de allerbedste på markedet. Hvis påstanden er suppleret med en forklaring på, hvorfor varen er mindre miljøbelastende eller et rigtigt etisk valg, må det fremhævede fortrin ikke være sædvanligt forekommende for tilsvarende produkter.

Påstande skal kunne dokumenteres

Der er forskellige dokumentationskrav alt efter indholdet af virksomhedens budskab. Kravene er skrappere, hvis virksomheden markedsfører sig med en fritstående, generel påstand, der ikke forklarer budskabet. Der kan fx være tale om, at en vare markedsføres som ”grøn”.

Kan nonfood produkter betegnes som økologiske

Tekstiler og kosmetiske produkter betegnes i stigende omfang som økologiske. Vejledningen indeholder angivelser for, hvornår disse varer kan anvende betegnelsen.

Virksomhedens profilering

Vejledningen indeholder bl.a. kriterier for, hvornår en virksomhed kan markedsføre fx sine miljømæssige målsætninger.

Mærkningsordninger mv.

Mærkningsordninger har til formål at understrege en vares miljømæssige eller etiske egenskaber. Kriterierne for brugen af dem skal kunne efterprøves og kontrolleres, og virksomheden må kunne dokumentere, at kriterierne er opfyldt. Markedsføringen af varen må ikke gå udover, hvad indholdet af ordningen giver grundlag for.

Vejledningen bygger på den eksisterende markedsføringslovgivning om vildledning og god markedsføringsskik.

Det er vigtigt at kende lovgrundlaget indenfor markedsføring når strategier og marketingkampagner sættes i drift. Hertil har forbrugerombudsmanden en række gode vejledninger, som rigtigt mange burde læse inden de påbegynder markedsføring i deres virksomhed. Dette kunne spare dem for mange ærgrelser og mulige bøder for overtrædelse af markedsføringslovgivningen i forbindelse med online markedsføring.

Læs mere på forbrugerombudsmandens hjemmeside.

Relaterede emner:

1. Markedsføring og vildledende priser
2. Troværdig markedsføring
3. Markedsføring Konkurrencestrategier

>>> Kom godt i gang med virksomhedens markedsføring på Internettet<<<

En markedssituation under konstant udvikling, det kræver korrekt tilgang til markedet i virksomhedens online markedsføring.

Når virksomheder eller privatpersoner begynder at lege med online markedsføring, og gerne vil anvende dette reklamemedie til at udbringe sine budskaber opstår tit en situation af hvilken muligheder har jeg, hvad skal der til? Og hvad koster det i givet fald?

Her skitseres nogle muligheder for at starte op med online markedsføring hurtigt og samtidig have en forståelse af hvordan tingene hænger sammen,  brug af metoder, som man kan anvende selv eller bruge et reklamebureau til at udføre.

Markedsføring skal altid være behovsorienteret, alle mennesker arbejder ud fra behov. Når virksomheder eller personer skal bruge et produkt eller en tjenesteydelse, vil der søges efter egnede leverandører. Personen, der søger har mange gange foruddefineret hvilke parametre, der er vigtige i den pågældende købs situation, her kan være tale, om prisen er en væsentlig faktor for et køb, der kan være tale om et bestemt mærke, som mange kender enten selv eller i deres omgangskreds. Der er personer, som går efter begrebet kvalitet f.eks. Miele vaskemaskiner, uagtet at mange andre mærker opfylder nøjagtig de samme behov, er af ligeså høj kvalitet og mange gange til en billigere pris, så her er det ikke kun prisen, der afgør kundens aktuelle valg af produkt.

Når man begynder at definere sit marked for online markedsføring, betyder det også du skal undersøge markedet for konkurrence fra dine konkurrenter, de skal vurderes ud fra samme behovsbegrænsning, som du vurderer din egen forretning, de fører sikkert et sortiment, der er mere eller mindre identisk med det du fører, deres priser kan være billigere eller dyrere, dette kan afhænge af faktorer som bedre service, kundepleje, garanti og gratis ydelser i forbindelse med køb osv.

Markedets dybde

Du kan definere dit marked meget bredt eller snævert, afhængigt af valget, vil en definition af et større marked altid øge antallet af potentielle konkurrenter.

Behov for køb af et produkt, hvad er det?

Et behov hos virksomheder eller personer opstår når der mangler et eller andet! Der er ikke mere kaffe i skabet! Her opstår et akut behov for at få kaffe til den kommende kaffepause, her er det behovet for produktet og ikke så meget prissammenligning, der skaber et køb af produktet hos den nærmeste forhandler.

I andre situationer overvejes et køb ud fra mange faktorer – har jeg brug for produktet? Skal jeg køre et år mere i bilen inden den skal skiftes? Har jeg råd til produktet?

Impulskøb skabes efter et behov, som opstår i en situation, hvor forbrugeren følelsesmæssigt bliver påvirket af et produkt, en følelsesmæssig form for køb opstår også på hypede produkter, her er der ikke tale om impulskøb, men mere om det det begreb, der betegnes som snop effekten. 

F.eks. mange køber en Iphone, den første dag den kommer frem, de kender ikke produktet, de har dårlig nok set, hvordan ”dyret” ser ud, men må eje et eksemplar, og er villige til at stå i kø udenfor telebutikken flere dage før telefonen må sælges fra forretningen. Køb af dyre ure, designer møbler, dyrt mærketøj, luksus biler og lign. dette betegnes med veblen-effekten og forbrugerens ønske om at købe dyrt.

Snop- og veblen effekten har en flydende grænse, det er tit svært at se skillelinjerne klart, da der typisk er tale om dyre produkter.

BTC markedet / konsument markedet

Vi tager udgangspunkt i BTC markedet (bussiness to consumer), her er der tale om store målgrupper, der køber produkter til sig selv, derfor er omsætningen mindre pr. køb, da der købes for egne midler i modsætning til BTB markedet, i BTC markedet kan følelser være en del af processen i forbindelse med købet.

 Maslows behovspyramide

Førnævnte faktorer er vigtige pejlemærker i en virksomheds markedsføringsstrategi, her kan den amerikanske Abraham Maslow og hans behovspyramide være med til at beskrive de enkelte behov, som folk har i deres dagligdag. Maslows teorier er efterhånden et pænt stykke over 50 år. Men de fungerer stadig og bliver anvendt indenfor analyser i forbindelse med behovsanalyser World Wide.

Abraham Maslow opstillede fem kategorier af menneskelige behov, her beskrives at et behov skal være opfyldt, før personen kan søge højere op i pyramiden og få yderligere behov opfyldt.

Hvis vi ser på de enkelte delelementer i Maslows behovspyramide, ser vi tydeligt at de fleste folk bruger deres ressourcer på de nederste trin i pyramiden. Den viden er vigtigt, når der skal planlægges markedsføring og strategier for en leverandør, her kan der markedsplanlægges efter segmenter i forhold til den målgruppe ens produkter passer bedst til.

Nederste trin i pyramiden omhandler fysiske behov: fysiske behov såsom mad, drikke, søvn, bolig, sex og tøj.

Her er der tale om basale behov, ting som den enkelte individ har behov for at opfylde for at opretholde livet. Personer der kun opfylder denne kategori og en eller flere af de efterfølgende, her kan der ikke sælges B&O anlæg, Rolex ure og dyre biler til.

Men forbrugere indenfor BTC markedet kan aldrig segmenteres under et, her er der stor forskel på det enkelte individ og dets behov i den aktuelle situation.

Markedsføringen kan med fordel tage udgangspunkt i netop behov og behovsanalyse, dette står naturligvis ikke alene og skal kombineres med en segmentering og valg af målgrupper

Idé udvikling i marketingafdelingen.

• Markedssituationen for virksomhedens produkt?
• Hvilken markedssandel kan virksomheden opnå i markedet?
• Realistiske målsætninger for produkterne / tjenesteydelserne.

BTB markedet

Er der tale om BTB markedet er der andre behov, parametre og forudsætninger, der bestemmer køb af et aktuelt produkt.

Det kan være f.eks.

• Behov for pågældende produkt
• Leveringssikkerhed
• Serviceaftaler
• Support, hvor hurtigt kan evt. problemer udbedres.

Hvis der er tale om f.eks. software, hvor lang tid supporteres opdatering af den pågældende software.

Ovennævnte parametre vil være nogle af dem der vejer tungest i forbindelse med valg af leverandør fra større virksomheder, der vil mange gange ikke stilles de helt samme krav fra mindre virksomheder, da de muligvis i deres daglige drift kan klare sig uden den hurtige support.

Et eksempel på hvordan der fra en ide fase opstår et efterfølgende behov hos kunderne (BTB salg).

En virksomhed som Online Marketing, der i 1999 begyndte at sælge søgemaskineoptimering i et helt nyt marked som en af de allerførste virksomheder i Danmark med dette produkt på hylderne, og hvor den vigtigste søgemaskine hed Alta Vista, den var den hotteste søgemaskine på markedet dengang.

Der kom kunder til fra starten, større virksomheder ville gerne prøve dette nye fænomen, der hed søgemaskineoptimering, mange af kunderne fra begyndelsen er stadig kunder i huset.

Men på dette tidspunkt ville mange nok ikke have satset på at udvikle teknologier indenfor søgemaskineoptimering, de fleste kunne ikke se lyset.

Markedssituationen i vores opstartsfase i sluthalvfemserne? Her var der ganske få der i det hele taget arbejdede med internettet, mange opfattede nettet mere som tant og fjas og noget til underholdning frem for egentlig markedsføringsmaskiner.

Markedsandelen var stor i blandt de kunder, som købte produktet, der var ingen nævneværdig konkurrence på markedet imellem de få virksomheder, der solgte professionel søgemaskineoptimering på dette tidspunkt.

Men det er vigtigt som enten nystartet virksomhed eller en virksomhed i vækst, som ønsker mere turbo på markedsføringen, bruger den fornødne energi til at få en overordnet markedsstrategi - således markedsførings kronerne ikke fordufter ud i den blå luft.

Har du et behov for assistance i din markedsføring, er du altid velkommen til at ringe og aftale et møde.

Relaterede emner:

1. Online markedsføring
2. Online Markedsføring vs. Branding
3. Online Markedsføring