I TV avisen i går blev der igen løftet en flig af hvorledes folkevalgte i Europa-parlamentet udnytter muligheder for at score lidt ekstra diæter og tilskud ud over den løn de får for at varetage det job de er valgt til.

Socialdemokrater er igen på banen diæter og EU.

Britta Thomsen fra Socialdemokraterne har hævet diæter for udgifter og fortæring i forbindelse med et møde i folketingets Europa-udvalg på Christiansborg, her hævede hun kr. 2200,- hun erkendte hun havde hævet dette beløb, på trods af hun boede 700 meter fra Christiansborg, og må formodes at have sovet og opholdt sig i sit egen hjem når hun var hjemme.

Oven i købet signalerer både hendes kropssprog og den efterfølgende udtalelse, at hun da godt kunne finde på at hæve tilsvarende diæt igen. Dan Jørgensen og Ole Kristensen er også tidligere kendte personer der kender diætseddelen i Europa-parlamentet.

Det er bare ikke i orden venner, når man repræsenterer et parti og borgere, skal man opføre sig anstændigt, det er trods alt skatteborgernes penge der er tale om i en eller anden grad, og når man ikke kender grænsen her, kender man så grænsen for noget af det anden man foretager sig?  Eller korrumperer magten til et nyt niveau hos disse parlamentarikere.

Hvor er Helle her? Er det i orden Helle? Er der radiotavshed?

Helle plejer ikke at undgå enhver chance for at profilere sig når kameraerne ruller, eller radio og lign.byder op, her er der tilsyneladende noget der ikke er så smart at kommentere på, men det burde man, hvis man skal tages seriøst i andre sammenhænge og ikke forbindes med, At det er partiet politik, hvilket må være tilfældet, hvis man ikke vil kommentere om Socialdemokraterne finder det i orden, at udnytte dette diætsystem til den yderste grænse.

Og ja, det gælder også andre partier, disse tag selv borde frister for mange personer, som tror de bare lige skal skrive deres navn og hente belønningen, uagtet de i flere tilfælde ikke lever helt op til regelsættet.

Der er åbenbart tale om personer der har svært ved at kunne forholde sig realistisk til virkeligheden, de tror fordi der udbetales diæter og lign. i forskellige situationer, hvor der reelt er behov, bare skal fifles lidt med dokumentationen, og så kan man hæve diæterne med god samvittighed, hvem husker ikke tavlen i EU parlamentet, hvor man skal notere sig til frokost for at kunne få diæter f.eks. om fredagen, og når der er skrevet på tavlen tager man efterfølgende hjem før frokost, men dokumentationen for man har været der til efter frokost er på den tavle man har skrevet sit navn, og vupti der er nok ingen der ser det, og samvittigheden er i orden hos den pågældende. Der er lignende eksempler, hvor en parlamentariker melder sig til et møde, dukker op, og 2 minutter efter forlader mødet og hæver diæt for dette møde.

Kan man forstå der er politikerlede tilstede?

Relaterede emner:

1. Google lukker i Europa efter nyt EU direktiv

Udtrykket økonomiske bobler svirrer tit i medierne i finanskrise tiden som alle jo har stiftet bekendtskab med i større eller mindre grad?

Bobler og dette begreb er også brugt i andre sammenhænge, vi kender udtrykket fra IT / .com boblen, hvor kæmpe værdier over natten blev mere eller mindre værdiløse, virksomheder væltede på stribe, det der kunne sælges i går for svimlende millionbeløb ville ingen eje, om de så fik det foræret.

Økonomiske bobler opstår og springer

Hvad er disse bobler for størrelser?  Kan vi kontrollere dem eller i det mindste forudsige, hvornår de opstår, for derigennem at kunne sikre de store fald der opstår når boblen springer?

Prisdannelser inden for f.eks. ejendomsmarkedet, hvor vi i perioden op til finanskrisen så ejendomsværdierne stige dagligt, hvor unge mennesker som førstegangs købere havde svært ved at komme ind på ejendomsmarkedet, medmindre der var tale om en lille lejligheden eller en andelsbolig, der tilsvarende steg og steg i værdi, hvor kom den vækst i disse priser fra?

Markedet var optimistisk, og forventede de ejendomme man købte den ene dag ville tilgå en værdistigning, som relativt kort tid efter ville kunne kapitaliseres ved et salg til nye ejere.

Denne stigningstakt var næsten eksplosiv, banker, finansieringsformidlere havde ikke problemer med at levere den fornødne kapital til markedet, de kunne ved at få pant i den fremtidige værditilvækst der ville være i det hastigt stigende ejendomsmarked, hvor køberne stod i kø for at byde højere priser end der stod på salgsskiltene, bare for at få ejendommen, der opfattede långiverne ikke der var den store risiko for at tabe noget, og i den mellemliggende periode tjente de jo på renter og gebyrer.

Ejendomsmæglere kunne sælge alt hvad de fik ind og på rekordtid, dem der ikke var med var yt, i forhold til den etablerede garde.

Den økonomiske boble begynder af briste i USA

I USA var der tilsvarende værdistigninger og her begyndte festen så stille og roligt at løje af, i takt med at finansieringerne med sublimelån viste sine svagheder, og folk ikke kunne få genforhandlet disse lån i takt med de løb ud, tidligere fornyede man bare lånene, for markedet forventede at ejendomsbesiddelserne ville være mere værd inden lånet forfaldt til betaling.

Forventninger i befolkningen til stigning på ejendomsmarkedet, kombineret med at folk ikke kunne indfri deres lån, og måtte gå fra hus og hjem startede bristen på den boble der var opstået i takt med forventninger var positive til markedet og den fortsatte vækst.

Nu stod, og står man i den anden grøft, der er ingen der gider købe en ejendom for en pris, som de ved er billigere om en måned, priserne har raslet ned og ingen kender bunden, selv om markedet prøver at tale salget op med udtalelser som, det bliver aldrig billigere, slå til nu, men de kreditstramninger der allerede ligger hos finansieringsinstitutter, kreditforeninger og banker peger ikke konsekvent på at markedet er nået til bundniveauet endnu.

Det får folk til at være afventende.

IT Boblen der sprang

Det samme fænomen skete i de gode gamle dage hvor IT boblen kørte for fuld skrue og virksomheder med IT blev handlet for astronomiske summer uden at de havde genereret så meget som for 50 øre overskud i den tid de havde eksisteret, her var der også tale om, at markedet regnede med prisen i morgen for disse virksomheder ville være større end prisen i dag, og da det viste sig det ikke var tilfældet sprang boblen og sendte rystelser igennem børser og finanssystemer over hele verden.

Forventningerne til markedet svinder, og alle hytter sine egne interesser og skruer ned for blusset, enten som en tvunget konsekvens eller på grund af arbejdsløshed og derved dalende indkomst.

Derfor er det nok vigtigt som virksomhed i dag at prøve at se frem til efter krisen har lagt sig, og ikke regne med samme volumen som der var for år tilbage, vi taler dagligt med mange virksomheder indenfor mange grene af erhvervslivet, og der tales næsten samstemmende om at de kan mærke der er længere imellem ordrende end tidligere, og det er uanset om de skruer op eller ned for deres marketingsbudget.

Vores anbefaling er ikke pr. automatik at brænde hele sin formue af i yderligere annoncering til et reduceret marked, men at fastholde og kombinere med f.eks. service udvidelser og lign. som sikrer virksomhederne på langt sigt, frem for her og nu løsninger i et marked hvor mængden af kunder ikke er på niveau som for år tilbage.

Kør f.eks. ud til det lokale byggemarked og se hvor mange biler der holder en tirsdag formiddag, ikke mange, for et lille års tid siden kunne man ikke komme ind på pladsen, men måtte holde i kø for at kunne købe en pose cement, i dag kan man gå lige ind i en næste tom butik.

Se f.eks. på en ny bolig, kør til et åbent hus arrangement, måske som den eneste og ejendomsmægleren siger ret hurtigt, hvis du er interesseret kan vi godt forhandle prisen ned, for ejendommen har ligget i 450 dage og sælgerne vil gerne af med den nu!

Hvilket illustrerer situationen godt også inden for onlinesalg i de forskellige onlineshops, hvor der også er mange der er ramt af krisen.

 Der er heldigvis nogle e handlene der ikke er så berørt, grundet deres sortiment ikke er påvirket af den aktuelle markedssituation.

Men som tidligere i historien vil også denne krise ende og mere normale tilstande vil igen.

Så er der lagt budget for den danske befolkning for 2010, når man taler om finansloven så er der tale om de forventede indtægter og udgifter i statens kasse for det efterfølgende år. I finansloven afstikkes fordelingen af de enkelte poster / udgifter og indtægter som staten står for at køre forretningen Danmark.

Finansloven skal vedtages af folketinget, som har pligt til at kontrollere om bevillingerne stemmer overens med det budgetterede.

Finansloven er grundlovbestemt og skal forelægges for folketinget senest fire måneder før det nye finansår begynder. Hvis der opstår situationer, hvor finansloven ikke kan stemmes igennem folketinget inden tidsfristen skal der fremlægges forslag til en midlertidig bevillingslov, hvis denne lov ikke er vedtaget må der ikke foretages skatteopkrævninger eller udbetales beløb fra staten til f.eks. statsansatte mv.

Hvad betyder den nye finanslov 2010 så for familien Danmark.

Der er tale om en finanslov med røde tal, ikke mindre end ca. 86 milliarder kroner forventes underskuddet at komme op på i 2010.

Hvad går alle disse penge som staten du og jeg skal ud og lånefinansiere på lånemarkedet ved optagelse af lån til at få forretningen Danmark til at kunne komme igennem 2010.

Der er øget fokus på øgede offentlige investeringer og renoveringer af sygehuse, skoler og lign. Dette kan være en hjælp i forbindelse med den øgede arbejdsløshed man forventer i forbindelse med den fortsatte krise, hvor virksomheder dagligt drejer nøglen om og personer sendes ud i ledighed.

Men er alle offentlige investeringer nu den rette vej at gå?

Mange store projekter skal sendes i udbud, dette findes der lovgivning for, hvis virksomheder i andre lande byder ind på opgaverne, kan det reelt være dem der får opgaven, og os der får regningen, med den samme ledighed til følge.

Man skal også huske på, at fra det besluttes at sætte i værk til projekter mv. er klar, går der typisk lange perioder med projekteringer udarbejdelser af planer mv.

Så essensen må være, at på den korte bane skal der sættes ind imod for stor arbejdsløshed, med aktiviteter der bremser denne stigning og samtidig få udført projekter der hurtigt og uden de helt store udbudsrunder kan sættes i gang, således de forskellige arbejdsområder kan holde hjulene i gang til glæde for den enkelte familie og samfundet.

Keynes økonomiske teorier

Man kan sige at nu ser vi Keynes ( engelsk økonom fra 1800 tallets ) teorier udført i praksis.

Han havde en teori om i gode tider sugede staten midler fra borgerne, indkomstskat, afgifter etc. i nedgangstider skulle staten være ekspansiv, nedsætte renten, øge offentlige investeringer, nedsætte skatterne og derved pumpe penge ud i samfundet for at holde hjulene i gang.

Men en finanslov med et stort hul i bunden er ikke optimalt over tid, det svarer til at finansiere sin husholdning med lån for at få det til at løbe rundt, det kan gå i en vis tid, men på et tidspunkt kommer regninger, og med renter som kun kan hentes ind et sted, borgernes lommer.

Så vi må håbe på at det samlede resultat for 2010 bliver bedre end det der er fremsat i budgettet, det handler i bund og grund jo om at folk begynder at købe lidt mere ind igen, og derved styrke omsætningen i forretninger og håndværksvirksomhederne.

Relaterede emner:

1. E handel runder 40 mia. kr. i 2010
2. Online Markedsføring og e handel Julen 2010
3. Marion Pedersens 10 minutter i medierne